Beslutninger

Det handler om at vælge, ikke?

Min absolutte yndlings hjemmestrikkede gave

Mit sidste spir fylder snart 1 år

Alfred har været hjemme i dag og vi har nydt det gode lune vejr. Uanset hvad, så gør solen virkelig en forskel på sindet. Jeg har følt mig så let og frejdig/glad og ubekymret - solen og foråret har altså en vis indflydelse.

Jeg har de sidste dage tænkt og tænkt. Og taget beslutninger. Det blev ligesom perspektivgjort mens Alfa og jeg gik en lang tur.

Jeg bliver nød til at gøre mig fri. Jeg har siden årsskiftet været så tynget mentalt pga den pudselige sygdom + et behandlingsforløb, som har perspektiver i hvertfald minimum et halvt år frem. Jeg har besluttet mig for, at jeg sætter mig selv fri på den måde, at jeg bliver nød til at slippe det her sygdom og leve mit liv videre. Efter at have gået rundt med skyerne hængende over mig, ser jeg umiddelbart ud over horisonten i stunden her og pludselig går det op for mig, at de sidste 3 måneder er fløjet afsted uden at jeg reelt har set den udvikling f.eks. Alfred er igennem nu. Det hele er ligesom foregået i tåge. Det skal være slut nu.

Jeg slipper ikke fri for sygdommen lige nu og her, men bliver nød til at leve med den en sum tid og det skal ikke bremse lykkefølelsen på de områder; familie, kærlighed, indre ligevægt etc. Det har været kæmpe hårdt - men at få taget en beslutning om, at nu skal jeg videre; - så småt begynde på job, komme igang med det jeg holder af (kreativiteten), nyde ungerne og finde overskuddet hjem igen, gør mig lidt mere let i kroppen (sindet).

Billederne herover er et udpluk af 57 billeder jeg fik taget på en 2 timers lang tur. Det har været helt fantastisk at nyde de små spir, Alfreds snorken i barnevognen, fuglenes fløjten og solens stråler gennem de nøgne træer. Jeg føler mig i en eller anden forstand også mentalt-nøgen, som træerne. Klar til at klæde mig lidt lettere på til det nye/gamle liv. Igen.

Forstår mit volapyk?

God weekend til jer derude.