Jeg har den sidste tid gået og funderet over accessories, som lige gør den lille forskel for ens look og som jeg skrev forleden dag, så er det tiden, hvor alt kan lade sig gøre, næsten.

Lige nu, hvor vi piger godt må gå med de mandige detaljer - bliver min personlige stil fodret med fede udtryk - og hvorfor ikke begynde selv at producere noget af det, jeg selv godt kan lide?

Forleden dag, hvor jeg havde besøg af denne her søde pige, fik vi gravet de nyeste burda magasiner og modeblade igennem og konstateret, at mine tanker nok ikke var helt af vejen. 

Kvinder lige nu må gerne klæde sig i presfoldede bukser, stive skjorter med flip og et løst slips. Men mange andre udtryk pejler mod bløde skjorter med påsyede lange bånd, hvor man selv enten kan binde slipseknude eller sløjfe.

Jeg kan godt lide, at man kan tage slipset, tørklædet eller sløjfen af! Og jeg vil allerhelst gerne lave det selv, så jeg netop får indkredset mit Yo Mismo Koncept. (det skal være forkælelse - kun til mig selv).

Ud over at have høstet super inspiration og gode råd fra Mette, som for øvrigt er uddannet beklædningsformgiver, så havde vi en helt fantastisk formiddag. Hvis I ikke allerede kender Mettes blog, så kig forbi, der er ingen tvivl om, at der bliver kredset for de kreative detaljer! 

Mette skrev i torsdags om vores møde - hvori jeg bliver helt forlegen og får mindreværdsnykker - et meget rørende indlæg. 

Det fede ved blogland er, at når man er så heldig at møde hinanden IRL, ja så kan der ind i mellem blive skabt en forbindelse og samhørighed med det vuns. Jeg synes at være heldig at have oplevet det en del gang nu - i torsdags var en af dem - en af dem der vil vare ved!

Inden I får huller i tænderne - vil jeg lige vende opmærksomheden tilbage til min noget loose butterfly med lidt slipse detaljer.. 

Det kan godt gå ikk? Det er lidt cool, synes jeg...

Den kommer i min amio shop i nærmeste fremtid, hvor jeg har tid til at lave bestillinger igen. Workshoppen næste weekend står for skud - og hvor vi glæder os!

Tidens trend

Jeg er vild med den kvindelige mode, som er oppe lige nu. Selvom at der jo i nogen sammenhænge ikke kun er feminine detaljer.

Det rå mandige udtryk, som ses på bukser, sko og tilbehør er lidt lækkert.




Jeg er ved at udarbejde lidt yo mismo accessories - slips, butterfly, en mix af begge bliver der udformet og jeg tror det bliver rigtig godt.

Her kan I ane starten på det nye rå udtryk med feminin kant, skabt af liberty's smukke prints.

Hvordan og hvorfor jeg er kommer på den ide, er et indlæg for sig.

Nu skal jeg bare have købt skoene og et par seler.

Totalt cool. Jeg elsker det!



- Posted using BlogPress from my iPhone

Ses vi?

Jeg skal for første gang nogensinde op og kigge på messen "Kreative Dage" i Fredericia her i weekenden. Lørdag tager jeg afsted.. Jeg glæder mig rigtig meget og håber for alt i verden, at Alfred også vil synes at det er fedt, at begrave fingrene i alle mulige lækre detaljer?! 

Jeg skal i første omgang hilse på nogle spændende mennesker, men jeg skal klar også have en lille opsparing med, for jeg tør vædde på, at jeg vil blive fristet BIG TIME..

Måske er kunsten at lade pungen blive hjemme?

Der er sikkert også en masse af jer krea-bloggere der skal derop!?

Ses Vi?

Rent morfar

Jeg er vild med drenge stilen lige nu. Jeg har sukket efter inspiration til drengetøj i årvis ( har været totalt idéforladt), men bliver nu bombarderet med indtryk, god stil og lækre farver konstant.

Jeg har lagt de store planer for Alfred. Jeg håber virkelig, at han er med på dem. Den trend lige nu, hvor de små drenge skal have små ternede bukser på, men let snævre ben - små seler, skjorter og cardigans er virkelig en fryd for mit øje.

Og så spæd en masse hjemmestrik til - så har vi virkelig en god kombi... orv.. jeg glemte vist lige den bløde hat. Den skal vi huske.... (lidt ala bonderøven - det er sgu da frækt!)

Jeg sidder i øjeblikket og strikker til Fisen - startede egentlig på en vest - men efter 10-20 runder blev jeg enlig med mig selv om, at det måtte blive til en varm trøje i stedet.
Trøjen strikker jeg i Geilst garn - meget lækkert. Det der så er mit problem nu er - hvordan får jeg afsluttet trøjen.. Ærmer kan jeg sagtens lave uden opskrift, men hvis jeg nu planer om at lave en v-halset "morfar" genser, hvordan får jeg lige flettet perlestrik ind i det? Perlestrik er virkelig cool!

Triiiiineeeee?

Jeg må vist på jagt i de meget gamle opskrifter fra min farmors tid......

til mig selv

Jeg har været flittig i dag. Jeg har tegnet mønstre til pigerne, som skal deltage i vores forestående workshop. 

Alfred har sovet meget i dag - tænk - så sov da om natten Karl-Smart.. Han er så pyldret her om dagen og sover sådan halve timer her og der. De tænder må virkelig drille. Øv.

Lige nu sidder jeg og syr - til mig selv. Tittekanter, lommer og lidt neon... det skal nok blive godt!

Ferie

Vi har været i sommerhus på Langeland. Det er skønt at være væk hjemmefra og have muligheden for at  nyde det smukke efterår ved vandet. Det har været tiltrængt at Henrik har holdt ferie, så når vi endelig har muligheden, stikker vi som ofte af hjemmefra.

Vi har gået ture, kastet med sten, være i Svendborg og spise frokost på Café - det helt store for Ida. 

Jeg er dog glad for at være hjemme igen. Alfred har sovet helt af h.. til den sidste uge. Det strejfede mig for nogle dage siden, at måske det var tænder - hans mave var ikke helt i orden hellere. Og ganske rigtigt - han har fået sin første tand. 

Måske det nu vender med søvnen? Håber I derude har haft en god efterårsferie. Måske du har fået sovet mere end jeg?

Det her er absolut den hårdeste tid!

Snip Snap Snude

Kender I det, at en sten falder fra hjertet? Følelsen af lettelse, glæde, en bekymring mindre - følelsen af at "det lykkedes-tra la la-lalleglad". Sådan har jeg det i dag.

I postkassen til formiddag lå der nemlig et brev fra pladsanvisningen.. Chok - det betyder - min barsel er ved at rakke mod enden - Alfred får tilbudt institutions plads. 

Vi har kimet dagplejekontoret ned og snakket varmt for, at vi kunne få Alfred ned til Ida´s dagplejemor. Vi har den dejligste dagplejemor - varm, nærværende og hun elsker vores børn. Man er ikke i tvivl om, at hun tager børnene ind til sig, som var det hendes egne. Ida elsker hende og vi ved, at Alfred også vil have det godt hos hende.. 

Alfred har fået plads hos hende... Det er intet mindre end fantastisk.. (Nonsens i enkeltes ører - men den sten jeg tabte på gulvet dér, havde naget i en stund...)

Den lille trold her - er ved at blive stor. Tiden flyver afsted. Han bliver 6 måneder på lørdag. Aner ikke hvor tiden er blevet af. Det lille menneske rummer så meget personlighed og hans verden vokser voldsomt som dagene går.. og den 1. januar skal han starte i dagpleje. Puha...

Her sidder bøffen i sin nye kørepose, som har været færdig i en stund. Den er varm og vinter-ideel. Jeg har skrevet om projektet før, men vil da lige nævne, at den er syet i den blødeste kogte uld fra stof 2000 og foret med en stribet rib. Mønstret er fra symagasinet 10/2011. Jeg har lavet en lille rib-pose til hans fingre - tror at handsker vil blive trukket af ude i barnevognen. Det fungerer fint.. 

Da jeg var et smut forbi Symagasinets side for at se efter link - faldt jeg over denne her konkurrence.. er du til strik og mormorhygge - så klik klik..

Hmm...

Måske han har ret?
Manden skreg af grin, da jeg præsenterede mit hæklede omslag til vores kopper.

Det var for hans skyld - så han ikke skulle brænde sig.

Måske han har ret...
Måske jeg skulle holde lidt igen.

En ting er sikkert! Der bliver ikke hæklet flere omslag! Han må i stedet drikke kold te.

Jeg skal ikke invitere til at blive mere til grin....

Man skal huske hvor det hele begyndte

Kender du det, at det pludselig går op for dig, hvordan det hele sejler afsted og du sidder som tilskuer til dit hverdag og ser en scene, som du slet ikke kan forholde dig til?

Forleden dag, hvor der bare var travlt og pulsen var i vejret, fik jeg stort set ikke taget mig selv alvorligt - men i stedet kæmpede med Alfred, som af en eller anden mærkelig grund bare græd og græd. Han sov i mine arme, vågnede hvis jeg lagde ham fra mig - endte med at klynge ham op i hjørnet af lænestolen i stuen, hvor han endelig faldt i søvn for en times tid. I mellemtiden kunne jeg lige nå at få samlet vasketøj sammen, hænge nyt op, overveje om jeg gad lave madplan - alt der lige lå foran mig, som en sort sky.

Vi sidder midt i den aller hårdeste små-børns tid. Vi har Marie - heldigvis selvhjulpen og dygtig, men med en smule præ-teen tendenser, 2 små børn, som virkelig kræver hver sit.

3 børn. 

Smag lige på det! Jeg elsker mine børn, tvivl ikke på det! Men jeg kan love jer for, at det går stærkt. Jeg er fra en familie, hvor vi var to søskende. Med 10 års mellemrum. Så jeg elsker, at her er børn, at der er plads og det er vores prioritet, at vi kan kalde os storbørns familie. Men der er f.. knald på!

Da jeg sidst på aftenen forleden dag fik kigget mig i spejlet, så jeg en kone.. Normalt ville jeg betegne mig selv som en pige; har stadig et barnligt ydre, er lille og frisk. Jeg var slet ikke frisk at se på. Jeg havde sorte rander under øjnene, krøllerne sat i en løs knold, pasta/kødsovs pletter ned af blusen, mascara klat i øjenkrogen og iført slidte joggingbukser på. FOR F... det var slet ikke mig. Lige netop dér så jeg mig selv udefra!

Det er ikke altid fedt at være tilskuer til sit eget liv!

Jeg har tænkt over det tidligere. Det her er ikke kommet som et chok for mig! I sidste uge tog jeg mig lidt sammen. Gjorde lidt ud af mig selv - tog mig ud, som jeg siger.. Jeg havde det fantastisk - havde overskud - tror desværre bare ikke at Manden så det. Det er jo dét, der er essensen.

Det er ikke kun mig, der har travlt. Det er vores liv lige nu. Arbejde, barsel, to små børn, fritidsaktiviteter, sygdom, vasketøj, nullermænd, madplaner og indkøb og tra la la.
Manden er mindst lige så smadret som jeg!
Igår gik det på for mig, at jeg havde gået en hel dag rundt med hvide skjolder på min sorte t-shirt. Jeg havde ikke opdaget, at mælken havde lækket og skabt sorte hulahop-ringe om mine boobs. Ikke særligt indbydende! Men en del af hverdagen!

Vi kører derudad - samler ind til næste dag - og videre derfra. Vi ser stort set ikke hinanden, vi når ikke at vende andre ting end den førnævnte remse. Familie livet er knald hårdt, det er sjovt, det presser tårer ud, det får taget til at lette, uden tvivl. Vi savner hinanden - tiden, hvor der lige er 10 minutter til et kys.

Ind i mellem skal man lige minde sig selv om, hvad det startede med!
(Og minde sig selv om, at den tid kommer igen).

Tror det lykkedes nu

Jeg sidder og slapper af her til formiddag og nyder lige at have en rum tid, hvor jeg kan koble lidt fra. Alfred ligger og kæmper med en tøjhund og siger a ba til den. Det er så hyggelig lyde og mine tanker løber af med mig.

• Gad vide, om den lille smilende pakke er kommet frem?
• Mon Ida vil have sine nye gummeistøvler på i daglejen? Nye ting har hun svært ved at byde velkommen til.
• Du skal lige huske at skrive en mail til den kære T., når der er lidt space.
• Passer Marie mon på sig selv på denne motionsdag? Kiropraktoren har bedt om ro fra gymnastik. De hjortespring er ikke anbefalingsværdige.. !
• WORDFEUD - jeg skal gi jer piger!
• Hov - der sprang jeg vist en maske over.
• ......

Det er rart at jeg har den her tid til bare at lade stå til. Det har været vanvittige dage, hvor jeg har dimset med Alfred, Maries ryg, et sejlende hjem og praktiske ting, som har været nødvendige.

Mit lille hækleprojekt jeg bandede væk forleden dag er vist ved at lykkedes. Det er egentlig ingen sag - men det er tiden, der har været et problem og derefter at huske hvor jeg nåede til. 

Vi har nogle ret fede hjemmedrejede keramik krus, som jeg er vildt glade for. Henrik hader dem - han mangler en hank - krusene bliver så varme at holde om. Jeg tænker godt nok ikke over det - synes bare det er skønt at få lunet fingrene på lertøjet. 

Dog har jeg længe tænk på at lave en lille hæklet pose til krusene. Jeg er jo vild med striber og farver pt, så det måtte da kunne lykkedes at lave et omslag tilpasset deres form. Det virker nu og de bliver fine.

Forestil jer 7 krus med forskellige stribede omslag? 

Nå - mit morgen frikvarter er slut. Jeg skal bage pandekager til 15 mennesker.. Pyhhhh har allerede fedtet hår ved tanken.. 

vores weekend i billeder

Vores weekend har budt på lige netop det, vi havde lyst til. Planerne har ikke været de store, så det impulsive har styret dagene. At tulle rundt med nattøj og klud lidt ekstra timer, nyde havens sidste blomster, kravle rundt blandt nullermænd og gynge til Albertes sange. Jeg fik lavet Alfreds kørepose færdig. Vi nåede det hele.

Endda at køre ud og for hilse på fasters hest i går, som desværre var ude at ride. Modige Ida fik istedet klappet nogle andre søde heste, med mors bekymrede arme omkring sig. Hun synes så lille deriblandt.

Der er altså noget smukt ved heste! Den lille bløde bue over deres øjne. Kan ikke sige præcist hvad det er.. Det er bare lækkert.

Egenskaber

Igår sad jeg og nørklede med en lille hækleprøve. Jeg har fået en god idé, som jeg vil have ført ud i livet. Der er intentioner, som bare skal blive en realitet, koste hvad det vil. 

Når der er noget jeg har sat mig for, så går jeg den lige vej og bliver ved til jeg kan det eller når det jeg ønsker. Det kan være et vilkårligt behov, som jeg ønsker at få opfyldt - jeg går vejen.. og det kan godt give nogle knups. For selvfølgelig har jeg ikke kompetencer til alt muligt - så ind i mellem må jeg give afkald på tingene. Desværre.

Igår var det dét hækleri-lort som drillede mig og jeg var ved at kyle det hele i skralderen af arrigskab - fordi det drillede. Det må det ikke! 

Sådan havde jeg det også som barn. Det spændte ben for mig ret ofte. Jeg var ikke særlig god i folkeskolen. Jeg fik hjælp til stort set alt i de små klasser. Jeg kunne ikke læse. Koden knækkede jeg år efter de andre i klassen og det satte et grimt spor i mig af en fornemmelse af at være dum. 

Jeg ved ikke, hvad det præcist var, som gjorde, at jeg hang i - det har jeg altid gjort - hængt i. Jeg knoklede, terpede, græd snot og brugte timer på at være ked af, at jeg ikke kunne. Jeg kan kraftedme ikke! - prøv lige at være barn med en stædighed og en fornemmelse af ikke af være tilstrækkelig. Det er en meget dårlig kombi - men nok en af grundende til, at jeg er kommet igennem både folkeskole og uddannelser med flot snit. Men det har kostet mange tårer.

Den stædighed og vilje har Marie overtaget. Det er så fedt at se, at hun klør på. Heldigvis er hun dygtig i skolen, så det kræver ikke så meget af hende. Men selvfølgelig er der ting, som hun ikke kan fra starten og i hendes reaktioner, ser jeg mig selv som barn.

Og det gør sgu lidt ondt at se Marie så vred på sig selv. Hun kan blive så hidsig og ked af det, så hele hendes verden nærmest bryder sammen. Kan hun ikke ramme fjerbolden med ketcheren, bliver hun ved til hun nærmest river håret af sig selv. I sommerferien var det et kraftspring hun så gerne ville kunne til sæsonstart til gymnastik. Det krævede mange timer af os at forklare, at man ikke kan alt på at splitsekund, at man skal øve sig og pludselig kan man. Øv - det var hårdt at se hende så vred på sig selv.

Det giver så mange slag ikke at give sig selv lov til af være dårlig til ting. Man kan ikke være god til alt vel? Jeg ville ønske, at jeg kunne vise hende, at bæret er halvt fyldt op og ikke halvt tomt. Fordi noget ikke fungerer, så er det jo ikke hele verdenen der bryder sammen.

Det er egenskaber, jeg har med mig fra barnsben. Det er enten gener eller påvirkning udefra, det kan jeg kun gisne om - jeg prøver dog at give Marie opbakning og  en følelse af at være god nok. 

Men hvor kan jeg fornemme de følelser, hun ind i mellem sidder med. ØV

Vinterpose

Jeg er på forkant med vinteren. Alfred skal have en kørepose til udestunderne - og allerede nu har jeg klippet i den lækreste kogte uld.

Det virker så dumt, når jeg sidder her ved bordet med efterårssolens varme stråler i ansigtet.
Men vinter og koldt kan det jo hurtigt blive!

Dragten syr jeg ud fra mønstret i det nye symagasin (10/2011) Det er nemt at gå til og har et rummelig snit. Der skal bruges jersy til foer. I stof 2000 har jeg tabt mit hjerte til de stribede af slagsen.

Jeg koger lidt med det i hånden, men når det nu er dage siden, jeg sidst fik lidt krea i hænderne, så mærker jeg stort set ikke, at jeg voldsveder... (!)