Endelig lykkedes det!

Efter 2 år i vores hus på Fyn har jeg endelig knækket Marie´s værelses kode. Det har godt nok været lidt en hæmsko for mig. Jeg har aldrig været helt tilfreds med hendes indretning. Der har ikke været den romantiske hygge, som jeg ellers prøver at stræbe efter i resten af huset.

Jeg vises sjældet billeder af vores hjem. Måske er det lidt at værne om privatlivets fred? Måske tænker jeg bare ikke over det. Men jeg prøver at holde mig til den gamle tid med karlekammer-skabe, lidt lækkert arvegodt, lidt religionskunst og nyt i gammelt. En god blanding af det hele, så man kan se, hvilke mennesker vi er. Jeg hader hjem, der gemmer på personlighed... 

Tilbage til Maries værelse. Vores fælles arealer udgør 3-4 dele af huset. Den sidste del er vores private rum. Soveværelse, bad og de to børneværelser. Ida´s har jeg fået løst, så småtteriet blev til hygge og legeplads. 

Men Maries aflange rum har altså voldt mig hovedpine. 

Da jeg flyttede til Fyn med den lille 2 årige Marie, satte jeg en gammel karlekammer-seng i stand til hende. En rigtig prinsesse én af slagsen. Den har fuldt os årene efter, men strandende i garagen da vi flyttede i huset her. Sengen var alt for stor til det lille rum. Hvor skulle hun dog finde rum til leg?

Sengen fik jeg sendt til vores snedker. Ham der laver alle vores gamle sager. Han fik den opgave at lave sengen smallere, så den ikke fyldte som en 3/4 seng. Trods den justering synes det for stor derinde.

Altså nu har vi fået flyttet rundt igen. Prinsesse sengen er oppe igen. Og det virker. Værelset har sine kroge, så der er plads til det nødvendige. Overfor sengen står et mini karlekammer skab, hvor hun har legetøj. Som billedet her viser, så har hun nichen til skolesagerne og tegnepladsen.

Ved vinduet for enden hænger hendes spejl, så hun kan pynte sig og danse. Derunder vil der være plads til en smal madras og puder, så hun kan slænge sig med veninderne, når legen bliver til hemmelige snakke.

En sten fald fra mit hjerte. Tænk hvor vigtigt det er at jeg skal føle mig hjemme på Marie´s værelse... hmm

Vintage lir til smaa

Så fik jeg igen åbnet skuffen til mit genbrugsguld. Alle mine gamle erhvervede vintage broderier. Jeg har uendelig mange forskellige liggende uden egentlig at få brugt dem. Jeg har ikke kunnet nænne at klippe i dem...

Sidste år lavede jeg handsker til voksne - dem har jeg klippet ud til igen. Men inden da skulle jeg liiige prøve noget nyt af. Kunne jeg da ikke sy de fede detaljer på de små hjelme? 

Resultatet er her - super fint og vintage agtig. Striben i midten af hjelmen har jeg reserveret til broderiet. Øreklapperne er syet i lilla babyfløjl. Kantet og foret med Liberty lilla capel. 

Vintage vs. Liberty - super kombination!

Jeg har quiltet hjelmen i 3 lag. I midten har jeg lagt et lag pladevat. Den er nu fit til vinter kulden og en god vind. 

Hjelmen findes i kun 2 størrelser og kan ikke laves i flere udgaver. Så der er med stor sikkerhed, jeg kan sige, at du ikke finder andre poder med samme hue andre steder. 

Jeg har sat dem til salg på min Amio shop og på Blog Shoppen.

Jeg har gang i flere udgaver af klæder med broderier. Så er du vild med de gamle "billeder" i nye kombinationer, så kan jeg fortælle, at der kommer handsker og små kjoler i shoppen i nærmeste fremtid, der har de små delikate detaljer. 

Jeg ved ikke hvorfor, men de gamle broderier og syslerier forbinder jeg med den kolde tid. Måske fordi de mørke timer blev brugt med nåle i hånden? Tænk sig hvor meget tid og sjæl, der er lagt i de enkelte sting!?

Udvidet strikke evne

Jeg overtog et strikkeprojekt af min svigermor for nogle uger siden. Hun var startet op på en cardigan til Ida, som hun gerne skulle bruge her i den kolde tid. Den opskrift, jeg havde fundet til hende, var noget kryptisk at læse. Der hvor problemerne opstod var ved raglan indtagningerne. Raglan, tænker nogen nok, det er da noget simpelt! Men ikke her. Tro mig, det var noget at nogle krøller, jeg skulle igennem før jeg forstod. Jeg måtte rent faktisk ind og besøge tanterne, for at løse knuden. Indtagningerne var ikke simple - men lavet med særlige snoninger.

Jeg fik lavet trøjen færdig, dog med justeringer. Cardiganen var i følge opskriften lavet med en lille krave, som  finish i halsen. Jeg ville dog hellere have en hætte på trøjen. Jeg fik samlet masker op, lavet stolpe hele vejen rundt langs kanten. Altså noget jeg ikke altid er ferm til! Jeg kan god lide at strikke, men ikke altid er jeg tilfreds med resultatet. 

Denne her trøje er blevet ret god. Det kan godt svare sig at give det tid. Jeg var mange gang i overvejelserne om at trævle hele lortet op. Godt jeg ikke gjorde det. Så havde jeg jo slet ikke lært det nye!

Jeg har sluttet trøjen af med at brodere mærket i nakken. Det er lidt besværligt at brodere i strik. Man skal passe lidt på, at det ikke går igennem på bagsiden. Jeg synes, at det er en kær finish i hjemmestrik. Farven på trøjen varierer meget på billederne. Farven på øverste billede er mest lignende.

Hvad har jeg fået ud af det projekt? En h.... masse, kan I tro!

Ida har allerede taget trøjen i brug. På øverste billede sidder hun i bilen hjem fra vores sommerhus-tur i weekenden. Mine solbriller er altid et hit, når vejen bliver for lang!

Det nye liv

Igår var en af de dage, hvor jeg skulle sunde mig. Jeg gik rundt i tåge og prøvede at famle mig frem til det gode humør. Rent ud sagt var jeg temmelig trist.

Jeg er nu blevet sygemeldt på fuld tid. Desværre kom det ikke i stand, at jeg kunne arbejde på deltid for en stund. Det kunne tilsyneladende ikke lade sig gøre på jobbet. Mange af forklaringerne på dette forstår jeg. Men hold op det var en træls følelse at gå hjem med. Mentalt er jeg slet ikke klar til at skulle stoppe mit job, men fysisk tillader jeg mig ikke andet! Jeg har noget helt specielt, jeg skal passe på. Men hvor vil jeg savne!

Det er noget af en process jeg skal vende mig til. Jeg skal indstille mig på, at jeg ikke skal fare ud af fjerene og skynde mig på arbejde. Nu skal jeg rende rundt i nattøj indtil jeg ikke gider det længere. Jeg kan sidde med min morgen-te og nyde tusmørket udenfor vinduerne..

Det skal nok blive godt. Men puha en omvæltning.

Jeg skal nu bare lære at nyde det søde liv. Lære at fylde min tid ud med indhold, så jeg ikke falder hen i det grå.. forstår I?
Julemånederne der står for døren bliver ganske særlige. Og tænk alle de kreatimer jeg får serveret? Det er da ikke så skidt, at det ikke er godt for noget vel?

Lige nu sidder jeg og nyder en kop chai og sysler med mit patchwork projekt. Med tiden skulle det gerne blive stort nok til at fylde en af ungernes seng. Ida´s vil være den letteste at overkomme. Men tror rent faktisk, at Marie blive elske sådan en gammel stil.

Senere kommer Kristina på besøg. Det bliver en hyggelig dag.
Hvad skal I lave i dag? Er der andre som jeg, der går hjemme fuld tid?

Nu falmer skoven - trist og fortrostningsfuld paa samme tid

Jeg er så ufattelig fascineret af efteråret. Det er min yndlings årstid. Det bedste er en tyk ulden sweater og at gå en tur i skoven de solrige efterårsdage. At se farvespillet og de nuancer, der oser af varme, gør mig så inderligt glad.

Idag var en af disse skønne dage, man burde have nydt i det fri. Men som skoven, falmede mit humør desværre en smule i dag, desværre ikke på den skønne måde! Jeg fik dog alligevel fanget farvespillet.

Jeg startede min dag med et lægebesøg. Jeg har jo, som nævnt forleden dag, haft mine første plukveer. En af mine læsere skrev i en kommentar, at plukveer ikke behøver at være farlige. Desværre er det et dårligt tegn ved mine graviditeter. Har jeg fået den første, skal jeg passe godt på! 

Jeg skal blot kigge den forkerte vej, have luft i maven, rejse mig for hurtigt eller selvfølgelig knokle på, så kommer de "stramme sammentrækninger" rullende, som perler på en snor. I min første graviditet blev det så alvorligt, så jeg blev haste indlagt med vehæmmende, lungemodning etc. Marie var på vej ud - 2 måneder før termin. Det blev stoppet i tide med en 14 dages lang indlæggelse. Ud kom hun en måned før planlagt. 2 liter mælk stor.

Med Ida var der nogenlunde samme tendens. Dog blev jeg sygemeldt allerede i uge 16. Jeg kunne holde mig i ro, så plukveerne blev holdt på et kontrollerbart niveau. Dog brugte jeg sidste trimester på at besøge sygehuset og få tjekket "hvor lang i processen jeg var kommet", da jeg havde veer flere gange i forløbet. Jeg holdte Ida i maven indtil 14 dage før termin. Hvilket nok var mere held end forstand. Eftersom jeg var et godt kendt ansigt på OUH, så kunne jeg løfte sejr armene i vejret. Jeg var stolt. Min krop er ikke en ruge/føde maskine. 

Så det var med ked-af-det-hed, at jeg tudende ringede til min kæreste i bilen fra lægen. En sygemelding er nu aktuel - spørgsmålet er blot - bliver den deltid eller fuld.

Jeg er ked af det, primært fordi jeg skal væk fra mit job. Jeg elsker mit erhverv og mine kollegaer. Det bliver et meget stort afsavn. At jeg skal hjem og gå, skal jeg nok klare! Det har jeg prøvet før - og "heldigvis", at jeg har nogle sunde interesser, som ikke kræver meget gåen omkring. 

Det er en enormt tom fornemmelse at stå med. "Christina - din krop duer bare ikke optimalt". Dårlig samvittighed, når jeg skal forlade kollegaer, de kære børn på stuen, mit drivværk. Jeg ved godt, at det ikke nytter en dyt - jeg er bare ked af det!

Heldigvis - som de farverige blade på billedet har jeg nogle skønne mennesker omkring mig. Henrik, som bakker mig op, trøster mig og giver mig et kram - bare fordi jeg er MIG.

Idag nåede jeg forbi min kære veninde - ud over - at jeg fik mærket det kreative element spire i mine hænder, så var det intet mindre nærende for mig, end en forstående snak, et kærligt smil og en viden om, at jeg har et menneske bag mig, der er klar til at give mig det fortrøstningsfulde klem og kærlig kram, når der er behov for det. 

Jeg er ok - jeg skal bare lige sluge lorten..... Det vigtigste er trods alt, at mine børn har det godt! Også inde i maven!

Pigehygge

Ida og jeg forlod vasketøjet i går. Jeg gad simpelthen ikke bruge mere af min efterårsferie på af vaske vores tøj.
Jeg har slæbt kurve rundt og hængt tøj op af flere omgange hver dag. Det er tungt og hårdt. Jeg skal passe på mig selv. Det første plukve meldte sin ankomst onsdag - så er det bare med at reagere! Det varsler ikke godt, desværre.

Vi er taget i sommerhus ved Vejers. Det er ren hygge.
Lige nu har vi ild i pejsen, te på kanden og leg i stuen.

I aften kommer Henrik. Så skal jeg ikke længere være bange for mørket. Her er dælme bælragende mørkt om natten. Ren uhygge.

God dag i blogland.

Morgenstund

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvordan jeg lærer en 1½ årig pige at sove længe i ferier, stå op i roligt tempo og nyde en kop varm te, en ostemad mens morgen-tv kører i baggrunden?

Nøj, det kunne være skønt med blid opvågning, en varm dyne og afslapning. Næ nej, i stedet har vi tumlet rundt siden kl. 7. Vågnede med en flæskesteg hoppende på min mave....

Heldigvis har vi intet vi skal nå i dag!

Så jeg hopper videre med min te skvuplende efter mig, klæder Ida´s dukker på og ja.... vasker tøj....

God morgen til jer alle....

Sunder mig lige, ikke!!? PIS OSS!

Jeg sidder lige og køler mig ned med en varm kop chai. Jeg er edderspændt rasende, kan I tro. Vi har ubudne gæster, som ødelægger vores ting. Jeg sidder og venter på at få besøg - af skadedyrsbekæmpere!

Vi har f.... fået møl i vores klædeskabe.

Tror rent faktisk at de har været i huset siden vi flyttede ind. Jeg har ikke lagt mærke til levende møl, der flyver rundt. Men da jeg fandt noget af uldtøjet aller bagerst i skabet frem, var det meste ødelagt. Henriks dyre sweatrer er ødelagt, et par af mine lange uld trøjer og aller værst; Maries islænder sweater er ædt op. Den var totalt lækker og en gave fra min kæreste veninde på Island. En uerstattelig gave!

Så tro mig - jeg er ved at korse mig over de pis pupper der gemmer sig i de mørke kroge i skabene. Idag bliver der sat fælder op! Det skal f... virke. Undskyld jeg bander - det er bare sådan jeg har det.

Alt tøj i skabene skal vaskes. Det er tøj til 4 mennesker, der ligger ude i bryggerset. Heldigvis er den anden ende af huset fredet. Der hvor mit syværelse ligger. Hold kæft alt det stof, garn og striktøj der ville være ramt... Puha - heldigvis hader de dyr åbenbart det klima vores pejs skaber. Alligevel - det gør slet ikke op med, hvor ked jeg er over, at de andre ting er til at kassere!

Jeg skal nu i gang med at lave lavendel poser i massevis og købe cedertræ til at have liggende i skabene. De dufte hader møl - har jeg ladet mig fortælle...

Har I prøvet det før? Gad vide om forsikringen egentlig dækker vores tab? Det er ret ufedt at bruge sin ferie på at skulle vaske så meget tøj! SUK

Efteraarsferie - tiltraengt af pommer´n til!

Jeps - vi har efterårsferie. Ida og jeg. Marie er i KBH - Henrik jobber, så vi tøse-hygger alt hvad vi kan.

Det har været nogle enormt udmattende og lange uger for mig. Jeg har været så træt efter arbejde, så jeg mere eller mindre er taget direkte hjem i seng efter de 6 timers job. Aldrig har jeg være så kvæstet! Jeg har føl mig som en flækket flødebolle uden form. Pigerne har jeg ikke haft mange vågne timer sammen med, desværre. Vi har haft efter en stund inden aftensmaden, hvor jeg har kunnet give dem mit sidste skud energi - men derefter har jeg måtte hoppe i seng...

Så dét, at vi har ferie nu - er noget så tiltrængt. Jeg har i dag nydt dagen med både Marie og Ida, inden Marie blev sendt afsted. Vi fik bagt boller, set Alice i Eventyrland og pjattet. Uden at jeg gik i knæ med rander under øjnene. Tro mig, jeg har sat et kryds i kalenderen!

Jeg kan mærke, at det nu er ved at vende igen. Jeg kigger mere og mere ud af min hule og klarer mere og mere at hverdagens trummerum. Måske en ekstra portion jern har gjort forskellen...? Eller måske er det fordi, at jeg er ovre 1 trimester nu?

Rent faktisk har jeg kunnet kaste mig over mine private kreative projekter. Jeg har slet ikke haft lyst til at se til den side. Så at jeg pludselig kan finde lyst til det igen, er klart et fremskridt.

Jeg fik syet buksedragt til Ida i weekenden. Den har været færdig klippet i evigheder, men først i lørdags blev den syet sammen. Hun har manglet en masse efterårs/vinter bukser. Denne her buksedragt er syet i babyfløjl med blomsterprint købt i stof 2000. Det var egentlig blot en prøve - denne her dragt... Jeg skulle lige teste modellen af, inden jeg skal sy den op i Liberty babyfløjl. Den er bare blevet så fin, desværre er svesken ikke så interesseret i at så rolig model, så det har været lidt svært at fange helheden..

Det jeg vil sige - jeg er på benene igen. Jeg er næsten ovre det værste - og klar til at møde jer alle igen. Det har været ren isolation.

Jeg er meget taknemmelig for alle jeres bekymrede mails, beskeder og kommentarer. Det varmer at vide, at jeg stadig "eksisterer" selvom at jeg er noget stille af mig. Det er helt vildt det netværk man får med sig, med sådan en blog. Det er helt fantastisk. At hjertens tak fra mig.

Enormt udmattelse

Jeg har ikke i evigheder været så træt, som jeg er nu. Den lille spunk jeg bærer på, dræner mig fuldstændigt for energi. Det er helt naturligt og grundet en dejlig overraskelse!

Men ikke desto mindre - jeg har så dårlig samvittighed over at være så træt. Jeg orker ikke ret meget efter arbejde og kan ikke rummer ret meget uro.

I går var Ida og jeg til gymnastik sammen. Det er som oftest skidesjovt at trille rundt på gulvet med hende. Men igår var jeg så udkørt, at jeg måtte hjem i seng allerede klokken halv seks. Jeg fik alt i alt sovet 12 timer , hvilket nok er det der gør, at jeg stadig står oprejst lige i skrivende stund.

Jeg ved godt, at det er en overgang. Mine hænge øjne, min krumme holdning og konstante snorken får en ende.... (?) men hvor jeg savner mig selv på speed, som jeg, for ikke så længe siden, rummede. Jeg savner overskudet til Henrik og pigerne. Siger man ikke, ar den overskyggende træthed forsvinder efter første trimester? Det håber jeg i særdeleshed!

Om ikke andet har jeg været nødsaget til at tage en beslutning om, at sætte mit bestillings arbejde i bero for en stund. Jeg har slet ikke overskud til at klare job, familie og mit tøj design. Jeg kommer klart på banen igen, når jeg får rystet min dyne af mig.

Hvis nogen af jer har gode råd til, hvordan jeg kan hente lidt ekstra energi boost hjem, skal I ikke holde jer tilbage.

Sy et maleri

Endelig fik jeg mod på at komme i gang med mit billede. Jeg startede i februar måned - med et maleri, som blevet malet over igen. Jeg erkender - jeg kan ikke finde ud af at male og tegne. Med mindre at vi skal over i noget Paul Pava look a like.
Jeg var i syv sind. Henrik mener, at det kan jeg da sagtens gøre, så vi ikke behøver investere i noget meget lækkert kunst.... ØV - vi har dog ikke set noget endnu, som frister..

Så jeg tænkte - jeg kan sy... i vinter var jeg i gang med at brodere en del - så jeg fik den idé, at jeg kunne prøve at brodere på lærredet. Det var meget besværligt at sidde med lærredet mellem benene på gulvet og brodere sting rundt om en cirkel med bamsefyld, men det er blevet så anderledes tredimensionel. Nu hvor jeg ser det lidt på afstand nede i stuen, ser det vildt fedt ud med knoppen ud af billedet.

Ida og jeg sad i dag og lavede blade rundt om pletten, som nu er blevet en blomst. Nu skal jeg så bare gennemtænke, hvad jeg mere skal fylde på billedet.. jeg har lavet lidt brainstorm og har nu lidt tanker om  tekst, måske Marie skal tegne en tegning, måske jeg skal have printet sort/hvide billeder ud af pigerne og decoupere små silhuetter af dem på...

Det er i hvertfald ikke færdigt endnu!

Der går nok yderligere et halvt år inden jeg har fundet den rette løsning!? Men er det ikke sådan en rigtig kunstner arbejder? Et maleri er da ikke færdigt med det vuns, vel?