What a day

Idag har været noget af den mest udtærende dag længe. Rent faktisk startede det igår aftes midnat med at Ida satte i et kæmpe vræl. Klumpen havde taget sin natdragt af - det har hun nemlig fundet ud af, at hun er god til. Sammen med den lå også hendes ble - smidt hen i fjerneste hjørne af sengen. Lille pølse havde over-pisset sengen og var selvfølgelig kold og våd.

Trøstet og vasket blev hun, men ingen af os havde overskuddet til at skifte hendes sengetøj, andet end at smide det til vask. Desuden var hendes madras jo våd, så det ville ikke hjælpe dyt at lægge rent på. Ida kom ind til os for at sove. Hun nød virkelig den ske, vi kunne forme sammen.

Men hold kæft jeg har sovet elendigt. Jeg kan bare ikke falde i dyb søvn med en rumstértrold under min dyne. Hun lå og kantede sig rundt, lå på tværs, kastede med sin sut etc. Hun har heller ikke sovet særlig tungt. Eller er det sådan de små sover? Det har altid været en dyd for mig, at få ro om natten. Jeg sover meget let - så at have en eller to i sengen hos mig, giver mig ikke en jordisk chance for at nå drømmeland.

Jeg elsker at putte med børnene - men gerne i ro og mag. I dag har bare været hård og ulidelig at komme igennem. Jeg har nu lige en time, inden jeg henter lille musen igen. I vente har jeg 4½ gode timer med knald på! Jeg rejser mig lige nu og laver en dobbelt espresso! Tror desværre slet ikke det holder mine øjne åbne.

Det her er bare dagen, hvor jeg glæder mig til natten!
... og så håber jeg virkelig, at hun kan dy sig for at tage den ble af. Det er noget af en træls fase hun er midt i. Jeg er stolt som en pave, at hun kan tage sit tøj af selv. Men det er sgu da for træls at bleen også ryger.. Sker det igen bliver det gaffa! Men ved I hvad - jeg er taknemmelig over, at det kun var en tissetår!

De heldige vindere er.....

....trukket her til aften.


Jeg vil først og fremmest sige tak. Jeg er vildt beæret over, hvor mange der har meldt sig til denne her konkurrence, som Sanne fra Rasmilla har sponsoreret. 


Tusinde tak for deltagelsen og alle jeres søde hilsener under indlægget! 
Jeg kontaktede Sanne her i eftermiddags - og bad hende om at trække de heldige vindere. 

Jeg kan nu med største fornøjelse fortælle, at de 3 vindere der blev trukket er:

Jane, som skrev:

Sannes opskrifter er super duper. 

Jeg har endnu tilgode at prøve hendes garn, så det er da en oplagt chance at deltage her.

Anne Mette

Dejlig shop - jeg vil meget gerne deltage med to lodder. Tilmelder mig nyhedsbrevet straks.

Rosinen i pølseenden blev Maria

Jeg deltager med to lodder :)

Tillykke til de jer alle tre. Jeg er grøn af misundelse over, at I nu kan shoppe løs i alt det lækre garn for 200 bobs hver. Det I skal gøre nu er, at sende mig en mail med navn, så sender jeg oplysningerne videre til Sanne, som vil guide jer videre i shoppen.

Næsten færdig med Ida´s hule

Ida har allerede indtaget sit værelse med største velbehag. Hun er blevet så glad for sin nye seng. Hendes putteri, både om dagen med også om natten, var hele vovestykket værd. Hun fiser rundt på værelset nu - mere end før, og putter sine dukker under dynen. Ind i mellem finder hun lige sin klud og lægger sig til rette på dynen. 

Selve sengen har jeg malet hvid. Det passer ligesom til resten af rummet - så er hensigten at farverne skal puttes ind via udsmykningen etc. Jeg kan godt lidt, at der er ro i rummet.. Det skal lige siges, at jeg er så imponeret over jer andre, som kaster jeg ud i farverne, når I "gør det selv". Jeg synes det er vildt flot.. men jeg er sådan en bangebuks, når jeg selv skal kaste mig ud i samme. 

Jeg holder mig til det "kedelige" og er på den sikre side.. 

Oven over hendes seng har vi bevaret en hylde. Den giver alkoven et ekstra hygge. Væggen kan nemlig godt syne stor i forhold til sengen. På hylden står der nogle bøger og hendes Ella - elefanten som passer på hende om natten. 

På billedet neden under kan I se, hvad jeg skulle bruge Bungalow papiret til, som jeg spurgte efter midt i sidste uge.

I IKEA kan man købe de her "samle selv" kasser, som egentlig er lavet af krydsfiner. Jeg har her tapeseret siderne med det fine papir og samlet dem til sidst. Det giver kasserne et helt personligt præg. Jeg har fået bestilt papir i flere farver, så jeg kan lave 4 kasser mere.

Når vi nu ikke længere har et skab til at smide tingene ind i, så er det lidt nødvendigt at finde alternativer. Kasserne vil blive brugt til bleer under puslebordet, strømpebukser og legetøj. Og så ser det smadder godt ud samtidigt.  

Ida bruger stadig puslebord. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg pakkede det væk i Marie´s spæde tid. Men hendes hylder er slet ikke til at undvære. Det står også inde på hendes værelse. Jeg har faktisk været ret glad for det her puslebord. Jeg synes ellers, at de kan fylde og være kedelige at se på, men det her er jeg ikke træt af endnu. 

På væggen ved siden af har jeg sat en wallstickers og hængt uglerne op, som Ida en gang fik i gave af Rakel.

Jeg prøver at give jer et indtryk af Ida´s lille værelse. Jeg kan ikke finde ud af at tage billeder af hele rummet, men jeg håber at give jer et glimt af, hvor bette det egentlig er. Jeg tror, at det max er 6 m2. Så det har været lidt et puslespil at få det til at blive nyttigt og hyggeligt.

Her er lige en lille billedstrøm af resten.

Ovenover en hjemmegjort uro. Man kan alt med stofrester og grønlandsperler. Den har hængt i vinduet siden hun blev født.. Der hører dén nok til.

Billedet under - det er en gave fra Onkel Anne - hun lavede den specielt til Ida. Den passer også på hende om natten. Ida kalder den Olle. Den hedder egentlig Olfrut - men det kan hun slet ikke udtale. 

For at fylde lidt tomrum op inde i sovekassen, så har jeg købt denne her wallsticker hos Dimaria. For det første, så er jeg nok en smule overtroisk - men det gamle vers her har min Mormor sunget for mig, da jeg var helt lille. Jeg forstod ikke helt hvad hun sang, men det gør jeg nu. Hvis jeg på en eller anden måde kan få "mormor" ind i Ida´s univers, så var det den vej. Det betyder meget egentlig. 

Den passer også helt perfekt ind i hullet her. Inde hos Dimaria kan man købe de fineste wallstickers. Shoppen er i hvert fald et besøg værd.

Der er noget fedt ved selv at have udtænkt denne her løsning. Hendes værelse vil have været så tiny, så det ikke ville have været særlig hyggeligt at sidde på gulvet og lege. Der ville ikke have været gulvplads.

Nu er der plads til et lille bord og to stole, hendes lille bogkasse på væggen med hendes bøger og klodser. Alt i alt er der blevet en sammenhæng i rummet. Det mest hjertelige er, at Ida elskede det fra 1. dag.

Så hvis du står med samme problem og du har mulighed for at ødelægge jeres gamle indbyggede skab, så kan jeg kun anbefale at lave en alkove. Den seng er blevet så hyggelig. Det har klart været det hele værd. Vi kan indtil videre godt undvære skabspladsen. Til den tid, hvor ungernes tøj fylder for 3, så må vi udtænke os en anden plan.

Det eneste jeg mangler lige nu er noget belysning inde i sovekassen. Jeg har læst mig frem til, at lyskæder skal man holde sig helt fra. At de kan være noget så farlige for børnene. 

Så hvis I har nogen forslag er de meget kærkommen.

Pas dog på Ida

Ida kom hjem i fredags fra dagpleje - totalt ødelagt i ansigtet. Jeg fik et kæmpe chok. Hun var skrabet over næsen og havde en ordentlig bule i panden.

Hun er en lille skrubbe hvad angår højder og ujævne flader. Hun kravler op de mest mærkelige steder og vi skal kontant have øje på hende. I dagplejen i fredags var hun åbenbart oppe at stå på en traktor.

En pivefis er hun slet ikke. De knubs hun får preller hurtigt af hende. Se lige hendes ansigt. Jeg ville ellers forsøge at sælge Inge Lise´s alfehuer så lækkert.. Men men det ansigt, må jeg hellere vente.

Jeg har ladet mig fortælle, at vores æble ikke er faldet langt fra stammen. Henriks far fortalte engang, at de havde været nød til at sætte ekstra hegn op omkring Henriks tremmeseng, da han var lille. Henrik er Ida´s far, hvis der er nogen der skulle være i tvivl. Henrik skulle også klatre på væggene. Endda kravlede han rundt ganske lille på varme kogeplader - så de måtte sidde på skadestuen med ham. Jegtør næsen ikke gisne om, hvad vi skal i gennem med Ida. Såfremt hun på det område har arv fra sin far..

Top Lækkert Strik & reminder om konkurrence

Jeg har en meget dygtig strikke mentor. Jeg elsker hendes flotte håndværk. Rent faktisk suger jeg hendes finesser til mig. Allermest er jeg så stolt af, de kreationer, jeg er så heldig at kunne klæde mine børn i. Netop de sager fra Inge Lise´s hånd.

Jeg har kendt Inge Lise i over et år. Men først i juni fandt jeg ud af, at hun laver det skønneste strik. Hvordan vi kom i snak om det, husker jeg ikke. Men pludselig sad jeg i hendes stue med utallige kære modeller i skødet. Inge Lise elsker at strikke. Hun strikker, fordi hun ikke kan lade være. Hun har bare ingen børnebørn at give det til endnu. Alligevel laver hun trøjer, veste, huer og sokker til de små.

Jeg har fået hende overtalt til at sælge nogle af alle hendes sager. Jeg kan 110 % stå inde for hendes særlige finesser og hendes smukke afslutninger. Hun kan et håndværk fuldt ud - noget jeg i den grad må have hende til at lære mig!
Nu skal jeg bare have overtalt hende til at være reservebedste for mine børn. Hun kan sikkert ikke regne ud hvorfor!

Inge Lises startede med at strikke som 6 årig. Jeg husker, at hun fortalte mig, at hun stadig har sine første strikkepinde med hoved af Snehvide. Inge Lise lærte at strikke af hendes mor. Siden da har pindene glødet mellem hendes hænder. Inge Lise og hendes søstre voksede om med en mor, der førte dem og deres veninder ind i håndarbejdets vidunderlige verden.

Inge Lise har gang i flere strikkeprojekter af gangen og har altid flere projekter i hovedet, der senere skal afprøves. Jeg møder hende næsten hver dag, hvor det bliver til en hurtig snak. Jeg bliver altid imponeret og lettere forpustet, når jeg hører om alle hendes ideer og nøgler garn, hun har gang i. Sagt fra den positive vinkel, så lyder det ind i mellem lyder det lettere manisk. Dog gider hun ikke strikke flere ens eksemplarer. Det er slet ikke hende!

Inge Lise underviser i håndarbejde. Hun er så heldig at opleve, når børn fanges af interessen for at være kreative. Hun støtter børnene i at skabe deres helt egne unikke produkter - som hun siger så er det en stor tilfredsstillelse at være med til at videregive de forskellige håndværk og selv blive inspireret af børnenes mange ideer. Nogle egenskaber som med garanti er gået i arv efter Inge Lise´s mor. Det er der da noget særligt over!

Du finder noget af det lækre strik her. Se denne her unika vest til drenge, eller denne her vest i str. 3-4 år, den kæreste cardigan, som jeg vil mene kan bruges til både dreng og pige, her. Jeg kunne blive ved! Men tjek lige disse her huer; Alfehuer, der vil noget.


Ps - du kan stadig liiiige når at være med i lodtrækningen om gavekort til Rasmilla. Klik her og gå lige til sagens kerne

Kære Blog Piger

Kan I hjælpe mig? Jeg søger med lys og lygte efter noget bestemt papir.. Det på billedet og gerne i andre farver.. Jeg købte det i Silkeborg for ½ år siden. Jeg så det i andre farver, men købte blot det ene stykke her.. Nu har jeg fundet ud af, at jeg skal bruge det til noget bestemt - og derfor behøver jeg flere hele ark...

Her i Odense - tilsyneladende har vi ikke så spændende ting her? Jeg har ikke fundet det papir her i byen. Er der nogen af jer, der ved hvor jeg kan købe det? Eller er der nogen, der har ark liggende hjemme, som I gerne vil sælge til mig? Jeg tænker, at jeg skal bruge 3-4 hele ark, som ikke er krøllede. Farven er vilkårlig - bare det fine blad er trykt på..

Jeg er sgu lydt håbløs, at jeg har kastet min lidenskab på lige netop dette her papir... Jeg prøver lykken her hos jer - ellers må jeg se mig om efter noget andet..

Jeg krydser lige mine fingre først..

Niceville

Jeg har været begravet i bøger i min sommerferie. Jeg elsker at læse - min reol i stuen er spækket med bøger, som hver og en betyder noget særligt. I denne sommerferie er jeg i den grad blevet påvirket af en specielt. Den hedder Niceville, og er skrevet af Kathryn Stockett. 

Handlingen foregår i Jackson, Mississipi i 60´erne. Den fortælles fra tre kvinders sider - to sorte hushjælpere og en hvid kvinde, som er vokset om med en sort barnepige. 

Bogens omdrejningspunkt er raceadskillelsen og Ku Klux Klans primetime. Man hører om de sortes liv i en hvid verden. De to tjenestepiger fortæller fra hjertet om deres erfaringer, deres nederlag og ydmygelse ved arbejdet hos de hvide kvinder - som deres mødre i sin tid var barnepige for. 

Jeg har i mine spæde dage suget mig fast til skærmen, når de viste Nord og Syd. Først og fremmest var jeg forelsket i Patrick Swayze - men jeg blev også fascineret over det eventyr, der blev fortalt om slaverne og deres anderledes verden. Denne her fantastiske bog er slet slet ikke så rosenrød, som forholdet mellem de sorte og hvide beskrives i Nord og Syd. Rent faktisk tror jeg, at denne her version er noget nærmere sandheden. 

Jeg har været så overrasket over den forfærdelige og racistiske tilgang til verden, der langsomt kom ind under huden på mig gennem fortællingen. Jeg har ingen fornemmelse overhovedet for, hvordan der har været at være sort i 60 érne og tidligere. Men bogen her giver mig et hint om, hvor skrækkeligt og angstfyldt et liv, det må have været. 

Du bør erhverve dig bogen. Den skal læses for dens hudløse ærlighed. Det er en bog, du lader dig leve ind i. Du bliver handlingen. Det lyder måske lidt stort? Jeg sad i hvert fald og sukkede dybt, smilede i skabet og blev rørt og forarget de helt rigtige steder.

Den kan så absolut anbefales. Bogen er så rørende, humoristisk og ægte så samme tid. Det er klart en af mine top-favoritter. Du kan læse mere om bogen her.

Bogen udkommer på dansk d. 26/8. Den kan forudbestilles her. Det er en bog der skal være plads til i reolen, så absolut!

Ida´s værelse

Ida´s skab er i stykker. Big time ødelagt. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind. Det var nu ellers meningen. Men tænk nu hvis jeg kom til at fortryde det? Vi har i lang tid haft et billede på nethinden af en mulig alkove i hendes skab. Men hvordan ville det egentlig se ud IRL? Og ville hun overhovedet kunne lide at sove i et skab?

Onsdag blev processen sat i gang. Vi har bevaret skabet i den ene side.. vi kan ikke undvære hylderne til deres tøj. Men bøjle-skabet er væk og lågerne er sat i garagen. Tænk sig, vi har gemt ramme, låger og lign, så  vi kan sætte skabet op igen, når hun ikke gider sove der mere.

Hendes seng er nu ca. 160 lang og 74 bred. Det har været lidt et puslespil at få det til at gå op, så hun kunne bruge sengen i lang tid. Vi havde en madras i garagen, som jeg har skåret til. Vupti og hun fløj rundt i sengen.

Jeg kan varmt anbefale at lave en alkove i et skab, hvis du bor i et hus med meget små værelser.. det er dog nødvendigt at du har indbyggede skabe. Sådan så vores skab ud inden det blev revet helt ned.

Nu ser det sådan her ud. Sengen er ikke helt færdig endnu.. den skal males og det skal væggen også. Der skal pyntes og gøres hyggeligt. Men allerede nu er resultatet bare så tilfredsstillende. Og jeg tror allerede, at Ida elsker den.

Sengen stikker ca. 10 cm ud af rummet. Det var nødvendigt, hvis hun skulle kunne bruge pladsen længere end bare et par år. Men det passede mig udmærket, så havde vi nemlig mulighed for at sætte en gavl på, som passer til alle vores andre karlekamre sager. Jeg har det lidt med gamle møbler.. Dem bliver jeg vist aldrig træt af.

Men som sagt, så er der lidt vej endnu før rummet er helt klart, som jeg gerne ser det. Jeg søger derfor lidt hjælp hos jer i blogland. Alle jer der har fingrene i retro tapeter. - Hvor skal jeg gå hen for at købe det? Her i Odense er der vist ingen, der sælger noget i den retning.

Jeg tænker faktisk også lidt på at sætte wallstickers på væggen inde i køjen. Den kan godt se lidt stor og bar ud. Har I gode link til den slags?

Rigtig god søndag i blogland.

Herlig markedsdag er veloverstået

....... og jeg er bare så enormt træt. Jeg har siddet begravet over symaskinen de sidste 4 aftener og nærmest brændt elektronikken af. Jeg har så vidt muligt forsøgt at få en brøkdel af mine kreationer færdige til dagen.

Idag var så dagen og den har været så hyggelig. Jeg havde en bod sammen med min genbo, som maler så farverige og smukke malerier. Vi fik hurtigt 7 timer til at gå og indtaget en helvedes masse kaffe. Jeg har nærmest rysteture ud i fingrene... Jeg forstår slet ikke, at tiden er fløjet så hurtigt afsted.

Vejret holdt nogenlunde. Vi stod overdækket, så de enkelte byger der skyggede over Højby, generede os ikke synderligt. Jeg havde lidt problemer med min opstilling. Jeg ville gerne have haft et tøjstativ, som jeg kunne hænge mine ting på, men jeg kunne ikke finde et egnet nogen steder. Jeg brugte i stedet vores gamle stumtjener. Det fungerede superduper. Og vil klart blive brugt igen!

Jeg fik ikke tømt boden overhovet. Jeg fik solgt enkelte ting, men tilgengæld fik jeg lidt bestillinger med hjem. Jeg tænker lidt, at mine priser på et marked, hvor man ellers sælger gammel legetøj, brugt børnetøj etc, ikke svarer til de priser jeg havde med. Man har ikke sådan pengepungen med til nye sager. Jeg, som godt kunne undervurdere mine evner, fik enkelte gange dårlig samvittighed over mine priser. Men hvorfor undersælge sig selv? Jer, der kreerer selv, I ved om nogen, hvor meget tid og sjæl der bliver lagt i sagerne.

Jeg fik meget ros med på vejen - og arbejde til resten af september månede. Så alt i alt - det har været skide sjovt. De ting, jeg ikke fik solgt - ryger direkte på Amio en af dagene.

Det fedeste har været, at jeg mødte Helena - en af mine kunder. Hun kom kun til Højby for at erhverve sig en af mine ipod tasker. Det var så hyggeligt at kunne sætte ansigt på én man har snakket med via mail.

Derudover mødte jeg hende her. Hun kom forbi helt fra Drigstrup. Det er sjovt at møde andre bloggere i sådan et forum. Jeg har sådan et indtryk af, at der ikke er mange bloggere på Fyn. Men der tager jeg vist fejl?!

I aften bliver der ikke lavet det der ligner noget kreativt. Jeg trænger sådan til at kramme med min kæreste. For sytan der har været fokus på stof og tråd. Han er virkelig forsømt - hvilket jeg i den grad også er!

Til alle jer, som venter på kjoler eller bukser. Nu har jeg fået luft til at komme igang med jeres bestillinger. Tusinde tak for jeres tålmødighed. Jeg kaster mig fluks over jeres ordrer - så hold øje med jeres postkasser!

Rigtig god weekend fra en noget udmattet C.

Ypperste af det ypperste

Jeg har fået bestilt billetter til toget... Jeg tager til København d. 3. september. Jeg glæder mig som et lille barn! Jeg trænger til lidt adspredelse fra mine tanker og til nye input. En weekend på Vesterbro - i det pulserende hjerte af København, er bare det ypperste boost.

Jeg er en af de heldige, der er kommet på et af Line´s Westend Workshops. Vi skal quilte hver vores jakke... Det bliver en intensiv weekend med Liberty i metervis og quilteliniale og frustrationer over kantebånd?!

Så vidt jeg ved, er der kun 1 plads tilbage på holdet. Vil du interesseret og vil vide mere, så kig her. Skynd dig at booke 1. weekend i september.

Jeg kan godt quilte - jeg har lavet veste og jakker til pigerne, men jeg indrømmer,at jeg ikke har styr på de særlige finesser og detajler, som Line har. Jeg havde fat i jakken på billedet sidst jeg var på besøg hos hende. Det er så flot et stykke håndværk. Hun er bare knald-hamrende dygtig.

Alt det glæder jeg mig MEGA til at lære!

Hæklede firkanter - på den "nye" måde

Jeg er ikke kommet videre med disse firkanter.. jo måske I kan se, at jeg har fået hæklet en lille fin hvid kant omkring dem? Jeg mangler nu bare at få dem hæklet sammen. Teknikken har jeg fået forklaret, jeg kan bare have lavet en del flere, inden jeg kaster mig ud i dén udfordring.

Jeg er vildt grebet af de her firkanter.. de er så tilpas anderledes og kære - Oldemor firkanterne har man set utallige gange. Disse her er lidt mere "flower" agtig.. Lige i min ånd!

Mange har spurgt mig, om jeg ikke ville dele opskriften med jer. Jo selvfølgelig vil jeg det.. Jeg er ingen hækle-haj - men jeg prøver mig lidt frem. Den største hjælp for mig var Sys Fredens "hækleskole". Den er klart en anskaffelse værd, hvis du er på begynder stadiet som jeg.

Altså - her starter du..... Slå 5 lm op - hæft med km til ring.

1. omgang.    

1 lm, hækl 8 fm ned om ringen, slut omg med 1 km i begyndende lm. (koral farvet)

2. omgang.    

3 lm, # 2 lm, 1stgm i næste fm #. Gentag fra # til # omgangen rundt, slut med 1 km i 3.  begyndende luftmaske med blå. = 8 buer. (det danner den korale blomst - se billede herunder med nål)

3. omgang.  

Hækl om hver bue: 1 fm + 1 hstgm + 1 stgm + 1 hstgm + 1 fm, slut omgangen med 1 km i 1 fm. (se billedet herunder hvor nålen sidder)

4. omgang.

3 lm, #3 lm, 1 fm i stgm i midten af af næste stgm (sort nål), 3 lm, 1 fm i næste stgm, 3 lm, 1 stgm imellem de 2 fm imellem to bladbuer (grøn nål) #, gentag fra # til # endnu to  gange, slut med 3 lm, 1 fm i næste stgm, 3 lm, 1 fm i næste stgm, 3 lm, 1 km i 3. begyndende lm med gult. (se billedet herunder)

5. omgang.

#3 lm, 2 stgm i samme lm som km blev hæklet i (sort nål), hækl 4 stgm om hver af de næste 3 buer (grønne nåle), 3 stgm i hjørne-stgm (sort nål) #, gentag fra # til # omgangen rundt, slut med 4 stgm om hver af de sidste 3 buer, 1 km i 3. beg lm med hvidt.1

 

6. omgang.

1 lm, hækl ned gennem de bagerste maske-lænker, # 1fm + 1 lm + 1 fm i næste m (hjørnerne), 1 fm i hvert af de næste 14 m (langs siden) #, gentag fra # til # omgangen rundt, 1 km i begyndende lm.

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg tager forbehold for fejl - jeg er ikke totalt inde i hæklerier - jeg har dog forsøgt mig at give opskriften videre - måske er den slet ikke til at forstå? Den var for mig ret bøvlet at kode, så derfor har jeg prøvet at lave billeder undervejs i beskrivelsen. Måske forvirrer det mere end det gavner?.. Vend tilbage, når I har prøvet den af.. :-) Så vil jeg justere ind, hvis der er nogle rettelser :-)

God fornøjelse..

Klassisk på den spraglede facon

Jeg har netop afsluttet en ny udgave af mine favorit bukser. Jeg har efterhånden lavet utallige af denne her, den her og disse. Det har været så fedt, at jeg har kunnet sende mine bukser rundt her i Danmark, til Norge, Sverige og endda Berlin. Jeg er så taknemmelig for jeres opbakning af mine sager. Tusinde mange tak.

Jeg har lavet bukserne i en ny udgave .Denne her version er en knap så vovet udgave. Enkelte af jer har efterspurgt en klassisk udgave, som jeg har tygget lidt over. Jeg må erkende - jeg skal altså have lidt fart på, så jeg kunne ikke dy mig at sætte Liberty kantebånd på bukserne. Det fungere så fint - uden at det blive med for meget go go.

Om nogle ganske få dage kan du finde denne model af slagsen her og her. 

Ønsker du et særligt Libertyprint til kantebåndene, så kan vi sagtens finde ud af det. Jeg har her brugt Poppy and Daisy. Et af de prints, som jeg har på min favoritliste.

Marie har været fotograf igen... hun bør snart få en stjerne for sit øjemål...

Forberedelse til Marked

Jeg har de sidste aftener bygget hule på systuen. For første gang skal jeg have en bod på et lille marked. Jeg glæder mig vildt meget til at prøve det af, men jeg synes desværre, at jeg har haft alt for lidt forberedelses tid. Jeg skal jo have nogle sager at vise frem. Det er jo det der er meningen ikke?

Min sommerferie har ligesom taget sin tid for mig. Prioriteringen har ikke være at sy andet end de bestillinger, jeg lå inde med. Det betyder så, at jeg har temmelig travlt lige nu.. Jeg har som oftest ikke tøj liggende færdigt. Det bliver lavet på bestilling eller direkte til familien.

Men det er skide sjovt.. Jeg ville bare ønske, at jeg havde flere timer i døgnet og flere hænder, så alle mine idéer kunne nå at komme på bordet. Tror desværre ikke, at det bliver aktuelt.

Jeg tænker dog, at jeg kunne tage prototyper med på nogle af de nye voksen klude - så kunne jeg tage bestillinger på dagen?! Det var da klart en mulighed. Jeg har nemlig fået lavet nogle nye sager til voksne. Det er forløbigt blevet til en kjole, et par bukser og en nederdel. Dem får I at se i løbet af de nærmeste dage..

Lige nu sidder jeg dog og arbejder på Iphone/smartphone tasker. Jeg har nemlig selv lige fået en af de lækre af slagsen, men jeg er desværre også typen, der klovner rundt med tingene. Så jeg har villet lave en taske til mig selv - men også en taske til Marie´s nye Ipod Touch. Hendes nyerhvervede fødselsdagsgave.

Min eneste krav til den taske skulle være, at den ikke kunne falde ud, når man havde den om halsen. Den skulle også være let at komme til. Jeg synes faktisk, at min løsning er optimal.
Denne mobiltaske er den første i rækken af 4 forskellige slags. Der er 3 i denne her udgave. Den er syet i Amy Butler dejlige metervarer og jeg har broderet lidt omkring blomsterne, for at gøre den lidt særlig. Der følger en "nøglesnor" med til tasken.

Den bliver sat på shoppen på søndag, alt afhængigt af hvor mange der er tilbage. Så er du interesseret, må du holde øje her.

Hvis du skulle få lyst til at kigge forbi, så står jeg lørdag d. 21. august mellem andre boder på parkeringspladsen ved superbrugsen i Højby (5260 Odense S) til det årlige marked.

Vind gavekort til Rasmilla

Nu har du her chancen for at vinde et gavekort til den skønne webshop Rasmilla. Indehaveren Sanne Bjerregaard sælger det lækreste garn og designer selv strikkeopskrifter til både børn og voksne. Hun gør det i den grad med stilsikker hånd og blik for det aller skønneste til de mindste.

Hos Rasmilla finder du det lækreste garn. Hendes yndlingsgarn er et tyndt garn, spundet af 1 tråd lammeuld og 1 tråd fin bomuld. Blandingsforholdet er  55% lammeuld og 45% bomuld. Denne blanding giver et smukt garn, der på én gang har uldens rustikke look og bomuldens vidunderlige glans. Garnet er så blødt, at selv en nyfødt eller ekstremt uldsarte kan have det direkte på huden.

Garnet kan du finde i 43 farver. Jeg kunne selv gå helt amok i hendes shopbutik. Jeg får rent ud sagt lyst til at sætte tænderne i f.eks. brombær og hindbær. Pynte med syren og mens jeg drikker en café latte. Jeg siger jer - de farver er så smukke! Dette er blot nogle af mine favoritter.

Jeg er kommet i kontakt med Sanne gennem en af mine veninder, som elsker at strikke af Rasmilla garn. Måske du allerede har set, at du finder noget af det færdige strik her? Efter at jeg havde haft utallige små striktrøjer i mine hænder, måtte jeg simpelthen i forbindelse med Rasmilla. Jeg var på et sekund blevet forelsket i det garn.

Sanne Bjerregard er en af dem, der altid har strikket. Hun lærte det af sin mormor, da hun var ganske lille. Den interesse har holdt ved i alle hendes 42 somre. Sanne blev hurtig berømt og berygtet hos hendes strikkeveninder. Hun lavede altid andres opskrifter om, efterhånden som hun strikkede dem. Tit blev hun spurt om hvorfor, at hun ikke dog bare begyndte at lave egne opskrifter, i stedet for hele tiden at lave om på andres. Hele Rasmilla eventyret startede med den lille Fiona kjole i slutningen af 2009. Nu 1½ år efter har det virkelig grebet om sig. Sannes rækkehus er fyldt med garn og resten af huset flyder med noter, beregninger, strikkeprojekter og momsregnskaber. Stort set er Rasmilla garnet og de smukke opskrifter blevet en succes med det vuns.

Sanne designer aldrig ud fra bestemte paroler og regler - hun strikker, hvad det falder hende ind. Hver evig dag kniber hun sig selv i armen, for at være sikker på, at det ikke blot er en drøm. Tænk sig at kunne drive sin egen hobby og altoverskyggende interesse så vidt?

Sanne fortæller mig, at hun føler sig som verdens heldigeste og mest priviligerede menneske - især fordi hun gennem sin butik og hobby møder så mange vidunderlige mennesker, som deler samme interesse som hende.

I dag har jeg her på bloggen fornøjelsen af sammen med Sanne at udlove 3 gavekort på 200,- kr til Rasmilla.
Du kan deltage i lodtrækningen uanset, om du har en blog eller ej. Du kan deltage med max 2 lodder, som udløses helt som vanligt:

1 lod udløses ved at lægge en kommentar her under indlægget.

2 lod udløses ved, at du tilmelder dig nyhedsbrevet hos Rasmilla. Det kan du gøre klogt i! Jeg har nemlig lige set, at Sanne har fået nyt og andet lækkert garn i butikken. Nemlig Rasmilla´s luksusgarn af ren ny uld og silke. Du kan melde dig til nyhedsbrevet her.

Husk at skrive, hvor mange lodder, du deltager med, og at lægge din e-mailadresse, hvis du ikke er blogger.
De heldige vindere trækkes og annonceres her på bloggen mandag d. 30. august. Jeg håber, du har lyst til at deltage, og ønsker dig held og lykke i konkurrencen.

Når blomster visner - et selvbillede

Jeg bliver så ærgerlig, når blomster visner. Især blomsten i os selv!

Hvad er det egentlig med ens selvbillede? Jeg har tænk meget over mit - den seneste tid. Rent faktisk har det nok luret lidt rundt i mig i snart et år..

Jeg er mor. Jeg er nærmest kun Mor. Jeg udfylder min mor-rolle tilfredsstillende og glædes over det hver dag. At jeg har muligheden for at være "mor" og elsker mine unger overalt på jorden. Hver dag med pigerne giver mig en følelse af lykkelighed og kærlighed. De har brug for mig - jeg har brug for dem. Det er noget ganske særligt. Det er ikke noget, der skal tvivles omkring! Pigerne er mit et og alt!

Når det så er sagt, så må jeg erkende, at jeg virkelig har savnet noget mere. Jeg har savnet mig selv. Den kvinde jeg er blevet til via mine venner, mit job og mine interesser.

Som småbørns mor og en af dem, som ikke har sovet synderligt over en længere periode, så har jeg mistet lidt af mig selv hen af vejen. Først mistede jeg nok lidt kontakt med jobbet - det er sgu ambivalent at være på barsel og stadig forsøge være en del af udviklingen og den daglige gang med ungerne dér. Det kan slet ikke lade sig gøre. Det ved alle og enhver! Men det kan sgu gøre ondt helt ind i rygmarven at miste en del af ens arbejdsidentitet efter 1½ år væk.
Jeg brænder for mit job - droppede psykologi på DPU, da der kom et drømmetilbud. Mit job er en stor del af min identitet - den mister man desværre lidt af for en periode, når man får en lille. Man bliver lidt mere og andet i stedet.
Jeg er nu tilbage på beatet på jobbet - jeg er ved at genfinde min rolle og mit drivværk. Det er som om, at jeg har skulle finde mit ståsted og min professionelle rolle igen - altså blive dus med mit pædagogiske værd igen. Det tager tid at lande. Kender I det?

Derudover min kvindelighed.
Hvor fanden fik jeg smidt den? Kvinde, hvad f... er det nu det ord betyder? Har det noget man dyrker i et drivhus? Jeg tror, at min kvinde blev skyllet ud med Ida´s moderkage. Den kunne jordmoderen sgu da godt have ladet ligge tilbage. Hvad bilder hun sig egentlig ind?

Jeg har i hvert fald ikke kunne finde den i meget lang tid. Jeg tror rent faktisk, at jeg ikke har set kvinden i spejlet i evigheder. Der har blot stået en venlig silhuet, lidt anonym og måske lidt ensom. Det er ensomt, når man ikke føler sig dejlig, tiltrækkende, klog, feminin og lækker.

Jeg har intet at beklage mig over - andet end at Christina bare var forsvundet. Pist væk... Ja ja, tænker I - det er helt normalt! Man er mor og har andre ting at koncentrere sig om, end at gøre noget godt for sig selv eller for den sags skyld - kæresten/manden. Er følelsen helt skæv?

Jeg har ikke set mig selv gennem Henriks blik i meget lang tid. Den følelse kender I godt ikke? Wow, jeg føler mig dejlig, når han kigger sådan på mig! Gud, en følelse jeg mærker, når han giver mig et kram.

Jeg har ikke mærket en skid længe. Vi har ikke haft det dårligt! Det har vi ikke. Men det har været lidt stillestående. Tror vi begge har ledt efter kvinden der blev skyldet ud, men har trøstet os med, at hun nok skulle komme igen. Nu hvor hun er tilbage - kan jeg virkelig mærke, at hun har været savnet.

De følelser og tanker man gør sig i sådan en proces får vendt op og ned på nogle ting. Jeg mindes pludselig en klog kvindes ord, som har lydt nogenlunde sådan her; 

Jeg er bare så beæret og taknemmelig for, 

at min mand elsker og begærer mig, som han gør. 

Det skal jeg ikke vende ryggen til om natten. 

Jeg er elsker mig selv gennem hans kærlighed.

Selvfølgelig det også en form for selvbillede, at se sig selv gennem andre. At mærke sig selv den vej. Det er  en god tanke at blive mindet om ind i mellem. Et eller andet sted har jeg skulle tage mig sammen. Hvad bilder jeg mig egentlig ind, at tage kærligheden for givet - det er da også min egen opgave at finde det kvindelige frem. Det kommer slet ikke af sig selv... overhovedet! Tvært imod visner det mere hen med tiden, hvis det bare får lov at stå til.

Jeg har haft dage alene, hvor jeg har mærket savnet, jeg har haft rum og tid til at være alene med mine følelser og tanker, uden at blive præget af indtryk. Man siger ofte, at man skal savne før man mærker. I en eller anden forstand ja. 

Jeg har haft den mest fantastiske sommer - jeg har været sammen med min familie. Jeg har været der både som mor, individualist og kæreste. Jeg er begyndt at blomstre igen. Jeg har følt mig lidt som en vissen Hortensia. De blomster er for mig det smukkeste. Når de mangler vand - hænger de ofte med hovedet eller visner helt ud. Min hortensia hang noget så slemt. Her i sommeren er den blevet gødet og vandet. Inden det var for sent. 

Med min egen vandkande!

Turen går til Skåne - fantastisk tøsetur

Vi kom hjem fra den skønneste ferie i søndags. Jeg har været fuldstændig smadret i kroppen siden. Men det har været den dejligste ferie længe. Pigerne og jeg - helt alene.

Jeg fik i foråret tilbudt en weekend i Skåne - mod at jeg skrev et indlæg om stedet og vores oplevelser. Det er ikke noget, man sådan lige siger nej til - sådan et tilbud kommer ikke sådan forbi særlig tit. Rent faktisk har jeg ikke oplevet det før. Vi sagde ja tak 

Det var sidste weekend i vores ferie og Marie havde fødselsdag. Det ville være skønt at fejre hende dér og ellers nyde de sidste dage i svensk natur. Fra Odense ville turen max tage 3 timer. Altså det tilbud kunne jeg ikke afslå!

Jeg tænkte så efterfølgende; Henrik var startet arbejde op - desværre efter kun 2 ugers ferie. Pigerne og jeg havde ingen planer den sidste uge. Så hvorfor ikke tage afsted med pigerne allerede fra onsdag? Jeg kunne da bare pakke det lille gule lyn med barnevogn og tøj og så smutte afsted? Det ville der ikke være nogen ben i... eller? Bedre var det, at vi slog et smut forbi blog veninden her og blev til næste morgen.

Enten fik vi den skønneste tøsetur ever. Eller ville det blive knald hårdt alene med de to trunter. Jeg havde ingen anden mulighed, end at prøve det af.

Vi fik booket en Stuga på feriestedet Ringsjöstrand allerede fra onsdag - så jeg så frem til 5 dage i ren idyl. Henrik skulle så komme op til os fredag efter arbejde.

Da vi kom derop til Ringsjöen blev jeg vildt overrasket. Jeg vidste godt, at det var et camping område, hvor der var bygget hotel og små Stuga´er til. Men dét ferietilbud var rent familie lækkerier. Stedet lå lige ud til den flotteste og største sø. Var man i telt ( det må jeg bare prøve en dag!) så kunne man slå det op nede ved kanten af søen. Er det bare lejrbåls agtig?

Området var grønt og smukt, som der nu er i Sverige. Dog var det ikke grannåle natur - det er vist ikke så gældende i Skåne.. En lille tilføjelse hertil : Marie var den eneste der fik myggestik. Kun et enkelt. Jeg fik slet ikke brug for det afskyeligt lugtende myggespray. Det er altså noget min sarte næse stejler på!

Pigerne og jeg brugte de fleste dage nede ved søen. Vi havde jo det dejligste solskin alle dage. Pigerne var i vandet. Marie dykkede efter igler. Ida vadede ud i hendes tøj. Jeg har haft øjne på stilke og benene på nakken. Hold k... hvor de elsker vand. Dog er det så uhensigtsmæssigt, at Ida løber efter kanten konstant. Jeg har skiftet hendes tøj utallige gange, fordi hun liiige kom lidt for tæt. 

Jeg selv har ikke være i. Jeg er pisse bange for vand. Jeg skal altså helst kunne se bunden, når jeg er i vandet. Ellers går jeg i panik over mine egne latterlige tanker om kæmpe igler, som kravler op i badedragten eller store hvalfisk der sluger mig i en mundfuld. Jeg har noget med vand og dybde. VI er ikke venner!

Vi havde en enkelt dag med regnvejr. Vejret var med os det meste af tiden. Jeg havde dog alligevel husket gummistøvler og regntøj, så ud kom vi alligevel, trods vejret.

Marie vågnede op til fødselsdagssang og Ida´s hurra. Vi havde en pragtfuld morgen og kørte derefter en tur i Skånes dyrepark. Vi fik klappet kaniner, jagtet geder og set brune bjørne bade i en sø. Sidst på eftermiddagen, efter at have gået den lange tur rundt til dyrene, skulle Ida sove. Jeg sad på plænen og kiggede på at Marie fik sig nogle ture ned af vandrutchebanen.

 Ro og kaffe. Jeg trængte til det! Indrømmet - jeg var nok lidt træt dér. Jeg er på konstant - Ida stikker af konstant - Marie snakker som et vandfald. Jeg nød de 10 minutters pause!

Senere tæt omslynget på plænen sad vi og sludrede, som mor og datter nu gør; glæden ved at skulle i 2. klasse, veninderne og de tanker en pige på 8 år har. Pludselig måtte vi samle os hurtigt sammen. Vi havde slet ikke observeret de sorte skyer, men blev afbrudt af tordenskraldene. Jeg fór afsted med Marie skraldgrinene efter mig og Ida vågnede totalt målløs i klapvognen. Hun var rystet, kunne jeg se. Pigerne blev kastet i bilen - og uvejret begyndte. Jeg blev så gennemblødt, da jeg pakkede klapvognen, men skidesjovt var det - især for Marie. Hun sad i bilen og spruttede af grin.. Himmel og hav stod i et. Kæmpe kontrast til det sol, de andre dage havde budt på.

Henrik kom op til os fredag aften og fejrede Marie færdig. Alle var glade for at se ham. Selvom at der kun var 3 dage, hvor vi ikke havde været sammen, så mærkede jeg virkelig savnet. Han fik kram og pigerne hang på ham hele aftenen. 

Sidste dag deroppe bookede vi en kano. Jeg var lidt bekymret om de overhovedet havde en redningsvest, som Ida kunne passe?! Det var et must, hvis vi skulle med! Jeg havde en fornemmelse af, at hun ville blive "manden over bord". Hendes energi niveau i en så lille båd, kunne kun gå galt. 

Af en eller anden årsag vidste hun dog, at her skulle man sidde stille og forholde sig i ro. Marie derimod var en smule utryk. Den første halve time klamrede hun sig til kanten og spurgte til hjemturen. Inden vi fik set os om, sad de begge med hænderne i vandet. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville nyde turen, som jeg rent faktisk gjorde. Jeg nyder at sejle i kano og kajak. Men jeg havde aldrig prøvet det med mindre børn i båden. 

Turen har mere eller mindre været betalt for os. Det er jeg yders taknemmelig for. At jeg fik muligheden. Jeg er normalt ikke en, der tager på campingferie. Nu sov vi jo også i den fineste lille lejlighed - men natur og vores muligheder for udeliv har været meget uvant for mig. Jeg har virkelig nydt at være udenfor alle dagens timer. Jeg har sågar fået lysten til at prøve at tage afsted med telt. Den måde at være sammen med pigerne på, har været så dejlig at opleve.

Jeg har nydt at være alene med tøserne. De har virkelig været søde og glade hele tiden. Mine kollegaer og venner har sagt, at det var modigt at mig at tage afsted alene. Om det var ansvaret eller "opgaven" at være alenemor ved jeg ikke. Men jeg har ikke overvejet det yderligere, end at jeg virkelig gerne ville prøve det. Vi har nu en oplevelse sammen - kun os 3. Det er faktisk noget særligt!

Men som I ser, så har jeg kun taget billeder af natur og mine piger. Det er rent faktisk dét, der har optaget mig allermest. Det sidste billede her siger alt. Hver aften sad jeg og nød denne her solnedgang. Lige fra mit stuevindue. Billedet er taget fra min døråbning.

Sådan en udsigt - som jeg har oplevet alene, har egentlig rørt mig dybt. Måske har det været min stemning, solens røde skær, glæden over mine piger - savnet til Henrik.

Jeg har fået så meget ud af denne her tur. Jeg har virkelig mærket mig selv. Igen. Jeg har været lidt tom indeni en længere periode. Jeg har haft brug for denne her stund. På det mere følelsesmæssige område har jeg fundet  kernen igen. Men det er begyndelsen på et helt andet indlæg.

Hvis du skulle få lyst til at vide mere om Ringsjö Strand, skal du klikke her. Der er så umådelig smukt og mulighederne er mangfoldige. Dyreparken ligger 20 minutters kørsel derfra, et sted man skal opleve. Det virker så meget mere "naturligt" end i vores zoologiske haver. Jeg kan kun varmt anbefale stedet.

Marie har trukket en vinder...

Dagen er kommet, hvor en lod skal trækket. Denne gang har jeg udfordret Marie. Jeg bad hende om at vælge et tal mellem 1 og 95.

Hun valgte nummer 34.

Tælle, tælle, tælle - det blev Fflywer - som skrev:

En sød og opmuntrende bog til at skrive indkøb, telefonnumre og kærestebreve i. 

Af natur er jeg meget nysgerrig. Jeg gad god få fingrende i en bog som denne - fyldt med fars, mælk og kærlighed.

Til alle der har deltaget et stort tak for jeres søde ord med på vejen. Jeg er så taknemmelig for jeres tilslutning.

Rigtig god mandag aften.

Billet søges til U2 mandag. d. 16/8

Er der nogen som ligger inde med en billet koncert med U2 til om mandagen d. 16. august? Jeg vil vildt gerne med derover. Henrik har fået en billet i gave - og selvfølgelig skal han afsted...

MEN JEG VIL SÅ GERNE MED!!!

Er der nogen af jer der har en ekstra som I/du vil af med?

Buksedragt - rappe fotos med detaljer

Endelig kan jeg vise jer lidt flere billeder af efterårets buksedragt fra Rappedikke, som flere af jer har spurgt til.

Det er lidt finurligt, at jeg sådan skal til at nævne mine sager sådan med navn - det er ret fedt egentlig. Jeg har fået mere blod på tanden med hensyn til at få mine sager mere ud - eller rettere mod. Der er bare det ved det, at jeg elsker alt lave nye ting - så at skulle sy gentagelser igen og igen, kan jeg godt gå lidt død i.

Men her er en af mine kreationer for efteråret. Kan I kende modellen?

All rights reserved Rappedikke.dk

All rights reserved Rappedikke.dk

Susi har været så flink at sende mig billeder. Ret meget på opfordring. Jeg elsker hendes billeder. Hun tager de mest kantede fotos - og jeg vil elske, at hun viser mine sager frem. Jeg har inden Sverige turen taget billeder af en nederdel, som kommer i shoppen inden længe. Men min generelle lade kropsholdning og usikre udtryk - kan ikke sælge særlig meget nederdel. Disse her billeder af buksdragten er vildt sjove - og buksedragtens ses fra alle vinkler.

All rights reserved Rappedikke.dk

Buksedragten er syet op i sort babyfløjl. Som vanligt er der syet smock ved brystet - og lavet 2-3 cm brede stropper med elastik over skuldrene. Selve pasformen er som min buksemodel - poset i benene og ikke for løs i kropsstykket. Enkelte buksedragter, som jeg har prøvet i butikkerne er meget poset om bagen og maven. Det er jeg ikke selv pjattet med, da jeg forsvinder helt i stof.

Buksedragten er behagelig at have på og ideel her til efteråret og vinteren. Du kan købe den her og her.