lørdag den 31. juli 2010

Jeg ved ikke noget bedre!

Jeg elsker at være på ferie ved Vesterhavet. Alle årstider er skønne – No doubht about that!

Jeg er så heldig, at min svigerfar har et sommerhus i Vejers, som vi kan låne når som helst. Ind i mellem smutter vi afsted en weekend. Her i sommeren har vi været afsted en uge. Vesterhavet drager mig i særdeleshed. Jeg er en kylling, hvad angår at bade i bølgerne. Jeg indrømmer, at jeg ikke har været under i år. Kun ud til navlen. De bølger skræmmer mig vildt meget! Ungerne elsker det, men jeg har respekt for de muskler havet spiller med!

Men det fasinerer mig i den grad. Vi kommer altid hjem med utallige billeder af himmel og hav.







Marie er en vandhund. Hun elsker alt det vilde, så det er med at holde et godt øje med hende, når hun bevæger sig ud i bølgerne. Hun ender altid med at blive våd, selv når det ikke er en badetur. Jeg mindes et efterår, hvor vi gik rundt i gummistøvler. Marie skulle selvfølgelig ud og gå i vandet med sine støvler – efter at have fået en formaning om, at hun ikke skulle blive våd. Pludselig kommer hun løbende med tårene ned af kinderne – hendes støvler var fyldt med vand. Hun havde ikke kalguleret med, at bølgerne kom ind over hende. Og de er bare høje! Vi kunne selvfølgelig ikke lade være med at grine….

Jeg ved ikke om I kan huske, at jeg tidligere skrev om, hvor gal Ida bliver over sand mellem tæerne? Hvad med hendes muggeri, når hun vandet skvulper ind over hendes tæer? Hun var ikke til at kende herovre. Ustyrlig og vild. Hun vadede frygtløs ud i bølgerne – vi måtte konstant have et greb i nakken på hende – ellers var hun blevet suget ud med strømmen. Selvom at hun er en lille bombastisk tøs, så kan hun slet ikke stå fast, når havet trækker sig ud igen.

Vejret var fint de første 4 dage.. Endda så godt, at man kunne smide sig på stranden uden at blive blæst væk. Det er ellers sjældent at der er vind-fri!

Jeg glæder mig allerede til vi skal herover igen….
såfremt at der er nattero…. mere om det en anden dag :-(

mandag den 26. juli 2010

Flæsestegen viser ny top frem

Jeg fik igen lokket lille musen til at vise sager frem, som er syet med henblik på fyldt lidt i shoppen. Jeg har syet tre fine toppe i blomstret bomuld. Toppene er pyntet fint med en lille smock tværs over brystet og blondeelastik i halskanten og ærmegabet. 

De er så kære her i sommerperioden med bare arme under. Men er faktisk ret fede med en body eller langærmet t-shirt inden under til efterårs perioden. Ida her har et par små fine leggings på. Desværre fik jeg kappet benene af hende, så I kan ikke fornøjes over at se hendes små skinkeruller - leggings og Ida´s ben går slet ikke i et modeblad. Men hold kæft hun er lige til at sætte tænderne i. 




Toppene i 2 udgaver finder du i Shoppen - inden længe bliver de sendt videre til Amio..

Så hvis du ikke har været forbi min shop - hvor du kan finde nye sager, Inge Lise´s lækreste hjemmestrik og rester fra pigerne - så klik her og se mere. Du er velkommen til at melde dig som fast læser, så kan du blive opdatteret, når jeg lægger nyt i shoppen.

Rigtige dejlige sommer hilsener fra Christina - nu på ferie ved Vesterhavet

lørdag den 24. juli 2010

Lidt efterårs kollektion

Jeg modtog et billede forleden dag - af min kære norske veninde, som jeg ofte sender tøj afsted til.
Hun har sidst modtaget en buksedragt i sort baby-fløjl. Egentlig på hendes egen opfordring, men klart den bliver sendt afsted til shoppen til den nye efterårs kollektion.

Billedet venligst udlånt af Susi and the frog

Buksedragter er stadig hotte i mit univers. Egentlig har jeg ikke lavet ret mange i voksenstørrelse - men det må jeg lave om på for en stund. Denne her rappe model gør sig fantastisk godt.

Indtil videre kan buksedragten erhverves i shoppen.

fredag den 23. juli 2010

Strandtur i mine lækre nye shorts

Vi har været ved stranden det meste af dagen. Det har været en oplevelse uden lige. Vi var taget afsted i håbet om, at Ida ville falde i søvn på tæppet, som hun gjorde forleden dag.

Ida gad ikke sove. Så det med at vi kunne tage os en morfar eller læse i vores bøger - kunne vi godt skyde en hvid pil efter. Ida var vågen og i hopla. Jeg prøvede ellers at køre hende godt træt.

Ida er ikke god til sand. Hun hader at få sand mellem tæerne - især hvis hendes tæer er våde. Hun er ikke glad for vandet, så hun er ikke typer du ser med en lille spand i vandkanten.

Og dog - min udfordring til hende var i dag at få hende med ud af svømme. Det endte jo i latter og små dyk under vandet. Fatter ikke hvor hendes mod kom fra. Jeg har ikke set hende så tryg i mine arme - altså mens vi var i vandet. Hun er tryg ved mig ellers - var det nødvendigt at nævne?
Om ikke andet - hun er nu døbt vandhunden - sandet på tæerne blev hun møg-umulig over. Hun blev så gal og siger vredt noget der minder om Sand. Hun endte dog med at gå rundt i sandet uden problemer og skaberi. Mor her undrede sig meget.

Jeg fik en sum tid med min bog. Jeg elsker at læse - især i ferien! Så jeg havde jo håbet på, at jeg kunne ligge ved stranden og tage et kapittel eller to. Men nej. Ida kom pludselig og satte sig på min ryg. Dejligt tænkte jeg - hun ville kæle. Der er jo intet bedre vel? Elsker at kramme den lille rullesteg.

Lige indtil hun pissede mig på ryggen. Jeg kunne have valgt at skrive tisse. Det lyder klart bedre. Men hendes tis stank altså af pis. Det løb mig varmt ned af ryggen og lugtede af naturin. Ahrrgg det var ikke med i min plan. Jeg havde været mine ture i det kolde vand. Hun var pavestolt ellers! Issse - dugti!! Jep - Ida var dygtig - hvad ellers skulle jeg sige?

Jeg har ikke nogle badenymfe billeder at vise. Jeg skal jo ikke friste svage sjæle....


Men men - dagen har været perfekt, trods tissetår og manglende lur. Jeg har nemlig haft mine nye seje liberty shorts på hele dagen.

Mine blå Betsy shorts. Med de frække stjerner. Kan I gætte hvem der står bag? Se bare billederne her:


Nu vil jeg så ikke høre nogen kommentarer om min lade holdning! Jeg ved godt, at jeg står helt forkert. Godt tilbagelænet med strutmave og bart. Og hvis jeg ikke helt tager fejl, ser det sgu også ud som om, at jeg piller mig i næsen!
Jeg ved ikke, om I har læst med hos Lis - jeg var derude forleden dag til tøsehygge. Vi tog billeder af hinanden i vores kreationer - det blev ikke til anden end tant og fjas og røde kinder. Jeg er håbløs til at stå og se pæn ud. Jeg bliver forlegen og får en kropsholdning der skriger af dårlig samvittighed. Hader at få taget fotos.


Men disse vunderbar shorts. Jeg skal bestemt også sove med dem i nat - og i morgennat og og og. De skal aldrig vaskes - for hvad skal jeg gøre uden. Løsningen må være et par mere. Uden tvivl.

Har I gættet designeren?
Skal I have hjælp?
Klik her

torsdag den 22. juli 2010

Juhuuu nu er de her!

Jeg modtog en pakke igår. Jeg har sådan glædet mig til at den kom frem. Efter at have flået papir af og læst det søde kort - kunne jeg nyde mine fine nye armbånd.

Hvis I ikke kender til Kristine - som laver de fineste smykker - så tjek lige hendes butik ud. Hun har nemlig også lavet en shop på Amio. Jeg faldt pladask for hendes smykker, da jeg første gang sendte mit blik i hendes retning.

Jeg var så heldig at hilse på hende i Silkeborg, da Karen holdte det store kreative blogtræf. Kristine havde arrangeret en lille smykke workshop - hvor de sad og lavede de fineste sølvringe. Jeg var ret imponeret over deres arbejde. Desværre fik jeg ikke snakket ret meget med Kristine - heller ikke med de andre bloggere - tiden fløj jo afsted og det blev ofte kun til lidt løst snak her og der. Men grundlaget for nye bekendtskaber blev jo fundementeret.

Jeg ved jo nu hvem Kristine er. - Hende der med de fedeste smykker!
hun har for øvrigt en blog - der viser hun sine nyeste kreationer frem.



 Jeg er lidt typen, der godt kan lide det naturlige, det lidt grove og seje. Jeg befinder mig rigtig godt i et par fede jeans og en t-shirt. Kan I ikke se det for jer - disse her armbånd passer perfekt til!

Jeg er vildt glad for mine armbånd.

onsdag den 21. juli 2010

Sommerferie?

Den første uge af vores sommerferie er sat af til praktiske gøremål. Når man køber et gammelt hus, som vi har gjort, så vil der altid være noget at renovere på. Jeg synes hele tiden, at der er projekter, vi kan tage os til.

Denne sommer har vi prioriteret vores vinduer. Eller i hvert fald at komme i gang med dem. Sidste sommer trængte de også meget, men der havde vi Ida, som slet ikke sov, så vores energiniveau var kun til ferie og afslapning.

I år er det tiden. Henrik er nok primus motor på projektet. Ida er ikke glad for larmen og hænger os i skørtet. Så jeg har ligesom trukket mig lidt. Jeg tager mig af ungerne - Henrik arbejder. Så må vi se hvor langt vi når, ikke?! 



Det slog mig lige nu, hvor jeg lægger et billede ud af Henrik. Det er rent faktisk sjældent som i ´næsten aldrig´ at jeg blogger om pomfritten. Han eksisterer altså! Her med tungen lige i munden - og i dyb koncentration. 


Heldigvis ser ikke alle vinduer sådan her ud. Men på bagsiden af huset er der tre sektioner, som virkelig får vind og vejr lige ind. Det ser håbløst uoverskueligt ud. Vi har nemlig rigtig mange vinduer - med sprosser. Plejer man ikke at sige, at det man falder for, ofte er det man først bliver irriteret over? (Altså når man snakker kærlighed, ikke? Det er totalt ude af kontekst når jeg forbinder det med vinduer!)

Vi faldt for vores hus pga. vinduerne og alle hyggekrogene. Jeg vidste dog godt, hvilken opgave det var at pudse vinduerne. Havde dog slet ikke forestillet mig, hvor mange timer man skulle ligge i renoveringen.

Har I også gang i en masse projekter her i sommeren?

tirsdag den 20. juli 2010

Depotet fyldt igen

Jeg har siden i fredags bygget hule med min familie. Jeg har ikke kunnet koncentrere mig om andet end at slappe af, holde fri, fylde Marie-depotet op igen - og nyde at familien er samlet. Jeg kan efterhånden ikke brygge mere "øl" på den historie om savnet til Marie. Men som dagene går herhjemme kan jeg virkelig mærke, at hun har været væk. Tror lidt, at vi begge forsøger at indhente noget særligt.

Marie river i mig hver andet minut - prøv lige at se her Mor, lad os liiige gøre det her Mor, har du lyst til...., Mor?
Og jeg nyder det. Det er skønt i en eller anden forstand, at hun hænger på mig. Normalt ville jeg gå bananas efter en ½ dag med et hængetræ. Men tre uger er utrolig lang tid at undvære. Det er loddet for skilsmisse børn, men det er ikke kun i negativ forstand - det skal forståes!

Marie har haft 3 uger i paradis hos sin far. Når hun fortæller om deres oplevelser og den fest hun har holdt derovre, bliver jeg så varm om hjertet. Flere gange hver dag siger hun, at hun har savnet mig. Det er jeg ikke i tvivl om, men jeg tror rent faktisk, at hun først rigtig fornemmer det, når hun er kommet hjem. Hun har haft det så dejligt i de tre uger væk. Nu er hun hjemme og kan virkelig mærke, at hun ikke har været her.

Ida giver hende desværre ikke en rum tid alene. Hun hænger i skørtet på hende hele tiden. Marie er så glad for Ida, så hun løber med hende rundt. Ind i mellem beder Ida om et los i r... , men Marie finder sig i lidt af hvert. Ida holder øje med hende. Hun skal ikke stikke af igen.

Jeg selv - jeg har fået fyldt depotet op igen. Nu er der gået 4-5 dage og vi har fået suget det til os, som lige nu og her var nødvendigt. Jeg kan nu se andre veje igen.


De sidste aftener har jeg siddet og syet kjoler. Jeg er ved at være til bunds i bestillingerne - og kan snart låse døren ind til mekanikken. Jeg fik sendt den sidste afsted i dag - nu mangler jeg liiiige en lille ting mere. Så kan jeg holde ferie.... indtil Amio jo åbner og bl.a. min butik. Det bliver så spændende! Jeg skal til at forberede lidt efterårsbukser og kjoler.. Det er sjovt at prøve nye idéer af...

I morgen skal jeg ud til veninden med alle de smukke liberty sager. Hun har vist gang i en masse nye spændende ting. Det bliver hyggeligt med lidt tøser-snak - for voksne.

torsdag den 15. juli 2010

I morgen...

... kommer Marie hjem. Jeg har glædet mig til denne her dag i snart 3 uger. På trods af savnet er tiden bare fløjet afsted. I morgen sker det, endelig.

Jeg er næsten lige kommet ind af døren. Ida og jeg har været på venindebesøg siden i eftermiddags. Det har været sådan en hyggelig dag. Lige nu ligger bøffen dog inde i sengen og råber efter vand. Jeg fiser ind og siger "Nu er det slut, min ven". Resultatet er et sparsomt tandmøbleret grin lige op i fjæset.
Mit fjæs! På trods af trætheden kæmper hun rundt i sin seng.

Jeg har slet ikke tid til at løbe frem og tilbage til hende. Jeg skal gøre klar til Marie i morgen.

Det er skørt sådan noget - hold kæft Marie er savnet. Jeg glæder mig, som et lille barn til juleaften. Det bliver en kæmpe gave at få hende retur igen. Især også for den lille overtrætte rullesteg inde i sengen i værelset ved siden af. Hende der lige nu og her driver mig til vanvid! Hun bliver helt forskruet, når hun ser sin storesøster. Den gensyns glæde bliver rørende at overvære.


I morgen - er kun om 2 ½ time.

Jeg har fået mange opmuntrende ord med på vejen i forbindelse med mit savn til den store. Jeg har ingen problemer med at hun er på ferie hos sin far. De har det rigtig godt sammen. Vi har det alle godt sammen! Men ikke desto mindre mangler hun altså herhjemme. Hendes værelse har stået så stille tomt hen. Jeg har helt glemt blomsterne derinde. Jeg glæder mig til hendes Nik og J´ ryste røv - hendes gymnastik i stuen og hendes hype energi.

Fik jeg nævnt, at jeg selv går på ferie fra i morgen? En lang tiltrængt ferie! Kan slet ikke få armene ned. Det er totalt Palle´s gavebod. Ferie og fuldt hus!

Jeg har yatzy

hvis man altså overhovedet kan sige det?
Men vundet HAR jeg altså!

tirsdag den 13. juli 2010

Hva så, Morfar?

Egentlig ville jeg lave et indlæg om genbrugsmaterialer - og vise jer Ida´s pludder knickers her. Men da billedet blev taget og forstørret gav det mig associationer i helt andre baner.

Hele hendes holdning oser af Onslow. Hun mangler bare en dåseøl i hånden og en remulade klat ned af maven. Hendes lille strutvom med navlebrok i den der undertrøje, de tjavsede hårlokker - og med generel lad kropsholdning,  fik mig helt i knæene.

Tør slet ikke gisne om hendes fremtidsudsigter... Hvad mon det ikke ender med?!


Anyway - bukserne er lavet af genbrugsmateriale.. det var det jeg kom fra. Selve bukserne er lavet af et par af mine gamle cowboybukser- lommen og kantebåndet er lavet fra et æld-gammelt pudebetræk, som var blevet godt mørnet.. Man skal ikke smide noget ud vel?

Nu må jeg huske at tømme lommen inden bukserne bliver smidt i vaskemaskinen - hun er typen der samler på sten, kapsler og gamle tøjklemmer.. en rigtig drengepige..

Look fantastic - tip til blogland

Jeg er ikke venner med mit hår. Rent faktisk er mit hår temmelig ureagerligt, hvis jeg ikke tæmmer det.
Efter min graviditet med Marie fik jeg kone-krøl fra den ene dag til den anden.

Jeg er endnu ikke blevet dus med krøllerne. Jeg er faktisk ikke glad for dem. Blond og tørt hår går ikke sammen med krøller. Det ender ofte i fornemmelsen af, at jeg har en stålsvamp hængende på mit hoved. Tørt og stift i alle retninger. Kan I se det for jer? Hurra for glattejern!

Jeg er desværre ofte nødt til at tye til frisørernes temmelig dyre hårprodukter. Aller helst ville jeg gerne klare mig med mindre - jeg er sgu så nærrig på det område.. Dog kan jeg tydeligt mærke forskellen. Vil jeg beholde mit hår - med krøller - så bliver det de dyre sager - ellers kan jeg ligeså godt rive håret ud af hovedbunden med det samme eller klippe mig korthåret.



Heldigvis er der "råd" for det - jeg stiftede nemlig bekendtskab med en fantastisk netshop for knap et års tid siden. Jeg fandt jo ud af, at jeg kunne spare vildt, hvis jeg købte fra UK. Det er jo noget den lille gnier godt kan lide!

Igår fik jeg en ny sending hjem. Og pludselig slog det mig - mon ikke I andre i blogland vil nyde godt at det link? Man kan købe de fleste hårprodukter og andre gode sager. Det er bare at kigge forbi;




Shop? Tryk her

søndag den 11. juli 2010

Forstår ikke en hatfis!

Min kære kusine sad i fredag og legede med hendes Iphone. Hun tog et billede af Ida og manipulerede vildt med det. Anderledes billede af hende modtog jeg for kort tid siden..

Men det er slet ikke dét, indlægget her handler om. Jeg har brug for jeres hjælp i forbindelse med telefonvalg. Jeg har en elendig telefon, som løber tør for strøm konstant. Så hvis jeg skal investere i en ny, så vil jeg rigtig gerne være med på bølgen.




Jeg ønsker mig nemlig en Iphone eller en smartphone. Jeg er bare vildt i tvivl om, hvad jeg skal vælge. Har I nogen præferencer hvad angår disse ynder?

Jeg skal gerne kunne bruge den til:

  • at modtage/sende mails.  
  • Kalender
  • Ind i mellem bruge internette
  • Lydbøger/Musik.
  • Er der et kamera lige ved hånden, gør det jo heller ikke noget.
  • Og selvfølgelig alt der omhandler telefoni.
Det er jo rene små computerer - men hvad er bedst til prisen?

Den værste hurdle jeg er kravler over er abonnements priserne. Jeg fatter minus, når jeg kigger mig omkring. Så derfor spørger jeg jer - hvad bruger I - og hvordan fungerer det? 

Grøn i sommeren

Jeg er i gang med at udvide mit sortiment. Jeg går nemligt lidt med tankerne om at gøre noget mere ud af mine design og at få dem mere ud i det ganske land.

Amio åbner snart. Der har jeg lavet en butik, men jeg har tanker om lidt mere.
Måske med en samarbejdspartnere måske alene..

Men midt i min tankestrøm og div. overvejelser, må jeg få prøvet nogle af mine kreative idéer af. Jeg skulle jo gerne have noget at byde på, når og hvis, ikke?

Igår gik jeg lidt amok. Jeg slæbte mine symaskiner ud på terrassen. Jeg kunne ikke holde ud at sidde indenfor - og jeg ville liiiige prøve det her af. Vel og mærket kl. 20 om aftenen. Så hvis der er nogen af mine kære naboer, der læser med; Undskyld larmen. Er der ikke noget med, at man ikke må slå græs efter kl. 20? Der står nu ikke noget om symaskiner, selvom disse larmer ligesom en hækkeklipper!

Nuvel - dette er resultatet af larmen udenfor.




Stærkt inspireret af de kjoler jeg har lavet til pigerne - jeg måtte afprøve den til voksne.
Resultatet er blevet superb.

Kjolen er syet i 100% bomuld - i den fedeste grønne farve.
I bærestykket er der syet smock, som gør kjolen feminin. Jeg har valgt at sætte bindebånd i kjolen, men man kan sagtens gemme båndene inden i kjolen, så smocken holde kjolen oppe - vel og mærket kræver det vist, at du ikke har flade teposer som jeg?!

Kjolen kan du købe lige her - og senere her. Den er allerede solgt

lørdag den 10. juli 2010

SOMMER

Ida er frisk igen. Heldigvis. En hel uge med lungebetændelse og besværet vejrtrækning. Det er nu slut. Hun er begyndt at vise sit sande jeg igen. Jeg elsker det!!

Det er så varmt udenfor. Vi skriger alle efter en tur til stranden - men det vil være at vove skæbnen med Ida pt. Hun skulle nødt få revet sygdom til sig igen. Så vi er hjemme - Hun står og sover under birken efter en formiddag med bar røv ude i haven. Her kan vi godt plaske med vand og soppe lidt uden af være bange for kølig brise.

Midt i legen stod hun pludselig musse stille og så koncentreret ud. Kan I se de rynkede bryn for jer? Jeg stod lidt og iagttog hende - hvor hun med et stak hovedet mellem benene for at kigge på den lille ståle som forlod hende. Jeg skulle vare mig for ikke at råbe af hende - men heldigvis er vi anatomisk fint bygget, så hun ramte heldigvis ikke sig selv på næsen! Sandalerne - de er vasket. Stolt pegede hun på pytten - Isssse, Mor. - Dytig (dygtig). 

Yep - hun er sgu dygtig.... 

Er der noget mere fantastisk end en tissetår, friske jordbær - ferskner og kold hyldeblomstsaft? 






Ja for f.... en tur i de blå bølger. 

Er I alle taget til stranden? Hvis I er på vej - så tænk lige på mig ikke?!

torsdag den 8. juli 2010

Så er man heldig

Er der noget bedre end at få gaver, når man er syg?


Ida har fået en gave af Mette B. Papir blev flået itu og med det vuns blev Ida forelsket. Det tog intet mindre en 2 minutter.

Den lille Ælle blev hjerteven med det samme. Lige nu kører hun rundt med den i sin røde dukkevogn. Jeg vil æde min gamle hat på, at hun også får den med i kassen om en time. Håber de begge sover tungt og uden for meget hoste.

Tusinde tak Mette!

Speedy med dårlige lunger

Ida har været syg med lungebetændelse siden mandag. Henrik og jeg har været hjemme på skift for at tage os af hende. Det har virkelig været en hård omgang for hende. Onsdag måtte vi afsted til lægen igen - kom retur med astma medicin. Hun hev efter vejret og lød som havde hun slugt en fløjte.

Hun er i bedring. Godt nok kan vi stadig fornemme hendes besvær med at få vejret, men hun er på benene og er generelt sig selv igen...

Og dog - for f.. der er giftige sager i den astma-medicin. Hun fiser totalt speedet rundt som en duracel kanin. Henrik forsøgte at lægge hende i barnevognen ved normal tid her til middag - men hun satte sig op igen og igen som en lille tumling og grinede ham lige op i ansigtet..

Nu her kl 13.30 overgav hun sig endelig. Totalt udmattet... det er hidsige sager det der! Jeg bliver helt forpustet i hendes nærvær. Men så længe det hjælper hende..

tirsdag den 6. juli 2010

Gennembrud



“Jeg sidder på værtshuset i mange timer. Sidder op ad en bar med en øl i hånden og en håndtaske tæt ved min side. På bunden af tasken ligger der en del piller i uorden, smurt ind i tobaksfnuller. Diskret skyller jeg et par af de beroligende piller ned med min øl og venter på virkningen.
Mit yngste barn har jeg overladt til min store datter på 12 år. Hun kan sagtens klare aftensmad og bleskift, og handle ind for de småmønter, hun kan finde i min jakkelomme. Når jeg på et tidspunkt bliver nødsaget til at tage hjem til de sovende unger, fortsætter festen bare der. De vågner jo aldrig ved den høje musik eller lydene fra de bekendtskaber, som jeg vælger at slæbe med i seng.
Går det helt galt, kan min store datter tage en taxa hen til tanken, når jeg sent på natten mangler vin eller cigaretter. Hun er så pligtopfyldende.
Ind imellem falder jeg bevidstløs omkuld på sofaen. Min hjerne slår fra, og i længere tid kan jeg overhovedet ikke vækkes. Hvis jeg vågner ved uro bliver jeg rasende og kan slet ikke styre min ondskabsfulde mund.
Heldigvis lister ungerne som regel selv af sted i skole, og den store følger den lille i dagpleje. Så er jeg fri for at køre dem, og det er fint, for jeg kan ikke klare deres gråd i bilen. Den distraherer mig, så jeg kører ind i ting...”




Sådan er min virkelighed lykkeligvis ikke. Men skulle jeg have fulgt min mors sti, kunne mit liv have set sådan ud.
Heldigvis er der børn, der formår at gøre sig fri deres sociale arv. Jeg er et af dem. Jeg er ikke længere den store pige, som stod med ansvaret for min lillesøster. Jeg er i stedet blevet aktør i mit eget liv.


Ind i mellem kan jeg godt føle mig lidt som Astrid Lindgrens barnehelt Pippi Langstrømpe. Den seje lille fregnede pige, som midt i sin ensomhed uden forældre og med det omgivende miljø´s strenge krav, trodsede livets udfordringer og havde glæde og mod på livet.

Jeg har undret mig meget over, hvorledes jeg har klaret mig gennem tiden. Min jord har ikke været idéel til sund vækst. Alligevel står jeg her idag og fungerer - på trods.

I mit uddannelsesforløb har jeg læst sider i mængdevis om forældrerollen, svigt, mønsterbrydere og om den modstandskraft særlige børn kan opbygge og styrke sig i, trods en belastende opvækst. Men også med personlig optagethed har jeg været engageret i studiet af mønsterbryderne.

Man læser ofte om den negative sociale arv og om hvor vanskeligt det kan være at bryde den. Hvor stor risikoen er for at børn bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder som deres forældre.

Men hvad er det egentlig for en mekanisme der driver mønsterbryderne? Der må være mere i os end social arv og miljøpåvirkning. Jeg er født "Christina" og må have haft en eller anden særlig stærk kerne i mig?!

Jeg siger ikke, at det er min medfødte styrke i sig selv, der har gjort forskellen. Jeg ville ikke have kunnet gøre det uden støtte fra vigtige personer. Min far i særdeleshed.

Hver anden weekend fik jeg oplevet og lært at værdsætte helt andre værdier i livet, end dem jeg så til hverdag hos min mor. Jeg tror, jeg via de livsfaktorer blev hjulpet på vej rent identitetsmæssigt.

Min far og min klasselærer dengang gjorde en forskel. Jeg fik en støtte som gav mig selvværd og mod til at stikke af. Springet var som et spring ud i den dybeste afgrund. For at finde vejen ud af det altoverskyggende. Finde solen og en fast grund at stå på.

Betegnelsen ‘Mælkebøttebarn’ emmer af lykke og solstråler. Men vejen gennem brosten og asfalt har langtfra været nem og smertefri. Det har været forbundet med store vanskeligheder at ændre retning.

Jeg har ædt mange kameler, spillet med mange muskler og løftet på brogede heste, og mit liv kan stadig i nutiden byde på ‘indbrudstyve, som river og flår i mine møjsommeligt opsparede skatte’ - men ved I hvad? Man er vel ikke bomstærk til ingen verdens nytte, Vel?!

Vild med roser - både i haven og på tekstil

Vores roser i haven blomstrer i fuld flor nu. De er så smukke i alle deres kraftige farver. Der er både lyserøde og røde roser i haven. Men i år har den gule rose blomstret vildt.

Sidste år kom der ikke ret mange hoveder på busken og dem der kom, var ikke særligt store. 
Jeg fik dog i år klippet den ned - det var jeg ikke tidligere klar over, at man skulle. Det har den virkelig været godt tilfreds med.


I denne sammenhæng må jeg fortælle om mit nye indkøb af et stykke tøj. Jeg har nemlig vovet mig ud i at bryde min ellers meget klassiske (læs kedelige) påklædning. Når jeg åbner mit skab er der hylder og bøjler kun med sort og hvidt tøj. Jeg har skam også klude i farver, men sjælden tager jeg det på. Jeg føler mig mest tilpas i det anonyme. Det er jeg egentlig ret træt af. Jeg som jo elsker farver! 

Jeg har i weekenden købt et par leggings fra Pieces i Veromoda. Jeg har over en tid kigget mig omkring efter leggings med spræl - men dem jeg stødte på har egentlig afveget lidt fra min stil. Disse her med kæmpe roser i pink, rød og gul faldt jeg for lige med det vuns. 


Det gør ikke noget at udfordre sig selv lidt, vel? 

Jeg har en veninde, som elsker pang farver. Jeg synes, hun ser super smart ud i det hidsige look. Men kaster jeg mig ud i selv samme outfit, så minder jeg mere om et fastelavnsris end en med stil. 

Kender du det? Er du til det fut i farverne eller gemmer du dig også bag det anonyme? 

mandag den 5. juli 2010

En smilende Susi

Jeg sidder her til aften og kigger på min tegning på væggen, som jeg har fået af min norske veninde Susi. Hun har tegnet denne her fine tegning. Kan I genkende pigen på billedet? 

Den tegning er så betydningsfuld for mig - ret anerledes, personlig og lækker er den.

Hvis I ikke allerede kender Susi, så bør I kigge forbi hendes meget spændende blog. Hun er enormt sprudlende kreativ. Jeg bliver helt forpustet, når jeg kigger på hendes kunst. Den kan nogen gange virke lidt uhyggelig på mig. Men hvor er det nogle ualmindelige smukke billeder hun laver. Sikke en fantasi. Men måske siger det lidt om hendes udtryk, at hun sine interesser plantet godt indenfor grafitti og tattoo´s? Hendes kraftfulde farver - de lidt scary linier - gør hendes malerier så lækre.


Kig forbi bloggen

Når jeg så lige skal slå en lille krølle på Smilende Susi her til slut - så tager hun virkelig nogle lækre foto´s. Susi er selv model ind i mellem, imponerende lækker.. og nej - jeg er IKKE til piger. 
Jeg bliver bare helt målløs når jeg kigger billederne igennem - kameravinklerne, lyset og modellerne er så gennemførte.

fredag den 2. juli 2010

Hold hovedet højt...

Jeg gør alt hvad jeg magter... Marie har været på ferie en uge nu.. Jeg synes, at her er så ulideligt stille herhjemme. Ida spørger stadig til hende flere gange dagligt, men har nok mere eller mindre fundet ud af, at Marie ikke bare sådan lige dukker op.

Igår gik der lidt muthed over mig. Marie var i mine tanker - hun fiser sikkert rundt i badetøj med en stor gammeldaws vaffel smurt ind i hele fjæset. Ren ferie og hygge med sin far. Ikke desto mindre er hun langt væk fra sin mor!

Jeg gik og samlede lidt rod sammen  og endte inde på Marie´s værelse for at se til hendes blomster. Dynen lå henslængt, som da hun forlod den. Tøjet lå hulter til bulter i en bunke på gulvet og papirkurven var væltet. Jeg kunne ikke lade være med at smile - pludselig var hun ikke langt væk alligevel. Jeg kunne endda høre mig selv - "husk nu at smide dit tøj til vask, og rul gardinet op". 


På jagt efter gamle madkasser fandt jeg i hendes skoletaske - et billede af Marie, som havde hængt på skolen i hele 1. klasse. Det var skønt at gense Marie - men noget nagede mig også.

På hendes billede - rettere på hendes næse, hendes ene øje og midt på halsen havde nogen prikket huller med en  nål. Jeg huske faktisk selv, hvor lede vi som børn var ved hinanden. Vi holdt hinanden udenfor, hviskede i krogene og ja prikkede huller i klassebillederne. Ind i mellem blot fordi vi en kort stund var uvenner. Men hold kæft, hvor gør det nas, når det er ens eget afkom, det går ud over. Jeg fik helt ondt i maven, da jeg så det. Gad vide om Marie har lagt mærke til det? Måske betyder det ikke så meget? Hun har ikke nævnt det. Men hvor ville jeg da blive led ved det.

Marie hænger nu A4 stor ude på vores køleskab i Ida´s hovedhøjde. Marie fik mange gange i går kys på næsen. Ida stod i første omgang og kluk lo, da hun opdagede billedet af hendes elskede storesøster. Tror simpelthen at hun blev overrasket. Man kan sige meget om aldersforskel - de 6 år er ikke en hæmsko her.. Endnu.


Jeg synes det er en dejlig følelse, at savne. Altså hvis I forstår, hvor jeg vil hen. Jeg prøver så vidt muligt at holde tankerne og følelserne her på Fyn. Jeg ville så gerne sig hej til hende, sende et kort eller sådan. Men jeg har ikke lyst til at plante mit savn i hende, så hun får hjemve. Jeg tænker, at hun nok skal ringe, hvis det er!?

Jeg har der imod sat  en nedtælling i gang. Inden længe kommer Marie hjem igen - og vi andre har ferie.

Det bliver så eminent fantastisk!

torsdag den 1. juli 2010

Silhuet af en synder

Jeg er netop afsluttet bogen "Silhuet af en synder".

En bog som på mange områder er speciel. Jeg blev i starten ret forvirret over ordvalget, de mange detaljer,  spring i tid og skift af fortæller. Da jeg først blev grebet af bogen, har jeg slet ikke kunnet lægge den fra mig. Dog skulle jeg 1/3 ind i bogen - før min interesse blev skærpet.



Bogen fungere fint - dog ville det ikke have gjort spor, hvis der blev skåret mere ind til benet i handlingen. Til tider får man lyst til at springe videre, da detaljer blev gentaget igen. 

Umiddelbart fik jeg et indtryk af, at bogen skulle have en snert af uhygge over sig. Spisesedler beskrev en bog med genfærd og hårrejsende uhygge. - Jeg blev ikke bange det mindste. 
Dog var det mere de syge familieforviklinger, psykisk sygdom og besynderlige personligheder, som gav mig kuldegysninger. Netop det kæmpe familiekludder, incest og andre hårrejsende episoder i små pigers liv og lesbisk kærlighed, gør bogen så aldeles værdig at læse.

Bogen er super sommerferie læsning - spændende og letlæselig.