Hr. og Fru. Hakkebøf på tur.

Ja, nu er vi så småt klar til at tage afsted til Vesterhavet. Ind i mellem følger jeg mig noget latterlig midt i alt det her pakkeri.

Vi har jo sørget for at ALT er med, vi skal jo ikke mangle noget. Vores bil er spækket til bristepunktet – og jeg kan med garanti konkludere, at halvdelen har vi ubrugt retur.. Men bare for at være på den sikre side..

Heldigvis er det dét mest nødvendige vi har med. Da vi blot var 2 der tog afsted for nogle år siden, havde vi Henriks anlæg med + højtalere og vores madras. Det var ren råhygge, men totalt unødvendigt. Nu er der andre boller på suppen, eller bollerne er blevet til børn – så der er slet ikke tid og plads til andet en bleer, spil og 4-somhed.

Jeg glæder mig som et lille barn. Det er altid rigtig hyggeligt.

Kan I have det rigtig godt derude.. Jeg vender tilbage med stemningsbilleder, når vi er retur.

Kærligst C.

Noget jeg ikke forstår mig på

Jeg var sammen med en kær veninde i går, som sidder i en skilsmisse til halsen. Der er mange vinkler i en skilsmisse – et forhold der tidligere var varmt og fyldt med kærlighed, er pludselig blevet til det værste mareridt!

Tænk sig, at pigen er blevet røvrendt allerede fra dag 1. i deres forhold. Nærmere beskrevet, så har han ved et huskøb, i den spæde start af kærligheden, fået vinklet testamentet så grundigt, så hun nu skal betale hans ½ million, som han lagde i huset, med renter oveni. Den pakt, som hun har skrevet under på, vel vidende, at han var reel, har han fået arrangeret sådan, så hun intet kan stille op andet end at betale, betale og betale. Hun med minus – han med plus.. Tænk at være så pengegrisk! Forestil dig at skulle være betaler til din kærlighed? Efter knap 3 år i et håbløst forhold skylder hun 32.000 i renter til ex´en? Hvad hvis hun havde boet med ham i 30 år? Jeg ved godt, at det lyder vanvittigt. Men sandt er det altså. Han har været på forkant med et brud, i forelskelsens fase. Dårlig start, MEGET dårlig start på et forhold.

Ydermere har de jo købt en masse møbler til deres hjem. Han har været så forudsigende, at han har sat HANS navn på alle kvitteringer. Så hans bemærkning, da hun forlod ham, var, at hun ikke kunne tage nogle ting med, da det var hans. Det stod jo på kvitteringerne. Hun har intet med sig idag. Og kan ikke forlange noget, overhovedet. Det har han haft helt styr på.

Men alt det der, er jo bare penge. De har en lille mus med mellem sig. Udkastet fra hans advokat er, at barnets ting skal sælges, så de kan dele pengene. Jeg forstår mig slet ikke på det. Hvor er hans kærlighed til barnet? Hvor er det menneskelige element i alt det her? Hvor er det rædselsfuldt, at et barn skal stå i sådan et kaos. Jeg ved godt, at en skilsmisse ikke er smertefri. Men de eneste tabere er ungerne. Min veninde kan intet stille op pt. Han har taget styringen, midt i den sorg, som har steget ham til hovedet, så alle hans handlinger tendere til sindsygdom. Det er for skrækkeligt!

Jeg er taknemmelig for, at jeg har et godt forhold til Maries far. Jeg kunne ikke ønske mig en anden far til hende. Og vi var enige fra starten – Marie var det vigtigste. Og det har vi holdt indtil nu. Jeg ville ønske, at det var en gylden regel i familie-brud. Desværre er det mindretallet, der går samme vej, som vi gjorde.

Hvilket får mig over i en anden grøft.

Vi skal ind i mellem passe på, at vi ikke tager hianden for givet. Jeg sad i bilen på vej hjem igår og tænkte på, at jeg ikke må tage kærligheden for givet.. Vi skal ind i mellem sparke os lidt i møllen og mande os op.

JEG er ikke fejlfri i mit forhold, selvom at jeg gerne vil have ret ofte. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg nok har været lidt fraværende til tider. Jeg har nok haft dobbelt opmærksomhed her og der. Altså været halvt tilstede sammen med Henrik, da jeg liiiige skulle tjekke mail, skrive indlæg eller sy lidt. Jeg har sgu ikke været den mest interessante den sidste tid. Hvad får han egentlig ud af, at jeg flavrer rundt og engagerer mig ½ i det, vi laver? Et indlæg tager form i tankerne, eller jeg tegner idéer ned på papir. Altid har jeg gang i noget! Jeg kan heldigvis godt se det!

Forleden da vi sad på madrassen i stuen og havde lånt den mest syge film på DVD (Antichrist). Jeg satte mig selvfølgelig godt til rette – med mit strikketøj.. Henrik siger normalt ikke noget til mine syslerier – han synes det er fedt, som regel. Men da kom der en bemærkning fra ham, om jeg ikke for en gang skyld kunne slippe det.

SELVFØLGELIG har han ret. Jeg brænder for min blog, de mennesker jeg conecter med herinde, jeg elsker mine kreative projekter. Men jeg elsker også Henrik. Ham glemmer jeg lidt i ræset. Tager ham lidt for givet, måske.

Vi tager til Vesterhavet i morgen. Det bliver skønt at komme ud til havet og blive rusket godt igennem. Vi skal have tændt op i pejsen, drikke lidt god vin og nyde ungerne. Er det ikke én af metoderne til at være i “Kærligheden”?

Nyd!

Jeg har for en lille månedes tid siden fået en gave af en særlig spændende kvinde, der kan det dér med bøger. Hun forærede mig en taknemmeligheds dagbog.

Denne her bog er virkelig sød - og har et godt formål, nemlig at hjælpe til med at bevare fokus på de ting i livet, der skaber en glad farve. Jeg har tidligere skrevet dagbog - flere bøger faktisk. Den sidste var til Ida - om graviditet og de første måneder..  Men denne her er ganske særlig. Den fokuserer på at man får tænkt og skrevet om de positive ting.

Smilet bredte sig på mine læber, da jeg her for en ½ time siden sad og bladrede i bogen her. På en af siderne blev jeg opfordret til at NYDE. Der stod:

NYD!

Bliv to minutter længere under bruseren,

brug et øjeblik på at indsnuse duften af din morgenkaffe,

før du tager den første slurk, lyt til dine skos klikken på fortorvet.

Forsøg at lade dagens gode øjeblikke vare længe. Lige meget hvor små de er.

At være tilstede i Nuet. Det er der da noget skønt ved, især når man, som jeg, kan være rigtig god til at flyve rundt.

Jeg kan i denne sammenhæng fortælle, at jeg ikke har været i bad endnu, jeg har stadig nattøj på. Min kaffe nyder jeg i fuldedrag - især lige nu foran min computer, som har en plads i solen idag. Solens stråler rammer mig i ryggen, det er dejligt. Jeg har ikke været udenfor, men er ved at tage tilløb til at komme i tøjet, for vejret er skønnere end skønt. Jeg har lyst til at komme udenfor og sætte spor i sneen. Mon Henrik og Ida vil med? Hov, der sidder en solsort udenfor mit vindue og prikker til et æble, jeg lagde ud i morges. Henrik griner af Ida i køkkenet - hvad mon hun nu laver af grimasser, der får hendes Far til at le så hjerteligt? Jeg må derud - og være med. Det er nemligt dét vi gør i dag. Nyder hinanden!   

Vil du fortælle om dit nyderi?

Overvej at anskaffe jer denne her bog.. den er kær! En rigtig god gave til en nær veninde eller bedre - forkæl dig selv!.

En hilsen fra Mormor

Henrik siger, at jeg minder om en Mormor. At jeg er blevet gammel i det? Jeg kan egentlig godt se billedet foran mig. Jeg mangler bare små-kagerne, faktisk. Er du med på Henriks bølge, så send mig en opskrift på vanilie-kranse -Og et hårnet! - så kan jeg da gå HELE VEJEN!

Jeg er bare blevet så vild med at brodere. Jeg viste jer tidligere på ugen, at jeg var startet på en jakke til Ida. Den er nu færdig og kantet med bånd. En er en Unika-model. Det tager kæmpe-lang tid, når man skal sidde og brodere små sting og franske knuder - men hvor jeg elsker, at man kan få noget "Andet" ud af en ellers meget brugt Elsebeth Gynther model.

Jeg kan godt se, at det er en noget gammeldags håndarbejdsform, men jeg kan virkelig godt lide det. Jeg er ikke ferm til en masse broderi-sting og teknikker, men jeg har bestemt fået smag for mere. Dette her er vist meget simple sting, men det er sjovt..

Jeg har syet jakken i pink babyfløjl. Den er quiltet i 3 lag. Mellemlaget er pladevat. Inderstoffet er Karens fra Stof og Stil´s sidste sæson. Det er virkelig yndligt.

Men jeg har faktisk brug for jeres hjælp. Jeg har ikke sat knapper i jakken. Jeg leder efter sådan nogle aflange knapper. I ved, dem man normalt sætter i strik-cardigans og lign. Normalt er de vist lavet i træ og kan købes de fleste steder. Ved I hvad jeg mener? Har I evt. set dem i farver?

Det kunne være prikken over i´et. Rigtig god lørdag til jer alle i blog-land... Nu vil jeg gå ud og stoppe strømper, lave marmelade og bare vandbakkelser .. men først liiige huske at tage mine støttestrømper på...

Huller i tænderne?

Marie er vild med x-factor.. Ligesom resten af Familien DK.

Hun overraskede mig BIG TIME sidste fredag, hvor vi var til tøsehygge hos Lis.

Vi sad i sofaen og små snakkede, sang med på de forskellige sange. Nok mest Marie sang med. Hun kan synge med på ALT de spiller på P3. Det er ind i mellem vildt at høre, når hun synger med på Coldplay og får et melankolsk udtryk i ansigtet, for derefter at spring over i Lady Gaga - som bare er under bæltestedet.. Hmm

I fredags sad vi så der og heppede med på de forskellige deltagere. Da den yngste deltager, Jesper, indtager scenen - bliver opmærksomheden skærpet. Jeg, fordi jeg elsker knægtens stil - hans musik og hans udtryk.

Men Marie sidder pludselig lidt fjantet og udbryder:

"Det kilder sådan i min mave. Når han smiler får han sådan nogle søde huller i tænderne. Det kan jeg så godt lide".

Både Lis og jeg smiler og ler. Men efterfølgende er jeg blevet vildt overrasket over lille pigen. Begynder de små følelser af forelskelse og kærlighed at spire i så tidlig en alder? Hun er kun 7?

Det er jo samme følelser vi selv kunne få, hvis noget så lækkert, som første glimt af den store kærlighed, dukker op? Jeg vil da mene, at min mave slog en koldbøtte, da jeg så Henrik første gang.

Jeg ved godt, at de leger kærester i skolen osv. Men har de virkelig sommerfuglene med?

I aften, når vi sidder foran tv´et igen - vil jeg prøve at lægge mærke til om der virkelig er mellemrum mellem hans tænder. For dét opdagede min Marie.

Og så de lyse

Jeg har lavet posebukserne i den lysechambrey også!

Jeg kan ikke finde ud af, hvilken en af dem, jeg bedst kan lide..

Liberty´en er Meadow Lyselilla

den er jeg ret vild med..

Fantastisk

Hvor er I altså bare fantastiske.. tusinde tak for jeres måde at kommentere på mit forrige indlæg. Jeg er meget taknemmelig for jeres ærlighed og direktehed.

Kærlig hilsen Christina

Tror du på spøgelser?

Det er lidt underligt, at skulle spørge jer om dette emne, men jeg er i et frygteligt dilemma.

Ida har jo som nævnt mange gange, ikke sovet godt i over et år nu. Hun er undersøgt for alt! Hun har fået dræn i ørene, og vi kan med garanti sige, at hun ikke går sulten i seng. Vi har prøvet zoneterapi og kan nu snart ikke komme på mere. Vi har accepteret, at sådan ER hun bare, så vi prøver ikke at tænke så meget over det! Men bare overleve vores nætter og dage, så godt vi nu kan.

Men…

Jeg er begyndt at tro på, at der måske er andet eller en anden, der måske kan have indflydelse på hendes uro om natten. Mere om det senere.

Ida har en Bedste Ven fra dagplejen. Malthe, som nu er startet i børnehave. Han har ikke sovet de 3 første år af sit liv. Han har været bange for sit værelse og for at komme i seng. Ofte har det taget 1½ time at putte ham. Han ville ikke have, at forældrene skulle forlade han for natten. Han sagde, at der stod nogen udenfor vinduet. Han vågnede panisk op og græd hysterisk næsten hver nat.Værelset har han aldrig været glad for. Og nætterne var noget, den lille mand forsøgte at undgå.

Men en dag, hvor de spiser frokost i dagplejen, siger Malthe, at han er bange for at sove om natten. Selvfølgelig spørger vores dagplejer ind til det. Den lille fyr på knap tre år siger derefter, ”han gør sådan her på mig” – og tager derefter kvælertag på sig selv.
Hvordan man lige skal forholde sig til sådan en udtalelse er svær? Tænkte moderen først: ”hvad f… er det for en psykopat mand, hun er gift med?” . Eller vidste hun med det samme, at der var andre end hendes familie i huset?

For at gøre en lang historie kort, så fik de besøg af en finurlig dame, som kunne se, at drengen altså talte sandt. Hun gik rundt i huset. Ind på Matlhe´s værelse stopper hun op og bliver utilpas. Hun siger til familien, at hun føler, at der sidder én om halsen på hende, så hun har svært ved at trække vejret.

Tidligere på grunden havde der tilsyneladende boet en familie, hvor faderen mishandlede sin datter. Den far befandt sig åbenbart stadig på grunden – og var efter knægten om natten. Vanvittigt!

Altså, jeg tror ikke på, at en lille dreng på knap 3 år opfinder sådanne historier. Prøv lige at tænk på, at den fyr har været så bange for natten i så lang tid? Han har aldrig været glad for sin værelse overhovedet. Nætterne har været et mareridt for ham. Han har set den mand udenfor sit vindue - og inde i værelset omkring hans hals.

Kvinden, som kan lidt hokus pokus, fik sendt den onde far videre i systemet og den lille dreng har nu sovet igennem siden. Han vågner ind i mellem om natten, men han har ikke siden været bange for sit værelse. Og manden udenfor vinduet bliver IKKE nævnt mere.
Jeg synes det er en vild historie, men hvor jeg tidligere var skeptisk, er jeg begyndt at overveje, om der virkelig ikke ER mere mellem himmel og jord, end vi sådan lige ved om?
Jeg kan ikke sige, om vi hjemme hos os, kan skrive en lignende historie, men der sker altså underlige ting indenfor vores 4 vægge.

Mellem Ida´s værelse og vores soveværelse har vi et indbygget skab. Vores hus er fra 1960. Ind i mellem kommer der en fæl lugt af gammel mand fra skabet. I kender godt lugten af et hus, som aldrig bliver luftet ud. Hvor fugt og lugt bliver til noget ganske fælt? Sådan en snert kommer der til tider ud fra skabet.

Inde i skabet er der kun rent tøj og lidt legetøj af ungernes. Jeg åbner ofte lågerne og vinduerne, så der kan komme frisk luft i vores klude. Henrik siger, at det kan være mus på loftet og sådan. Men så forstår jeg slet ikke, at det kun er en gang i mellem, det lugter?

Det andet er, at Ida fik en Happy Puppy i fødselsdagsgave. Kender I den? Det er en hund, som spiller forskellige sange, hvis man trykker den på maven, ørene, poterne. Den er MEGET sensitiv, og går i gang, bare man aer den. Ind i mellem, hvis den ligger forkert, kan den godt finde på at spille en sang. Men stopper igen, når sangen er færdig.

I lørdags, hvor jeg kom hjem fra Rasmus Seebach koncert, sad Henrik og jeg i stuen og sludrede. Vi gik i seng kl. 24 og lå og hviskede til hinanden. Pludselig starter vores Happy Puppy. Den gik totalt amok, zappede mellem 3-4 sange. Ingen sang blev spillet til ende. Den sprang rundt på kryds og tværs og sagde mellem melodierne "gi mig et knus" .

(Hvis Ida skulle få den til det samme, så skulle hun trykke alle steder på én gang. )

Henrik og jeg blev helt stive i sengen – og det var ikke af lyst! Henrik, som ellers synes at sådan noget dér, er noget pjat, sagde, at det var ulækkert. Ingen af os turde rejse os. Dukken blev ved i et par minutter, indtil jeg fik losset Henrik ud af soveværelset for at tage livet af den.

Vi lagde os igen. Henrik var ikke til at overbevise om, at der kunne være noget, der satte den i gang. Men jeg har gået de sidste par dage og været lidt små-bange. Jeg elsker vores hus, men jeg vil helst selv invitere mine gæster, hvis I forstår!

I går skulle jeg så være alene hjemme. Henrik skulle se fodbold med drengene, men var kort hjemme og sad med ved bordet, da vi spiste. Jeg nævnte for ham, at jeg sgu synes, at det var klamt lørdag nat. For første gang gav Henrik mig ret.

Han spurgte mig undrende, om jeg havde været i garagen? Hvilket jeg ikke havde. Henrik fortalte, at han havde været i garagen efter brød i fryseren. Da han derefter skulle derud igen en halv time senere og aflevere en pose grøntsager, blev han forskrækket over, at der pludselig spillede musik fra radioen, der står derude. Han havde ikke tændt den, da han tidligere var forbi. Kunne den bare starte af sig selv? Eller var han forbi kontakten, som ellers er i den anden ende end fryseren?

Tror I lige, at jeg var utryg, da han kørte ud til gutterne? Jeg prøver virkelig, at overbevise mig selv om, at det bare er latterlige tanker. Men de 4 timer i mørke, hvor jeg var alene, dér var jeg vildt bange.
Jeg var tryg og rolig nede i stuen, trods vores sorte vinduer. Men så snart jeg nærmede mig soveafdelingen, så var jeg ved at skide grønne grise. Det løber koldt ned af ryggen på mig, nu hvor jeg sidder og skriver dette. Heldigvis er jeg ikke alene hjemme.

Gad vide, om der er hold i mine tanker? Eller kan man bilde sig selv noget så åndsvagt ind, så man bliver utryg og bange?

I har sikkert set Åndernes Magt. Jeg så kun et afsnit, for jeg er en kylling. Jeg er skide bange for Twin Peaks, især da BoB kommer flyvende hen over sofaen. Jeg holder mig fra sådanne serier og film!

Men når man hører om dette emne, så siges der faktisk, at børn har nemmere ved at fornemme disse fænomener end voksne har. Hokus Pokus damen, som hjalp Malthe, sagde, at vi voksne er ”farvede” og ikke har så åbent et sind længere. Børn har ingen holdninger og er mere modtagelige.

Så jeg spørger bare – kan det være rigtigt, at Ida måske fornemmer noget?
Hun virker ikke bange om natten. Men kan godt fornemme, hvis det er panisk angst, ikke? Hun vågner og græder i søvne flere gange om natten, men falder til ro igen med et kys på kinden. Men finder aldrig den dybe søvn.

Kan der være noget om snakken?

Det er f…. uhyggeligt, du!

HJÆLP!!!

Jeg leder med lys og lygte efter noget MØRKEBRUN RIB-stof. Helst en ½ meter. (som der ikke er klippet i). Er der nogen der ligger inde med sådan et stykke? Det skal være en rib som er god.. Man kan nemlig godt få rib som ikke har en snert af stræk.

Alt er udsolgt i både Stof og Stil + Stof 2000 og har været det den sidste uges tid.. Og desværre er vil det først være i butikkerne i marts.. Så længe kan jeg næsten ikke vente!!

Jeg håber I kan hjælpe derude :-) Enten har I noget liggende? Eller måske I vil tænke på mig, hvis I falder over det i jeres egen lokale stofbutik?

Jeg vil være super taknemmelig for jeres hjælp :-)

Folklore Broderi

Jeg skulle for et stykke tid siden lave en gave til en særlig kvinde. Jeg gik og funderede meget over, hvad hun skulle have. Min første indskydelse var et tørklæde med broderi. Jeg ville brodere hendes navn m.m. Men jeg kunne ikke finde ud af det, ærlig talt.

Men det blev efter nøje overvejelser til tørklædet, da jeg ikke kunne komme i tanker om andet til hende. Det skulle nemlig være noget helt specielt.
Min svigermor blev sat på sagen og tørklædet blev færdigt. Med navn og MilleFleur broderi. Ret fint blev det.

Jeg er nu blevet helt pjattet med at brodere og har fået 1000 vis af ideer til, hvor jeg kan få nålen sat i.

Jeg fornemmer, at det bliver den helt store dille her i blog-multiverset. Lis startede med sine mobiltaker, Line nærmer sig også. Jeg har her gang i en jakke til Ida. Dette her er forstykket. Stilen er Folklore. Når du googler folklore, så er det ikke disse her "tegninger" der dukker op, men mere mønstre. Uanset hvad, så er det så fedt.

Jeg har tegnet min tegning direkte på stoffet med en tus. Sådan en af dem, som man kan vaske af igen. Der er lidt fnuller hist og her, hvor jeg har visket lidt i det. Men det er nemmere når det bliver tegnet op, så man kan holde lidt styr på retningen. Broderiet er ikke færdigt endnu - jeg viser det færdige resultat frem, når jakken er helt færdig.. Det bliver god, er jeg overbevist om!

Jeg gik i gang i fredags og har broderigarnet fremme, så snart jeg har et frirum til det.
Jeg er hjemme i disse dage med en virus på stemmebåndet. Jeg savner mit arbejde, men jeg må holde min stemme lidt i ro. Jeg har så småt fået lidt stemme idag - men ind i mellem lyder jeg som en teenage knægt, hvis stemme er i overgang. Mine timer bliver brugt til dette her projekt, mens jeg venter på at blive frisk igen.

Jeg har klippet ud til en sag til voksne med broderi. Mere om det en anden gang..

Rigtig mange tak

Jeg er langsom og møg elendig til at tage mig sammen til at lave indlæg, hvor jeg bliver tagget. Men det er så ringe  af mig - især i det her tilfælde!

Jeg har fået tildelt kreaawards, og har slet ikke fået sagt tak. Jeg er enormt taknemmelig og beæret over, at jeg har været så heldig x mere end én gang.

Den sidste fik jeg af Fru. Ekelund. Hun tildelte mig den: "fordi hun skriver sådan nogle sjove, søde og ærlige historier fra sin hverdag". Men jeg har også fået en af Fruea, Frk. Tingeltangel, Ulla, Rina og fra Helle. Håber ikke jeg har glemt nogen?

Mange af jeres argumenter for, at netop jeg skulle have awarden, har været pga. min hudløse ærlighed her på bloggen. Jeg giver ind i mellem en god bid af mig selv i mine indlæg - men det fede er, at de bliver modtaget så godt af jer. Tak skal I have!

Og så hørte der vist en opgave med om, at fortælle 7 ting om mig selv.

1

Jeg er et værre rodehoved. Jeg er den sidste herhjemme, som løber rundt med støvsugeren. Heldigvis har jeg en mand, som selv tager fat, hvis det bliver for meget. Da Henrik og jeg skulle flytte sammen i sin tid, da hjalp Henriks kammerat Peter til. Jeg hører stadig for, at der under min Farmors skænk lå de ledeste nullermænd. Og hvis I kom fordi NU og tjekkede, ville jeg æde min gamle hat på, at de har fundet til Højby igen.

2

Jeg har en svaghed for OST. Jeg elsker det. Især en med kommen, hvilket er til skræk og rædsel for Henrik og Marie. Men ved i hvad? Ind i mellem er det fedt at have den for mig selv!!

3

Mit hjem er fyldt med gamle møbler. Jeg har en forkærlighed for gamle karlekammer - skabe. Jeg har tre af slagsen nu - i forskellige størrelser. Jeg kan ikke presse flere ind i huset, desværre. Ud i garagen står den flotteste Karlekammer seng, som jeg har malet hvid og skrevet " Sleep well my Prinsess". Desværre er der ikke plads til den på Maries værelse her i vores hus. Den har jeg ellers lavet specielt til hende, da vi flyttede for os selv i 2002. Den bliver gemt til en anden gang. Vi må finde plads på et tidspunkt!

Vi venter på at få leveret Henriks fars klaver. Åhh det bliver skønt... jeg kan nævne mere ... men det bliver simpelthed for kedeligt.

4

Jeg er for øvrigt rigtig nem at distrahere. Jeg har gang i rigtig mange ting på een gang. Jeg tager ofte mig selv i, at samle vasketøj samme, for derefter at smide det i køkkenet, fordi jeg lige skal smække en bolledej sammen. Med dej på fingrene skal jeg liiiige tjekke min mail og sætte musik over. I skulle se mit værksted. Det er det samme rod! Jeg har ikke DAMP - jeg er bare Tvilling!

5

I min erhvervsliv arbejder jeg i en specialbørnehave. Det er mit drømmejob - jeg brænder for ungerne og ikke mindst er mine kollegaer så inspirerende og sjove, så jeg har et smil på læberne hver morgen jeg kører afsted. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne magte at arbejde med børn med psykiske/fysiske funktionsnedsættelser. Men når jeg med objektive øjne ser, hvilke kompetencer vores sted har i forhold til den målgruppe, så bliver jeg så varm indeni. Det er et ganske særligt erhverv, som jeg er stolt af at være med til at udføre!

6

Jeg er natpisser - BIG TIME. Og jeg er så træt af det. Jeg er oppe omtrent 2 gange om natten. Ikke fordi jeg er fyldt til bristepunktet. Jeg er bare vågen så mange gange i forvejen. Så når jeg vågner ud over dét at Ida kalder, bare for at skulle tisse - det er sgu da for træls!

7

Jeg har vist nævnt det før? Jeg er afhængig af sukker. Og jeg kan IKKE tage mig nok sammen til at gøre noget ved det.. Aller helst vil jeg gerne spise en pose matardormix hver aften.. Det er totalt ulækkert, men det river i mig, når klokken er 20.. Jeg står på hovedet i skabet og tømmer hvad der er. Ind i mellem bliver jeg så gal over, at jeg IKKE købte posen i Brugsen om eftermiddagen.. men så ryger jeg bare videre i kogechokoladen eller Maries 1 kr poser. Latterlig at slubre pigens Labre Larver i mig.. Men så ler jeg bare og tænker - det opdager hun ALDRIG. Ravnemor! 

Jeg vil til slut lige pointere, at jeg er virkelig virkelig beæret og glad for jeres award. Jeg er bare så dårlig til at lave indlæg om det. Derfor er der gået så lang tid. Undskyld. Jeg er bare meget bedre til at få sendt mine umiddeltbare tanker afsted i stedet. Jeg kan dog ikke lade være med at smile, alligevel..

Tak

Mine ballerinaer

Der er altså ikke noget federe end børns glæde. Marie og Ida er så glade for hinanden. Selvom der er kæmpe spring mellem dem, så er der altså MEGET stærke bånd mellem dem. Når Marie træder indenfor døren herhjemme, så fiser Ida rundt om sig selv og klapper i sine hænder.. "Jubiii, nu kom hun, jaaaa".

Her til morgen var vi halvt færdige med udklædningen. Marie skulle have lavet balletknold og sminkes som en ægte Ballerina. Ida var færdig. Men Marie kunne slet ikke tage sig sammen til at få ordnet det sidste. Hun var helt rørt over Ida i sit skørt, så det blev til rod, kys og krammeri på gulvet i køkkenet.

Det er så lækkert med den kærlighed. På barneplan er den så umiddelbar og ligetil. Jeg var rørt til tårer. Heldgvis står kameraet konstant i min nærhed...

Endnu et par af slagsen

Posebukser igen igen..

Disse her er syet i det skønneste Chambrey. Det er noget af det lækreste og blødeste demin. Stof og stil, når det er bedst.

Desuden er det et godt alternativ her til foråret, i stedet for babyfløjlen, som jeg har syet en del i.

Chambrey´en kan man bruge sommeren over, vil jeg sige.. Også som stumpebukser, hvis man lige hiver op i dem. Så holder elastikken dem op. Smart ikke? - Som om I ikke havde regnet det ud, vel?

Lommerne er syet i Elysian Blålilla/grøn.

Fortsat god mandag :-)

Glad i låget

Jeg var til den fedeste koncert i går med Rasmus Seebach.. Hold kæft den nuller-basse kan det der med at sætte gang i folk.. En udsolgt koncert og en hal fyldt med romantik.

Jeg har ingen stemme i dag.. Den er sunget væk - ja, jeg havde ikke regnet med, at det ville gøre så stort et indtryk på mig.. Jeg er normalt til det lidt anderledes musik - men pop-tøsen er altså gemt et lækkert sted i mig.

Host host - hviske hviske - han var sgu ret kær.. Ikke lækker - men fandes charmerende...

Jordbærtyven på spil igen

Nye smækbukser er færdiglavet i dag. Jeg har haft gang i Strawberry Thief igen. Jeg bliver aldrig træt af dette Liberty stof..

Disse smækbukser har jeg dog ikke selv valgt stof til. Det har Signe. Det er hendes datter, som skal erhverve sig et par smækbukser.

Denne her smækbuksemodel har jeg snart lavet i utallige udgaver. Jeg er så pjattet med pasformen. Ida har haft 4 par efterhånden, som hun er vokset ud af.

Jeg har nogle liggende, som snart kommer på

Restepladsen.

Når jeg får taget tilløb, så skal jeg bestemt have lavet flere af slagsen. Jeg tænker faktsisk, om de ikke kunne blive kære i en knickes længde? Det må prøves! Der er så meget fedt sommerstof i butikkerne nu. En tur i stof og stil i fredags, fik mig slæbende rundt med vognen fyldt med tunge metervarer.. Og jeg fik da også en god portion med hjem.. Der skal laves tunikaer til pigerne, posebukser med smock og kjoler!

Jeg har fingrene i så mange spændende ting i øjeblikket.. Flere posebukser, som skal sendes til Norge og giveaway.. Hmm, og så skal der syes palietter i Gram Prix holdets opvisningsdrager. Jeg aner ikke, hvad jeg har sagt ja til. Især nu hvor vinteren hænger over mig, som et tungt tæppe.. Men ... jeg finder jo et frirum med hovedet begravet i mine sysler..

Desuden.... er jeg blevet smittet af den helt nye krea dille - som flyder i blogland.. mere om det en anden dag.

Hulu bu lu…

Ind i mellem ville det være lige i skabet, hvis navlen var magisk. Ligesom nu her til morgen, hvor jeg sidder oppe kl. 5.15.

Bare et lille tryk på knappen – så jeg kunne hoppe tilbage i min seng igen…

 

Ida har dog bare navle-brok. Hun er ikke så heldig som Lotte – at den kan få hende til at blive usynlig. Det ville ellers have været ret smart.. Især for Mor her – lige nu.. :-)

Godmorgen i blog-multiverset

Aaahhh

Det her er altså min yndlingsmusik..

Hun er helt fantastisk hende Emilíana Torrini...

Her er et af hendes kopi numre.. men et af de bedste af slagsen.. Nyd det :-)

Min blog har været lidt på ½ blus den sidste uge.. Der har været for meget tumult i min hverdag til at jeg har haft overskud og tid til at være "på". Weekenden skal bruges på familien, enkelte bukser, Maries gymnastik, venindehygge, Rasmus Seebach koncert og Babysvømning.
Så er jeg fit for fight igen - I sure!

God weekend til alle..

En gave

Der er ikke noget bedre end at åbne postkassen og se, at det ikke kun er kontoudtog og el, varme, vand aflæsningsskemaer, der ligger og venter på een.

Idag blev jeg så glædeligt overrasket, da jeg så, at posten havde været forbi med en pakke til mig. Det er Rakel, der har sendt mig den.  Inde i den lækre indpakning lå der de fineste ugler. To sæt har jeg fået. 

Et ophæng til hver af pigernes værelse. 

Marie var ellevild - Ida fik hurtigt øje på det nye deko på væggen.

 Jeg selv er helt pjattet med de ugler..

Tak Rakel, de bliver rigtig glad for dem :-)

Apropos gaver? - Jeg har gjort klar til årets første give-away. Skal bare lige finde den sidste tid til at færdiggøre den :-)

Heldigvis

Jeg er træt i dag.. Min krop værker, jeg fokuserer minus og er bare ked af det. Der er bare dage, hvor man ikke kan overskue ret meget.. Min dag er i dag - og i går for den sags skyld...

Heldigvis - har jeg hentet to lækre piger hjem fra dagpleje og skole. Begge med højt humør. Så skal der ingenting til at få smil frem på mine læber. Jeg har så fantastiske tøser - det kender i sikkert alt for godt.
Maries iver, når hun fortæller om sin dag - Ida´s måde at give uopfordrede kys på. Jeg smelter...

Mon snart sneen også gør dét?

Jeg var på besøg hos min veninde her til eftermiddag. At få lettet hjertet, drikke en kop te og spise hjemmebagte fastelavsboller - jeg er nu klar til en omgang dag i morgen.... Der skal faktisk ikke ret meget til, så er stenen væk og energien tilbage..

Planlagt romantik?

Jeg har det sådan lidt ambivalent med Valentines day. Det er jo lige om hjørnet og jeg kan ikke undgå at lægge mærke til reklamer for undertøj, blomster og chokolade.

Egentlig synes jeg, at det er lidt opreklameret. Nu bestemmer kulturen, at vi kan købe blomster til vores hustru lige netop d. 14. februar. Jammen, hvad med alle de andre 351 dage i året?

Er det ikke bare lækkert med de effekter på Picnik

Jeg tænker faktisk lidt anderledes om det i øjeblikket. Og det er netop derfor, at jeg tager det op her i Blog-land. Jeg vil gerne høre lidt om jeres mening.

Hvor jeg tidligere var ligeglad mærkedage, synes jeg faktisk at det er lidt hyggeligt. Jeg synes faktisk, at det ind i mellem kan være rart at blive mindet om dét, der tidligere blot var en selvfølge.

Henrik og jeg har været rigtig gode til at forkæle hinanden. Det kunne være små gaver, blomster, massage, levende lys og god musik. Men i det sidste år her med Ida - har det stået lidt drøjt til med det.. Vi glemmer lidt forkælelsen - ind i mellem tror jeg faktisk, at vi er for udmattede til at lægge mærke til  og overraske hinanden.

Er det ikke meget godt med den reminder?

For tid tilbage var vi så ellevilde med hinanden. Altså det er vi jo stadig, det skal der ikke drages tvivl om. Vi tog på weekender sammen i sommerhus - lukkede os inde i huler og tog kæreste billeder.  Dette her billede er et af dem, lige inden et lille æg blev til Ida.

De billeder tager vi stadig, når vi f.eks er væk hjemmefra. Men ofte tilter vi rundt af grin. Billederne er mindeværdige, men absolut ikke billeder, vi hænger op på vores køleskab. Jeg har som ofte totalt uglet hår og mega rander under øjnene. Henrik er ligbleg af træthed. Udmattelse lyser ud af os. Selvfølgelig bliver tiden bare en anden, når man har småbørn. Men helt ærligt - det bør sgu da ikke være en undskyldning vel?

Er det der Valentine HOT eller NOT HOT? 

Mærker i tøjet

Jeg har her i weekenden modtaget en ny sending af Rappedikke - mærkerne. Hvor jeg pludselig kom i tanke om, at jeg er blevet spurgt et par gange, hvor jeg køber mærkerne henne.

Der er en del steder på nettet, hvor man kan købe dem. Jeg har prøvet et par steder - og det sted, jeg vil anbefale er Scannex .

Der kan du købe vævede ettiketter med det navn du ønsker.

Jeg har for et halvt år siden fået designet mit helt eget logo. (Marie har tegnet solen). Hvis du tegner det selv og får det lavet til en billedefil, så kan det printes ud på en vævet ettikette. Ret smart. Jeg startede ud med en enkelt basis ettikette. Men kan varmt anbefale, at få lavet sit eget, hvis der er behov for det. Mulighederne er der, i hvertfald. Og så til nogle fornuftige penge.

God søndag fra C

Rugmel til rugbrødet og som pynt i ansigtet

Ida og jeg har været i sving i køkkenet og bagt rugbrød. Fedt at hun kan begynde at være med på bordet uden at styrte ned. Hun var med hele vejen - sikke et sjovt svineri...

Tidligere har jeg været rigtig god til at bage rugbrød med surdej, men længe har jeg ikke haft surdej i køleskabet. Men min kære kollega tog en protion med til mig forleden dag - så nu er jeg i gang igen.

Jeg har en super opskrift på et godt kernebrød, som jeg vil dele med jer. Det er absolut en af mine farvoritter.

Du skal bruge:

• 1 l. vand
• 1½ spiseske salt
• Surdej
• 1 dl. ris
• 1 dl. hørfrø
• 1 dl. sesamfrø
• 2½ dl. knækkede rugkerner
• 2½ dl. havregryn
• 300 g. hvedemel
• 450 g. rugmel

Alt blandes på nær ca. 50 g. rugmel.

Surdej tages fra til næste gang

Det sidste rugmel blandes i. Og det hæver i 9-10 timer.

Smør en rugbrødsform med olie. Og bag det ved 200 grader i 1½ time (varmluft 180 grader)

Opskrift på surdej

• 3 dl. lunkent vand
• 25 g. gær
• 300 g. groft rugmel

Det skal stå i stue temperatur i 2 døgn.

Den er værd at kaste sig ud i. Det bliver et stort svampet rugbrød - som holder sig længe. Prøv det, du bliver afhængig!

Et lille barns frygt

Jeg er blevet tagget af en mangfoldig udtryksrig kvinde. Hun har opfordret mig til at dele min frygt med jer derude. Det kunne jeg ikke se noget svært i, men det har alligevel taget mig knap en uge at fundere over, hvad jeg egentlig er bange for. De tanker, jeg har haft med mig i samme omdrejning, har været min sårbarhed. Ville jeg mon klæde mig af til skindet ved at levere jer disse tanker? Ind i mellem er en god portion humor vejen frem, når man skal skrive om livets hudafskrabninger. Det har dog været lidt svært for mig, at koble humor til disse tanker, men det er dog alligevel ikke mine hemmeligheder - for det er MIG.

De tre ting, jeg er bange for

• Andres mening - betyder det egentlig noget?

Jeg har lige siden, jeg var et lille barn været bange for, hvilket indtryk jeg gav andre mennesker og om de mon syntes om mig. Jeg har altid været en stræbsom pige, både i skolen, hjemme og blandt mennekser i det hele taget. Men det er der faktisk en historie bag - vælger jeg selv at tolke.

Jeg har boet det meste af mine barneår sammen med min Mor. Dem der har fulgt lidt med herinde ved, at min mor har levet et liv med psykisk sygdom og misbrug. Jeg har levet parallelt med hende og stået model til de frustrationer og hendes ked-af-det-hed. Hun har ikke altid formodet at efterleve den gode mor-rolle.

En af de ting, som jeg husker allerbedst har f.eks. været, at hun i hendes afmagt med to børn, jeg den store, har truet med, at hvis jeg ikke "gjorde som hun sagde" så ville hun sende mig på børnehjem. Ind i mellem fik jeg et "jeg ville ønske, at du aldrig var kommet til verden", med på vejen. Det er ikke ligefrem noget, der styrker ens værd, vel?

Jeg står godt stabilt på benene idag. Mine udviklingsår først i 20´erne, var kamp til stregen. Heldigvis fik jeg ædt mine kameler og slugt div. lorte og har et godt fundament under mig. Men ind i mellem kan den usikkerhed komme snigende ind over mig. Især når jeg skal møde nye mennesker, så kan jeg virkelig blive betænkelig og bange. Der skal som regel flere gensyn til, før jeg sådan falder til ro i mig selv.

Jeg tror aldrig, at jeg helt vil slippe den "skygge" af min mor, som til tider ånder mig i nakken. Men det er nok også derfor, at jeg i dag efter hendes begravelse, har fået luft.

• Derfor er jeg så rædselsslagen for, at jeg giver noget af min mor videre

I kender sikkert det, at I i jeres opdragelse og hverdagsliv med ungerne pludselig stopper op og tænker - "det der, dét kunne mor have sagt/gjort". Jeg gør alt for, at mine unger får den bedste opdragelse. Men i perioder, hvor jeg er helt drænet, hvilket jo godt kan forekomme hyppigt her hos os, så står hun (Mor) pludselig ved min side med armene over kors. Jeg kan bide tungen af mig selv af skam, når jeg pludselig lyder som hende. Trolden inden i mig kan titte frem og jeg kan blive enormt dum i min mund. Men heldigvis ikke i samme form, som da jeg selv var modtager. Men alt det pædagogisk-korrekte, jeg har lært mig gennem tiderne - er glemt og pakket godt væk. Men det er noget af det allerværste for mig. Jeg vil i den grad skåne dem for samme opdragelse. Heldigvis for rationalisme. Jeg skal heldigvis bare tænke lidt på Bamse og Kylling - om hvor led Bamse kan være. Det lille lede barn - har vi ikke alle det i os?

• Jeg er også bange for det genetiske i psykiske sygdomme

Og så er jeg tilbage ved de første to fobier. Min mor var manio-depressiv. En sygdom, som der snakkes om kan være arvelig. Tror I da lige, at jeg er bange for dét? Jeg tror rent faktisk, at jeg er gået udenom det issue. Jeg står trods alt, hvor jeg gør idag. Hvis ikke jeg havde haft min far, så ville jeg ikke ane, hvor jeg var havnet. Jeg har aldrig været alene, da jeg har vidst, at min far var i nærheden. Selvom at han var langt væk.

Jeg tror faktisk, at man kan styre mange ting selv via sine tanker. Jeg tror, at jeg vil være stærk nok til at

bekæmpe mine fobier, men hvis jeg nu for alvor vil blive væltet - mine unger bliver alvorligt syge, hvis der skulle ske Henrik noget . Ville den snert af min Mor - og Mormor for den sags skyld, deres skrøbelighed - ville den titte frem?

Jeg tror, at frygt kan skabes af forskellige faktorer. Enkelte via tankerne, andre via oplevelser. Min startede da jeg var barn. Det barn bor så stadig i mig, har jeg så lige erfaret. :-)

Boller op og boller ned...

Jeg er også gået i gang med fastelavns udklædningen herhjemme. Marie og Ida skal være ens i år. Marie vil være ballet Prinsesse. Ja´hvorfor ikke? Nu har hun været Prinsesse de 5 år af hendes liv. Så hvorfor ikke igen i år? Denne gang bliver det med tylskørt, palietter og perler. Ikke noget fancy - Maries ønske..

Ida skal i samme outfit. Men det er mest fordi, at hun hader at få tøj på. Så en udklædning som Mariehøne, Bamse eller Frø vil være et overgreb på hende. Hun vil blive så rød i hovedet af raseri, så dagen vil være ødelagt for hendes dagplejer og venner.. Men hendes pæreform i et par hvide strømpebukser og balletskørt? Hun har vundet præmie for bedste udklædning - I´m sure.

Sidste år dog, fik jeg Marie overtalt til at være andet en prinsens drøm. Nemlig kat.
Jeg tog en hårbøjle og satte to ører på. Ørene havde jeg lavet af to trekantede stykker stof. I midten lidt lyserrødt restestof. Syede dem sammen og syede dem på hårbøjlen i hånden. Kroppen var et par sorte strømpebukser, en sort langærmet t-shirt og hale. Det var igen sort stof syet sammen i en lang strimmel og fyldt med bamsefyld. Den blev hæftet på med en sikkerhedsnål.
Ansigtsmalingen er fra Panduro. Jeg aner ikke, om det er med parabener eller lavet af ren natur - men det virker.. Jeg købte et lille hæfte om ansigstmaling - og kopierede Tigeren - bare med katte mis farver..
Miau - Mere besværligt behøver det ikke være.

Hvilket leder mig videre til et indlæg hos Marina i går. Hun har gang i en kanon idé, som jeg må bakke op om. Nemlig har hun gang i at lave en Idé Bank. Eller faktisk er den kørende, nemlig hos Faldera. Marina vil gerne fylde mere i den.

Jeg synes det er en fed tanke. Jeg er jo ikke pædagog for ingenting. Altså ind i mellem er jeg idé forladt. Så kan jeg jo bare klikke mig afsted og blive inspireret. Det kan jeg godt lide.

Såvidt jeg har forstået, skal du blot lægge en kommentar hos Marina eller på Faldera, så låner de et billede hos dig og linker - således vil banken blive rig på ideer til  f.eks udklædning som her til Fastelavn..

Og så kan jeg lige til slut nævne, at JEG også skal være klædt ud fastelavns-mandag. Jeg skal være gris. Vi er et team, der skal være Store Stygge ulv og de 3 små grise.. Grrøf grøff .. Næsen er i vinkel.. men hvad gør jeg med outfittet? Nogen idéer? Så jeg ikke skal ud og invistere big-time... Er der nogen der ligger inde med et par laksefarvede leggings eller strømpebukser?  :-)

Tomme te-poser

Ja - jeg kom så afsted i morges uden bh.. En forglemmelse i alt hurlumhejet med ungerne. Ind i mellem går det så stærkt!!!

Tror I lige, at jeg er træt af det???

Heldigvis var det ikke Maries briller eller Ida´s sut, jeg glemte.. Hmm!

Prinsesse Marie

To gange om ugen er jeg med Marie til gymnastik. Jeg sidder pænt i hallen og strikker. Selvfølgelig lurer jeg også rigtig meget - og ind i mellem tager jeg mig selv til hovedet, når deres træner svinger pisken.

De har gang i konkurrence serierne - og den første opvisning er første weekend i marts. Altså inden længe. Marie siger, at det er bedst at få guld. Bronze er også ok - men mindre - "rosinen i pølseenden er håbløst Moar".

Jeg fik lige linset det her af Marie idag, hvor hun var allermest koncentreret.

Så de træner på livet løs, de kære små. De er ret dygtige efter min mening og kan sagtens klare sig fint til både Fyns mesterskaberne og DM. Næsten hver weekend her i foråret er sat af til træning og dygtiggørelse.

Det har dog også skabt et lille dilemma for Marie. Hun bliver nødt til at gå på komprimis med enkelte ting på grund af den her konkurrencesport.
Det værste for hende er, at det kommer til at berøre hendes weekender hos hendes far. Hun er i KBH hver anden weekend normalt, men det kan ikke lade sig gøre de næste måneder. Og det skabte i sidste uge uro og ked-af-det-hed. Hvilket er forståeligt nok, når hun efter en onsdagstræning fik besked på at dukke op lørdagen efter til træning. Der skulle hun jo til sin Far? Hun blev så ked af det, midt i aftensmaden, så hun var klar til at droppe ud af gymnastik. Noget af det hun elsker allermest..

Og her er det, jeg bliver lidt ærgerlig over situationen. Hun skulle ikke sidde der og føle, at hun skulle vælge noget af det aller bedste fra - hverken gym eller hendes far.

Heldigvis har vi fået løst problemet, så hun både når gym og sine besøg i KBH. En kalender med nedskrevne aftaler og planer var redningen. Det er tidligt med lister og timemanager, men nu er det forudsigeligt for hende. Hun når det hele - endda hendes far en ekstra weekend end ellers.

Jeg bakker hende op i hendes gymnastik. Hun er dygtig til det - og hun brænder for det. Stuen herhjemme bliver brugt til ballet og spring. Det skal der være plads til. Men også det andet...

Otto Leisner, Røde Mor, Gasolin

... ja og så lige mig og Kusine Dorthe..

Er der noget at sige til, at 70´erne er min længsel efter en svunden tid.. Er vi ikke bare stilfulde? Hvad med sofaen? Kan I gætte hvem jeg er???

Faktisk prøver jeg godt og grundigt at indføre tendenserne igen..

• Var du Flipper eller Disker? Jeg er vist over i Flipper klassen. Kassebukser og quiltede veste.Elsebeth Gynther´s tøj bliver produceret i stimer herhjemme
• Vidste I, at det nye ord i 1979 var "Retro"? Prøv lige at læs hyppigheden for dette ord i blogland?
• I 70´erne blev Rødstrømperne dannet. Vi fik den første kvindelige regent.. Hurra for Margrethe.. 
• Jeg elsker kvindefrigørelse, selvstændighed og kvindefællesskaber. Faktisk er jeg godt og grundigt landet i et forum, hvor jeg bare vil plante mig solidt, udvikle rødder og ryge noget græs... eller nej,  ikke det sidste.. Men hold op hvor jeg elsker det. Næste møde bliver med lilla ble!!!
• Ø-lejr? Det skal vi holde - ja mand, med svedehytte og musik fra "Røde Mor". Altså kan slet ikke få armene ned...

Jeg ved godt, at det er ude i hampen det her. Men jeg modtog dette billede idag af min Kusine.. Det satte tankerne igang.

Kan I mindes 70´erne? Har I gemt tøjet? SUK

Grrrrrrr

"Her hos os, er det mig der bestemmer.

I hvertfald hver dag mellem 17 og 19. Der er jeg nemlig i det humør,

hvor Mor og Far hopper og danser for mig."

Og det er der absolut intet at sige til, efter en nat, hvor Ida stort set kun har sovet ½ time i træk.. Kan I se hvad jeg mener? Hun er krop umulig lige nu.. Heldigvis kan jeg lige smutte herind i hulen og gemme mig lidt. Faktisk er det kun Mor, der duer i Ulvetimen..

Godt jeg er så heldig at have en fridag i morgen. :-)

Hvordan foregår jeres ulvetime?