Fra en skala fra 1 til 10...

Hvor afskyelige/fede er disse her?

Jeg er ikke ude i en afstemning, som sådan. Men jeg er i et dilemma. Vi har pyntet op i weekenden og hygget. Jeg har haft min mors julepynt stående ude i garagen i en kasse. Jeg har ikke haft hjertet til at få det sorteret. Jeg har ikke vidst, hvilken kasse jeg ville åbne - om det også var kassen med gemte følelser.
Men julen og glæden gav mig modet til det, så kassen kom indenfor.

Og godt gemt i kassen fandt vi disse her have-nisser. Jeg var egentlig på vej til at smide dem i genbrugsen. Jeg er ikke til sådanne nisser. Men både Henrik og Marie var i oprør - de skulle da udenfor døren! -Der måtte jeg stå op bagbenene. De skulle i hvertfald ikke stå, hvor alle kunne se dem!
De står nu, så vi kan se dem fra havedøren.

Er det mig, der er totalt dum? Er det hip og fedt med havenisser - eller giver i mig bare en smule ret?
Jeg skal ikke være totalt på tværs - nisserne står der jo - det er et minde om Mormor - det er fint for os alle.
Men jeg vil ikke fornægte, at jeg synes de er afskyelige!

Fidipus - barnets personlige bog

Jeg er blevet kontaktet af en af indehaverne fra Fidipus.dk. Katarina var forbi min blog, da hendes veninde havde opfanget vores snak om barnets bog. Astrid nævnte Fidipus i rosende vendinger, hvilket nu kommer Rappedikkes faste læsere til gode.

De faste læsere på Rappedikke kan med fordel lave julegaven hos Fidipus.

Fortæl dit barns historie i en lækker fotobog

 og spar 15%.

Hvis du ønsker at benytte dig af deres tilbud om 15% rabat på fidipus bøger kun i november og december, skal du blot sende en mail til katarina@fidipus.com og i emnefeltet skrive Rappedikke. Så sender Katarina en rabatkode retur, som du skal bruge i forbindelse med betaling. I betalingsmodulet skal man tilkendegive om man ønsker at betale med Visa/dankort, masterkort etc. der skal du bare trykke på rabatkode-feltet og indtaste koden, så fratrækkes de 15 % med det samme og der resterende beløb betales derefter på almindeligvis med kort.

Jeg er solgt mht. de bøger - jeg står og skal lave en til Ida i 1. års fødselsdagsgave. Jeg har været inde og kigge idag og kan slet ikke vælge mellem alle de fede designs.
Hvis du ikke ved, hvad sådan en bog kan bibringe, så kan jeg lige fortælle lidt nærmere. Hos Fidipus.dk kan du selv designe en helt personlig fotobog til dit barn eller barnebarn. Du designer selv siderne med deres tapeter, dyr, børn og dine egne billeder, så der bliver fortalt en historie om barnet.
De skriver bl.a om fordelene ved sådan en bog;

Præcis som hos os voksne oplever et barn, der introduceres til en ny hverdag, både nervøsitet, glæde, angst og usikkerhed. Institutionsstart kan være en sårbar tid, for både forælder og barn. Indtil nu har værktøjerne været begrænsede, men fra i dag bliver fremtidens opstart i vuggestue, børnehave eller dagpleje - lidt nemmere. På www.fidipus.dk kan forældre selv designe en tryghedsskabende fotobog, hvor barnets identitet, liv og verden dokumenteres. Den anerkendte familieterapeut Jesper Juul, er begejstret for konceptet og ser fidipus bogen som et unikt redskab, både når det gælder udvikling af barnets identitet men mest af alt, som et tryghedsskabende element i mødet med nye omgivelser.

I mit arbejde som special pædagog bruger vi meget disse bøger. Vores børn har brug for tryghed og tydeliggørelse i hverdagen. Skift mellem børnehave og hjem kan være svært for dem. Når de har sådan en bog med billeder af dem selv, deres familie og hverdagssituationer især, hjælper vi dem med at gøre deres hverdag tryg og forudsigelig. Derudover bringer bogen også et rum, hvor man har det rart sammen. Det skaber en god kontakt, hvor barnet er i omdrejningspunktet. (Det kan være svært for vores børn at have nære sociale relationer).

Min ide i forhold til Ida er at lave en familie bog til hende. Og fortælle sjove historier om de forskellige  familiemedlemmer. Jeg håber, at vi med sådan en bog kan tydeliggøre familien lidt og snakke om de forskellige, som vi ikke ser så tit. Jeg tror også, at det trygge og sjove kan være med til at fremme hendes sprog. - Hun skal nok lære at sige MOR først!!

Det er altså et kanont tilbud - gå ind og tjek det ud! Hvis du laver link til dette indlæg på din blog, ville det være toppen.
Jeg har været inde og lure lidt idag og set deres fantastiske jule-tema. Måske du vil lave en julehistorie om den lille? Mulighederne er mange.

Brunkager og æblekinder

De sidste par dage har været hårde. Ida har været syg – mellemørebetændelse – ja så det dræn hun skulle have haft i idag, er udsat til på næste fredag. Jeg havde næste på fornemmelsen, at det ville blive udskudt. Tænk at det lige ramler sammen? Hun har virkelig bøvlet med de ører – nu må det da snart være slut ikke? Hun er på pencilin nu og forhåbenlig fit for fight på næste fredag! Hun er ved at være ovenpå nu – hun er i dagpleje idag. Så igår var der mere plads til spontanitet, når nu hun ikke hang i mine arme og var søle.

Så jeg fik julehygget med dem begge.

I mandags fik jeg lavet brunkagedej. Jeg har arvet en ældgammel kogebog af min farmor. Der var 3 forskellige opskrifter på brunkagedej – jeg aner jo ikke hvilken er bedst, så jeg har forsøgt mig frem. Dejen har så været gemt i køleskabet i tre dage, så den kunne blive klar. Marie har været helt kuldret af at vente. Hun har en MEGET sød tand. Igår havde vi endelig tid og rum for det. Vi lavede pebernødder og brunkager rullet og prikket ud med hjerteforme og kagemænd former. Det er skide sjovt, men vi skulle godt nok skynde os – den dej bliver jo blød som smør, hvis den står for længe? Marie fes rundt om ovnen – “ej hvor det dufter dejligt, Mor. Må jeg smage bageefter”. Hvis hun fik lov, åd hun hele baduljen. Vi lavde faktisk også brunkagehjerter med hul i, som vi hængte op i rødt bånd i køkkenet. Men de er faldet ned igen!? Tilsætter man dejen et eller andet for at gøre dem mere faste og hårde i det? De blev smpelthen for bløde pga. fugtigheden i huset?!

Der er altså et eller andet lækkert ved julen. Jeg elsker den her hygge og søde tid. Især at man kan gå amok i konfekt og kager. Jeg har en god ven, Kent, som er konditor. Normalt plejer jeg at holde konfekt dag med alle veninderne. Så kommer Kent med alle hans sager og viser os, hvordan man laver eksklusivt konfekt. I år har jeg desværre ikke overskudet. ÆV..

Ida hjalp også til, men det var med kartoflerne og gulerødderne. Hun er nået på det stadie, hvor hun putter tingene ud og i kasser og bøtter. Kartoflerne blev puttet i koppen, men hun forstod ikke, hvorfor de faldt ud igen, når koppen var fyldt? Jeg stod og skrællede kartoflerne og kiggede op ind i mellem. Pludselig sad hun med en kartoffel i munden. De kuglerunde kinder udspilet med en kartoffel var virkelig mindeværdig – desværre er jeg ofte for sent med mit kamera.  Det er dejligt at have dage som disse, hvor overskudet er der, selvom at det alligevel er i bund. Ved I hvad jeg mener? Vi havde en fantastisk dag – og jeg var død træt kl. 20. Igen.

F###ing Ribrouleau

Jeg har siddet og syslet med en t-shirt, som jeg ville lave til Ida. Den er også færdig, men den er virkelig grim og dårligt syet.. Ingen billeder af den – I dør af grin. Jeg er bare så gal i skralden over den ribrouleau. Den er så svær at sy pænt på. Det hele er bare så skævt lavet.

Jeg spørger så jer damer i blog-land. Hvis man nu skal lave en t-shirt eller en body eller natdragt, ssom her på billedet, alle disse har en lille kant rundt eller en ribrouleau. Hvis man nu gerne vil lave disse selv – bliver det så bare meget pænere, hvis man gør det på en coverlock? Sådan een har jeg jo ikke. Men det her lal jeg har gang i, er slet ikke bærbart! Hjælp mig.. Jeg er ved at opgive – jeg lærer det aldrig.

Prøverummet?

Hvor fedt er det ikke, at få kastet bøger i nakken? Tilgengæld for en lille anmeldelse? Jeg ventede en bog om at mode og personlig stil, og modtager i stedet en bog med erotiske noveller? Og så når erotik og alt det diller-daller ikke er noget jeg har tænkt på i laaang tid? Det er sgu da at få et spark i røven - i rette retning ikke?

Jeg har læst novellerne. Første aften tog jeg tre stk i rap. Jeg må erkende, at det er fin fin læsning. Jeg er ikke typen, der sådan bare lige kaster mig ud i erotisk læsning. Det er altså lidt en udfordring at skulle anmelde sådan en bog her.
Jeg bliver meget nemt forlegen og utilpas, når jeg sådan skal dele private ting med andre. F.eks hvis der kommer en lang slibrig scene i en film, kan jeg blive vildt rød i hovedet og få lyst til at gå på toilettet, bare for at slippe for forlegenheden. Måske handler det om, at jeg nok ikke vil vise, at den slags sager er ok og legale?

Mine forældre har ikke været særdeles gode til at oplyse om sex, kvindekroppen og de goder/luner der følger med. Jeg kan huske dagen, hvor jeg blev Kvinde med stort R. Jeg var faktisk på vej i svømmehallen med min lillesøster og blev pludselig fedtet mellem benene. Jeg blev totalt bange, jeg havde fået et sår? Gået i stykker, hvordan? Vejen hjem var ulidelig lang, jeg græd og var bange, husker jeg. Hjemme modtog min mor mig i stor jubel og langede mig et 2 cm tykt bind - nu er du blevet kvinde, det er flot. Og så snakkede vi ikke mere om det. (?)
Da jeg fik min første kæreste og vi havde kendt hinanden i måneder, kom jeg en dag hjem og spurgte min far , om jeg måtte få p-piller. Hans reaktion var at blive kæmpesur og råbe NEJ, for derefter at løbe i garagen. Godt så? Hvad han ikke vidste var, at jeg gik til min venindes mor, som hjalp mig. Jeg var 17 år. Det hele har været lidt kunstigt og meget af den gamle skole. Og temmelig akavet og det hænger ved idag. Mon jeg giver det akavede videre til pigerne?!

Prøverummet, som Lotte Garbers har skrevet er altså en lækker bog. Den er indbydende og jeg tog fat på den  med nysgerrighed. Jeg slugte 3 noveller på kort tid og blev glædeligt overrasket. Bogen er bestemt pirrende uden at gå over mine grænser. (Men dem kan man, på dét område, nemt træde over). Historierne bliver bygget op, og der bliver skabt en stemning, som er æggende. Lige inden historierne bliver for saftige og hvor ordene i mine øjne vil blive for grimme, afslutter Lotte Garbers sine noveller. Det kan jeg egnetlig godt lide. Så er det vel op til fantasien at gøre spillet færdigt? I forhold til kvindens lidenskab og fantasier, tror jeg, at Lotte Garbers har fat i den lange ende.

Det er en sød gave under juletræet.. God læselyst!

PS - der fik I lidt en privat bid af mig (?)

Nyt liv i kludene - restefest #2

Jeg har været inde i bunden af mit skab og finde gamle trøjer frem. Jeg er typen, der elsker at gå i langærmede t-shirts og har derfor en del liggende. Dog også mange, som bare ligger og som jeg er temmelig træt af. Dem måtte jeg enten skille mig af med eller pifte lidt op.

Så grip idéen og få gang i de gamle klude igen! Sæt stolper i dine gamle t-shirts

Find frem alle de t-shirts du alligevel ikke vil sende til genbrug. -jeg specielt kan godt finde på at tage ud til genbrug for derefter alligevel lægge det tilbage i skabet - hvad nu hvis jeg manglede det senere?

Derefter er det at stå på hovedet i stofresterne - og hvis du tør, så tvist lidt i farverne i forhold til dine t-shirts. Klip en stolpe i  passende længde. Jeg klippede efter cm-mål til mellem kantebånds bredde. Og tog sådan ca. på gefühl. Sy på! Sidst skal du sætte tre knapper på båndet og din t-shirt er som ny igen.

Jeg har her pyntet på en gammel Nørgaard på Strøget t-shirt, som jeg ikke har gået med i laaaang tid. Men det er alligevel ikke en sag, man bare smider væk, vel?
Nu har jeg fået en helt ny t-shirt, som jeg bliver glad for - igen :-)

På dette her billede har jeg hurtigt ændret på stilen. Maries - den lille t-shirt - er der sat coral og gul på. Hun har ufattelig mange lilla klude i hendes skab - og selvom at hun skifter sit tøj, så ser hendes påklædning ens ud næsten hver dag. Så let med det?! Den blå sag er min - det var en prøve - en heldig en af slagsen.. God fornøjelse og god weekend. C

Restefest

Jeg har den sidste tid tænk på at lave en stime af indlæg om rester. Jeg har en taske stående under mit arbejdsbord med rester. Ikke madrester altså - men alle de rester - som jeg levner efter mine syprojekter. Jeg synes det kunne være sjovt med disse indlæg, at vise hvad JEG bruger mine rester til. Det er jo dumt bare at smide dem ud, ikke? Jeg applikerer jo en masse, jeg har også lavet lavendel-hjerter m.m.

Jeg tænker bare, at jeg godt kunne tænke mig at høre, hvad I bruger jeres rester til?

Jeg var ude hos Lis i sidste uge, hvor vi talte om alle de fine rester vi har liggende. Jeg havde lidt af mine med - og Lis gik i gang med hendes. Jeg håber virkelig, at hun viser sine resultater frem. Hun har nemlig lavet noget rigtig lækkert til pigerne!!! (Lis har vist allerede sat indlæg ind for et kort øjeblik siden).

Jeg kan dog i første omgang vise jer en julegave, jeg har lavet til Marie. Jeg lavede sengetøj til Ida for et stykke tid siden, og Marie var helt grøn af misundelse. Så jeg var ikke i tvivl om, at hun skulle have et i julegave. Dog bruger Marie voksen dyne, så det er noget mere stof, der skal kastes rundt med. Men her ville jeg bruge lidt af mine rester og gøre sengetøjet til Marie´s helt eget.

Jeg fandt først ud af, hvilket stof betrækket skulle syes i og derefter valgte jeg resterne ud. Forsiden af dynen blev lilla-blomstret og bagsiden denne her mørke lilla farve - den er måske mere bordeaux farvet.

Alle stofresterne fik jeg klippet ud  og målt efter et lille kort jeg har. Og derefter var det bare at sy sammen - tilfældigt som overhovedet muligt. I midten skulle der dog være et stykke med hendes navn applikeret. (Det kunne dog godt have været lavet lidt tydligere -f.eks i bagsidens farve, men det ved jeg til næste gang :-)

Sengetøjet er færdigt - og afprøvet. Resultater er bare blevet fint. Marie bliver overrasket, tror jeg. Gaven er pakket ind og klar til levering.

                            

Det var ét af mine resteprojekter. Det svinder i stakken - det er fedt. Ind i mellem har jeg arbejdet med enkelte stykker stof mange gange og er efterhånden ret træt af dem - og så trænger jeg bare til at se på noget nyt, så at det synker i bunken er bare rart.

Nedtællingen er begyndt

Jeg er møg-træt og på vej i kassen igen. Det har været endnu en helvedshård nat. De sidste 4-5 dage er Ida vågnet små-skrigende op om natten - ligeså mange gange som vanligt. Jeg flyver forskrækket op i loftet hver eneste gang og er nu efterhånden så bange og paranoid, så jeg må vække Henrik, når jeg skal på wc. Det var jeg i hvertfald ligeved at gøre i nat - men tog mig sammen (?).
Tidligere i vores forhold måtte jeg ofte vække ham, fordi jeg var bange. Jeg er så stoppet med det dér, da han til sidst (læs da vi ikke var nyforelskede mere) ikke orkede at gå med mig mere.

Men her i nat var det helt galt. Hun har været vågen utallige gange. Jeg tror hendes øre bøvler for meget. Det er så rædselsfuldt, når jeg ikke kan gøre noget for hende. Hun får lidt panodil inden sengetid, men efter 4 timer er det virkningen ovre. Jeg har det virkelig skidt med at fylde det i hende i forvejen. Herhjemme tager vi ikke sådan piller, med mindre at vi har det VIRKELIG slemt. Men Ida skal ikke have ondt. Om dagen er hun ikke sådan generet af det. Hun tager sig lidt til øret, men det gør vist ikke udpræget ondt. Det er når hun er nede at ligge, det går galt. Hendes sengegavl er løftet max - hvis vi putter flere fliser ind under hendes seng, vil hun trille ned i bunden.

Men nu er der heldigvis kun 7 dage, til hun skal have dræn i ørene. 7 dage til vi skal tage tyrene ved hornene. Jeg håber virkelig for hende, at hun får det godt. Og at det er det helt rigtige med de dræn. Det bliver hårdt at overvære, men jeg tror på, at det bliver godt. I sidste ende kan vi måske sove igen. Allesammen.

Jeg hopper i kassen igen. Jeg må have en time eller to. Ellers overlever jeg ikke min dag. Jeg er såååå træt.

Godnat - eller godmorgen :-)

Et par små seje skjorter til tvillingerne

Jeg blev sat i sving af mine kære genboer her for et par uger siden. De havde et vennepar, som havde fået tvillinge drenge og selvfølgelig skulle de have en barselsgave med. Om jeg havde nogle idéer - læs - om jeg kunne fixe lidt?

Jeg havde længe haft i tankerne at sy noget mere til drenge - men jeg må erkende, at det ind i mellem er svært at få fingeren ud, når jeg ikke har nogen at sy til. Så er det nemmere at sy til pigerne, dermed bliver tøjet jo brugt med det samme.

Så jeg var super glad, da Mie spurgte, om jeg ville lave de gaver for dem. Jeg havde allerede idéerne - så det var bare at få lov!?

For jeg er lidt skudt i gamle klude i øjeblikket og har hentet mig et lille lager hjem. Måtte jeg gerne sy et par retro skjorter? Ala Elsebeth Gynthers? - Det kan godt være lidt et sats at levere et stk. tøj i retro stof. Og så ovenikøbet med blomster - til drenge. Mie var heldigvis med på planen.

Her er lidt billeder af resultatet:

Jeg er blevet lidt begejstret med denne her skjortemodel. Og dette her stof er bare så lækkert at sy dem i. Det er blevet to forskellige skjorter - men alligevel ens på finurlig vis. Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvilken af dem, jeg bedst kan lide, da de er helt deres egen. Totalt fede, altså - hvis jeg selv skal sige det.. Det er ok at rose sig selv, ikk?

Hvem der bare havde drenge. - Pigerne er nemme at designe til, da alt er muligt ligesom, men når jeg nu har fået lavet disse her to - har jeg virkelig fået blod på tanden. Når/hvis jeg får overtalt Henrik - så må han spise rødt kød, jeg stå på hovedet i sengen og alle de andre påfund der snakkes om, når man ønsker sig drengebørn. Vi må have en lillebror. (Tror dog lige vi skal have sovet ud først).

Jeg har en separat hylde til mine 70´er metervarer. Jeg kunne sagtens fylde mere på den. Så hvis I kender en shop eller en privat, der ligger inde med noget, som kunne være mig, så læg endelig kommentar eller et link. Jeg kunne gå helt amok... :-)

Jeg har for øvrigt lidt ekstra af disse to retro-stoffer tilbage. Desværre kun til en enkelt eller to af hvert stykke stof. Men skulle du være interesseret i en af slagsen, så send mig en mail.

Fortsat rigtig god tirsdag. C.

Kan man blogge om sex?

Eller mangel på samme? Jeg skal nok prøve at lade være med at støde folk :-) - Det ser jeg vel i morgen, når min faste læsere er faldet fra?

Men jeg kan ligeså godt være den første til at indrømme, at herhjemme står det stille med alt det der frække halløjsa. Der går lang tid i mellem vores "kasten rund med hinanden" - så faktisk tror jeg, at Henrik er lidt træt af det. Det er ikke noget vi snakker om, som sådan. Men ind i mellem kommer der små hints. F.eks. var vi ude at handle i forrige weekend og pludselig lå der et "Tidens Kvinder" i vognen. Jeg kan godt sige jer - det var ikke mig, der lagde det deri. (Jeg ved nemlig godt, at der er bare mænd smækfyldt i bladet!) Jeg fangede hurtigt Henriks signal - "hør lige her Mutter, måske dét her kan få gang i varmekassen?". Man prøver vel alle metoder?

Jeg må erkende, at Henrik var lidt genial der. Men bladet er blot blevet skimmet og jeg er ikke kommet videre. Et eller andet sted er det sgu lidt alvorligt. Man kan sige mange ting om kærlighed og samliv - det hænger sammen og begge er nødvendige for at forholdet blomstre. Vores plante er lidt vissen pt. Men jeg ved, at den jo bare skal vandes lidt. Og det er ikke noget, man sådan snakker om.

Jeg er ingen Joan Ørting, men jeg mindes at hun har sagt, at det er godt for forholdet at snave 2 minutter dagligt. Altså med sin mand/kvinde. Ikke hvem som helst. (selvfølgelig.............)
Vi snaver ikke her. Jeg tante kysser. Det siger Henrik. Vi kysser farvel om morgenen. Og det er ikke dér, at jeg stikker min tunge ud... med havregryn og kaffe smag i munden? Det får jeg intet positivt ud af. Ellers tak.
Men når vi har tid til at være  sammen sammen, ja så er jeg virkelig træt. Rent ud sagt en slatten klud. Jeg prøver virkelig, mentalt, at forberede mig. - Men det er en kamp op af bakke. Er det sådan en efter fødselsting? ( nok ikke for mig - jeg har jo for f... født for snart et år siden, må vist hellere finde en anden undskyldning). Jeg ER altså bare smadret kl. 20 - og det er pomfritten også. Og så er sex altså det sidste jeg har i tankerne!

Men her i går modtog jeg en bog fra Rosinante&co. Jeg er så heldig, at jeg må være med til at anmelde bøger her i bloguniverset.
Bogen jeg modtog hedder "Prøverummet, erotiske fantasier for kvinder" - af Lotte Garbers.

Godt så - Jeg tænker så - har Julia mon snakket sammen med Henrik? Fungerer telepati i virkeligheden?
Jeg synes faktisk, at bogens forside sælger sig godt. Så må jeg jo igang med indholdet. Måske bliver der tændt op i pejsen? Glæder mig faktisk lidt til at komme i gang. -Med bogen altså..!

Fællesskab

Lis og jeg mødes ofte og er kreative sammen. Vi udfordrer og inspirerer hinanden med vores stof og snitmønstre. Igår var vi sammen igen og havde en fantastisk dag. Da jeg kom hjem igår havde jeg fået sat tankerne igang om bloguniverset og det forum der opstår mellem os kvinder. Jeg skrev et indlæg og slettede det igen. Nu prøver jeg igen - jeg har åbenbart noget, jeg må dele med jer.

Jeg har blogget i knap et år nu og jeg har virkelig blevet beriget, ved at starte sådan en blog. Jeg synes, at der i øjeblikket puffer mange nye bloggere op. Måske har I lagt mærke til det? Måske er du en af dem? Velkommen til. I bliver afhængige - hvis I ikke allerede er det.

Jeg har mødt en masse søde piger, som læser med, kommenterer og lever sig ind i min verden, som jeg også gør i deres. Det er egentlig lidt pusigt, men det er som en online dagbog, hvor der kommenteres på det jeg tænker.. Kan man ønske sig mere?

Den største bonus er, at jeg har været så heldig at møde nogle af jer i virkeligheden. Det har været så finurligt og fantastisk. Når man ses er man ikke i tvivl om, at det er mennesket bag det skrevne.
Jeg kom i snak med Lis herinde. Rigtig rigtig mange bloggere linker til hende, så ret hurtigt fik jeg jo luret hende af. Hun deler samme passion som jeg. Og så bor hun også på fyn. Fantastisk nok har det åbnet op for en ekstra kontakt. Vi mødes ofte i denne tid, hvor vi sludrer og er kreative sammen.

Igår, da vi sad og syslede, røg Lis op af stolen med Frida godt tilsluttet mælke-tanken. Hun måtte da lige vise mig, at Julie havde skrevet på Femina.dk om at være kreativ og en smule om bloggeruniverset og at vi i den sammenhæng var blevet nævnt. på Femina.dk. (læs om det her, eller i bladet som er i butikkerne nu). 
Og det er her min pointe kommer - dette her bloggeri og det fællesskab der opstår er en finurlig ting, som jeg virkelig sætter pris på. Det giver plads til deling af kreative flader, opbygger scener, hvor vi kan dele de ting, der optager os. Måske er vi endda så heldige, at det lægger an til dybere venskaber.

Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle blive så afhængig, inspireret og fasineret af dette univers. Det har åbnet mange døre for mig. F.eks. dette her med Ida´s søvn og nu ører. Alle jer som deler mine tanker, kommenterer og giver gode råd. Det skal I have en stor tak for. Det er lidt rødstrømpe agtigt, men jeg elsker det.
Samtidigt har det været fedt at få et spark i den rigtige retning og få mod på at blive momsregistreret. Det havde jeg ikke forestillet mig skulle være lige nu.

Forstår I, hvor jeg vil hen?

Jeg er endelig blevet færdig med Ida´s cardigan. Den har været undervejs i et par måneder. Jeg har syet to små lommer på i mit yndlings libertystof. (Elysian Brun) Knapperne er betrukket med samme stof. Den er blevet rigtig fin. Jeg er gået helt strik-agurk. Jeg strikker virkelig laaaangsomt, men alligevel har jeg fået mere blod på tanden.

Vi holder fødselsdag - og lidt godt nyt

Jeg har lige 5 min. Jeg er ved at lave andesteg og sidder nu lige med kaffen... Jeg har nyt at fortælle, jeg var jo ved ørelægen i dag.
Ida skal have dræn i ørene. Undertryk i det ene og væske i det andet. Så om 14. dage har vi tid. Jeg er lidt nervøs. Hun er jo knap 11 mdr. Men som jeg kan forstå på alle jeres kommentarer løbende, så overlever hun jo nok dette. Og vi kan sove - igen. Jubiiii..

Men heldigvis forstod han og fortalte, at nogle børn er meget sensitive med deres ører. De behøver ikke kan mellemørebetændelse for at bøvle med dem. Pyhaaa, jeg har været så bange for at blive sendt hjem igen med en rysten på hovedet over en mor, der beklager sig. Tak tak tak...

Henrik har fødselsdag. Vi har rigtig hygget her til formiddag. Og han fik jo sin gave - sin pung - som han ventede. Men hvilken pung - ahhhh lige netop dén blev han rigtig glad for. :-) God valgt Marie!
Jeg må videre... Jeg er så glad, la la laaaa

Abstinenser big time

Jeg har abstinenser - lige nu og enormt meget.. Jeg trænger - TRÆNGER - sådan til sukker.. til min daglige pose matadormix - eller familieguf eller hvad der nu er i skabet.
Jeg har et problem. Jeg er bundet. Virkelig bundet til poserne med vingummi. Når klokken 20 og ungerne er lagt i seng, lusker jeg rundt ude i køkkenet og laver en gufskål. HVER AFTEN. Jeg kan altså ikke lade være. Og min krop er så afhængig. Det har stået på i lang lang tid.

Igår blev vi så enige om (mest Henrik), at nu måtte det blive en kold tyrker - for os begge. Henrik mener, at det er en nem sag, at det også bliver fredags-slik for os voksne.
Men det er ikke nemt. Overhovedet ikke. Mine tanker går på den pose stjernemix - som ligger ude i skabet. Eller hvad med de små hariboposer - som egentlig er Maries? Jeg kan ikke koncentrere mig om CSI eller mit strikketøj... Jeg tænker på lakrids, vingummi, heksehyl og piratos. Jo mere syntetisk.

Jeg erkender - det bliver ikke idag, jeg holder stand. Jeg kan simpelthen ikke. Jeg må have slik... PIS OSS!!

Et hjerte

Hvornår kan man tillade sig at begynde at pynte op til jul? Jeg er gået i julestemning. Jeg har allerede juleklip, pynt og bagning i tankerne. Jeg er allerede gået i gang!!!

Jeg har her til formiddag siddet og lavet gaver. Gaver som skal sendes ud til Trine, Catrine og Fru Melgaard. De har været de heldige, som kom først i gavelegen hos mig.

De vil indenfor de nærmeste dage modtage 3 fine små hjerter. De kan bruges til pynt på juletræet, til at hænge på døren eller i vinduet.

Eller gør som i de gode gamle dage - Læg de velduftende hjerter i skuffer og skabe. Det giver en fantastisk forstærkende duft af renhed.. Jeg har nemlig puttet lavendel i hjerterne. Lavendel skulle efter sigende faktisk være godt omkring sendetid, da det virker beroligende.

Grib idéen og sy hjerter, poser eller andre motiver og fyld lavendel i. Brug hjerterne eller hvad du ellers laver til gaver, de spreder både duft & glæde, og motiverne vil med sikkerhed også være en fryd for øjet.

 

Tip - det nye stof og stil katalog - boliudgaven som Karen står for, har motiver lige til at tegne af..

Den store pige

Marie er en finurlig pige. Vi har haft nogle stunder sammen, hvor vi kun er os to - alene. Læs videre og hør hvorfor.

Blandt andet har vi været inde i byen og købe fødselsdags gave til Henrik. Han har fødselsdag på onsdag og vi manglede at finde en gave fra pigerne. Vi fes hemmelige rundt i byen og fandt til sidst en pung til ham.

Henrik har så absolut ikke styr på sine kort! Så det måtte vi råde bod på. En hyggelig eftermiddag med varm kakao på café og tøsehygge, endte i skraldgrin hjemme ved frokostbordet.

Henrik vidste faktisk ikke, at vi havde været inde for at købe gave til ham. Jeg har givet ham en vinterjakke i september, så egentlig venter han ikke mere. Han spørger selvfølgelig Marie om, hvad vi har lavet. Marie smiler over hele hovede og siger flabet tilbage "ikke noget!". Den fanger Henrik og spørger videre. Marie kigger på mig med et udtryk der råber om hjælp. Jeg siger til hende, at hun selvfølgelig godt må fortælle, hvad vi har lavet. Jeg tænker at det da er indlysende, at hun godt kan holde på en hemmelighed og stikke ham en hvid løgn. Hun kunne da fortælle om café besøg eller tur i BR? Men men Marie tygger lidt på det og siger: "vi har købt en pung". Jeg taber simpelthen kæben...

Hun røg lige i fælden med arme og ben. Med det samme hun fik sagt sætningen, gik det op for hende, hvad hun havde bragt for lyset. Hånden røg op for munden og hun udbrød et kæmpe UPS! 

Hvis han ikke fangede den med sætningen, så opsnappede han den i hvertfald dér. Rød i hovedet spruttede hun af grin. At Henrik nu ved, at han bliver begavet endnu engang er ok. Selve situationen var komisk.

Marie er også meget følsom. Hun har haft nogle svære uger, nok mest fordi, at jeg har været så udbrændt. Jeg har fejlet og gjort hende ked af det. Ja, det hører sig også med til MIN mor-rolle, at sige ting, som misforståes, så Marie bliver ramt. Heldigvis kan jeg godt se, at jeg har klovnet i det og lukket op til min oste-klokke og snakket, krammet og leet med hende- igen. Jeg har siden hen følt mig så elendig i mor-rollen!

Jeg har ofte tænkt - især inden Ida blev født, hvor vigtigt det var, at Marie ikke blev glemt i dette her ræs. Et indlæg hos Rikke gjorde mig opmærksom på VORES situation. Det har absolut ikke været let for Marie at blive storesøster. Og dog. Hun elsker Ida. Men at have været 6 år i centrum og pludselig blive storesøster, kan være lidt en udfordring.

Lige nu tror jeg dog er det værste tidspunkt for hende. Moar her er så træt og mine timer hvor jeg har energi, er sparsomme. Jeg får ikke spillet Uno eller leget med perler. Jeg prøver alt hvad jeg kan. Endda at holde mig vågen, når vi læser godnat historie. Det er vist også begrænset, hvor meget Musen får ud af det, når jeg gaber 117 gange, mens jeg læser om Kong Knud. Det er mere held end forstand, hvis jeg når at være den perfekt elskende mor. Jeg elsker hende - selvfølgelig - og af hele mit hjerte. Nr. 1 et der altid noget særligt ved og vi har oplevet mange ting sammen, men jeg når ikke i øjeblikket at give hende det vanlige. Det er hårdt, virkelig hårdt.

Hvis min mor-rolle skulle bedømmes efter 7- trins skalaen (12 eren) så ville jeg få 00 - som gives for den utilstrækkelige præstation.

Jeg vil give min højre arm for mere overskud pt. At kunne give ubegrænsede kram og smil i et væk til hende den store, ville lette mit hjerte. Det er ingen super undskyldning, at jeg mangler søvn. Men den er der.
Vores plan - Marie og min - er at isolere os, bygge vores egen hule, hvor vi kan ramme hovedet på sømmet igen og banke vores nærvær i bund.

Hjælp søges til Ida´s julegave

Jeg er allerede igang med at købe julegaver.. Ja det er meget tidligt. Men jeg vil IKKE stresse mere end allerhøjst nødvendigt i december, da jeg helt sikkert vil falde på røven. Jeg starter jo job d. 14. december. Og hvis Ida´s søvn er helt i den samme som nu, så knækker jeg helt sikkert nakken i juleræset.

Jeg har klaret gaver til Marie, Ida og Morfar.. Er jeg ikke god?

Men jeg behøver jeres hjælp. Jeg vil rigtig rigtig gerne lave en personlig bog til Ida. Ikke en af dem, man kan bestille i billedbutikker, hvor man får trykt en bog. Jeg tænker, at det skal være en, hvor man selv putter fotos ind i små lommer. Fotos af hendes familie, som hun kan kigge igennem og snakke om.. I ved godt, hvad jeg tænker på ikke?

Jeg kunne selvfølgelig godt lave en selv og laminere og klistre, men det bliver ikke helt det samme, som det billede jeg har i mit hoved. Her er det så, at jeg har brug for jer! Er I stødt på nogle af disse bøger, som er værd at kigge på?

Jeg var i Babysam igår og fandt faktisk én der.. Kan ikke huske mærket, men den var ikke særlig sød og selve bladene, hvor man kommer foto i var tynde. Så en tur med Ida og den bog var ødelagt. ( Hun har lige smadret sin Fisher-Price bondegård fra Maries tid - nu lyder det som om koen brækker sig, når hun åbner lågen til stalden, hmm)

Men jeg fandt faktisk en udgave hos Glade Unger på nettet. Billedet er derfra. Den er egentlig ok.. Altså det bedste resultat - jeg har jo kun stødt på to.

Jeg tager gerne imod andre forslag, hvis I lige ved om en der er anderledes?

Tag forskud på julegaverne? - Gave på vandring

Jeg kunne ikke lade være. Jeg har tilmeldt mig det nye påhit her i blog-land. Nemlig idéen om at gaver går på vandring. Jeg faldt i den spændende fælde inde hos Westmose, og venter spændt på gave fra hende. Det er som at tage forskud på julen og alle overraskelserne. Jubii!!!

Det går i al sin enkelhed ud på, at de første 3, der kommenterer på dette indlæg modtager en hjemmekreeret gave fra mig. Det eneste det kræver af dig er, at du fortæller om det på din blog. De tre første, der besvarer dit indlæg, sender du 3 hjemme bixede gaver. Og på den måde går gaver på vandring ude i blog-land. Det kræver dog, at du har en blog?!


Altså - De første tre der tilmelder sig i kommentarfeltet hos mig, vil modtage lidt lækkert hjemme design fra mig.

Kan du lade være? Nej vel,  så skynd dig at lægge en kommentar og vær med.

Direkte indsprøjtning

Det er nævnt utallige gange, hvor hård en periode vi er inde i, og Ida fylder rigtig meget i mine indlæg. Derfor bliver jeg nødt til at dele denne her fantastiske weekend med jer.

I sidste uge valgte vi simpelthen at tage Ida ind i soveværelset - igen - selvom at hun egentlig sov inde i hendes eget værelse. Uanset om hun sov hos sig selv eller i ske med mig, var hendes søvnmønster det samme. Så trygheden var ikke et issue om hun sov godt eller ej. Så derfor havde vi ikke tænkt tanken før nu, at det ville lette natten lidt for mig, hvis jeg bare skulle række armen ud - og så var hun der.. det fisen frem og tilbage var det værste.

Henrik har ellers hele tiden holdt på, at når hun nu var inde på værelset, så ville det da være dumt at flytte hende tilbage til os.. Han gik med på ideen, - han er selv smadret efterhånden. I løbet af kort tid fik han taget en af siderne af hendes seng, hængt hendes fugle op i loftet og skubbet min side ind i mod. Så nu ligger vi alle tre i en stor seng. Det er fantastisk ikke at skulle op længere. Der er så koldt på gulvet. :-)

Men selvom hendes hovedgærde er hævet og hun ligger i konstant kontakt med mig, har hendes søvn ikke ændret sig. Nedtællingen til ørelægen er begyndt. Det er en lettelse at vide, at det måske er ørerne der bøvler hende!

Vi sover nu en nat om ugen hver for sig - men sammen med Marie. Vi får da her hentet lidt ekstra ind. Det er nødvendigt!

Anyways;

Fredag var jeg alene hjemme og nød timerne. Jeg fik hørt min yndlingsmusik, lavet lækker mad og hygget med Ida. Selvom at ulvetimen ikke går forbi os, så klarede jeg mosterne med smil og overskud.. Det har jeg selvfølgelig foreviget.

Lørdag vågnede vi alle efter formiddagslur og tog ind til centrum. Vi spiste brunch på Kræs - Ida fik charmet sig ind alle steder, kastet med pølser og ædt en halv ommelet, men vi hyggede os. Jeg følte, vi havde tid til at være sammen, uden at være for trætte. Vi tussede rundt i byen, fik købt movicol og gensing. Sidstnævnte til os voksne. Det må afprøves, om vi får mere energi eller om det er opreklameret pis?! I min tilstand hopper jeg på hvad som helst!

Inden vi fik set os om, hang Ida med hovedet og sov siddende med savl i mundvigen. Hvad gør to forældrer så? Går vi til bilen og vækker hende for at køre hjem? Eller.... går vi i Café bio og drikker varm solbær drik og spille backgammon? Og lader Ida sove udenfor vinduet? Selvfølgelig gør vi da det! :-) Henrik og jeg smilede flere gange til hinanden - fordi det var en uvandt situation og måske også fordi vi pludselig så hinanden igen,  uden barn på armen. Så fuck gensing tabs og formiddagslure og gammelt musik... Jeg fik 4 timers sammenhængende søvn sprøjtet dirkete i blodet på et splitsekund. Og vandt for første gang over ham.. (?)

Hjemme igen efter en omgang boller i karry. Det elsker Henrik - Hader Marie, så når hun er i KBH får vi retter som hun ikke er betaget af. Jeg ville have taget et billede af maden, for sjovt, men det var sgu for ulækkert at vise..

Turbo afslutning - inden jeg taber læserne - vi så "Engle og demoner", spiste et kilo bland selv slik og hoppede i seng kl. 22. Ja vi holder ikke længere. Natten var som vanligt ikke noget at skrive jubii over. Men nu hvor Henrik snorker på sofaen efter en fodboldkamp, han tabte og Ida små hoster i babyalarmen, nyder jeg efterveerne af weekenden.

Det eneste minus er, at Marie desværre ikke har været her til at dele det med os. Det er den eneste ulempe ved at være skilsmisse barn hos os. Jeg har virkelig savnet hende.. Det skærer ind i mellem i mit hjerte, at hun ikke altid er med. MEN - hun oplever så meget dejligt hos sin far og bedsteforældrer. Det har jeg på ingen måde lyst til at tage fra hende. (Vi har det kanont sammen - heldigvis er der ikke ulykkeligt brud der nager her). Jeg har blot savnet hende..

Inden længe skal jeg hente hende på banegården og så er der gymnast i stuen igen. :-)

Det er dejligt at opleve sådan en weekend. Jeg ser ikke altid de ting, der giver overskud, når jeg vælter rundt i min egen osteklokke og tømmermændslignende tilstand. Mange af jer kender godt den fysiske og psykiske tilstand man er i, når man mangler den dybe søvn? - Jeg blev lige gjort opmærksom på mere af det gode, igen. takker