Som tiden dog flyver afsted. Jeg føler, at jeg har halset efter den sidste uges tid, efterhånden har lagt an til de kridhvide hår, som jeg mindes min farmor havde i sin tid.
Jeg forstår slet slet ikke, at denne sommer efterhånden er slut.
Marie er lige sendt i skole. Hun er startet i 1. klasse. Sendt afsted i hendes nye sæt tøj, som jeg har lavet på hendes bestilling. Hun er helt pjattet med haremsbukser, så jeg lavede et par ud fra
Lis´tutorial. Det skulle prøves. Og når nu at Marie i sidste uge så "Aladdin" og alle deres fine haremsbukser, måtte jeg jo lave et par lange.. jeg har kun lave den
korte udgave til børn. Jeg har syet en vest i samme demin stof, hvor inderstof og applikationen er syet i blomstret bomuld stof, som hendes posebukser
her. Så kan hun mixe, som hun lyster.
Hun blev ellevild, da hun så dem. Jeg lavede dem aftenen aftenen før, hun kom hjem fra KBH. Det skulle være en overraskelse.
Lis´har skrevet i sin tutorial, at de er lavet på et split-sekund - og ganske rigtigt, de var færdige på et øjeblik.
Eller nærmere syede jeg dem, mens Henrik så et dokumentar program om dun - plukket af levende gæs.. Jeg ville ellers have set det med ham, men den form for dyremishandling, fik jeg simpelthen så ondt i maven af, så jeg måtte finde på noget andet.. altså i hulen med stof... (ikke at jeg kan lide NOGEN form for dyremishandling). Nævneværdigt er det med lige netop den udsendelse og så sidder vi der i vores IKEA sofa fyldt med dun, som er plukket af levende fugle.. Det er til at brække sig over, at man ikke aner, hvad vi får indenfor vores døre.. Det er åbenbart ikke alt, vi forbrugere, kan kontrollere.. og hvad med vores dyner og puder købt i JYSK?
Marie står her i hendes nye tøj på vej i skole. Hun er simpelthen blevet så stor og selvstændig. Måske pga hendes alder, måske er det bare blevet mere synligt, fordi hun er blevet storesøster og hendes selvhjulpenhed, temperement og udvikling dermed mere tydelig? Om ikke andet, - jeg bliver sgu stolt som mor, når hun står der og bare er klar på skolegangen.. den rigtige skolegang.. med lektier og alt det andet beværlige - jeg selv mindes folkeskolen.. he he - hun bliver overrasket på et tidspunkt..
De sidste uger har trukket tænder ud hos Marie og jeg. Vi har ikke kunnet enes og har ikke været glade sammen. Vi har faret i flint, der er blevet tændt store brænde mellem os og de har været svære at slukke. Vi har blot kigget skævt til hinanden og så har der været konflikter. Om det er fordi ferien har været for lang? Ferietilbudene været for store?
Er det mon fordi at jeg er monster træt i øjeblikket, grundet Ida´s natteroderi? (Hun har været syg den sidste uge med hoste, 4 dages feber og nu godt med raldende slim i halsen, som er umuligt for en 7 måneders baby at hoste op), eller om det blot er hendes selvstændighed der skal tage et trin op, ved jeg ikke. Sikkert en blanding af det hele, men hold fast hvor har det været indaverende at skulle diskutere hele tiden, - hvis øjne kunne dræbe, var jeg ikke i begravet, sikkert levende for at pine mig mest muligt?!
Jeg markerer mig - Marie markerer sig.. AARGH!!
Vi ligner hinanden ufattelig meget, så måske derfor det er så svært? Om ikke andet tror jeg, at nu, hvor skolen er startet, er vores vendepunkt for denne gang. Den gode redning. Jeg har været så tæt på at rejse hjemmefra. Jeg kaster mig ind i mellem rund på væggen med fråde om munden, som pigen i eksorcisten, "Hvad f... skal jeg stille op?" Det kan være så svært at være den fornuftige pædagogiske korrekte mor... Hvordan bliver det ikke, når hun bliver 14???
I torsdags fyldte hun 7. Hendes bedste gave var Sander. Sander er en lille dværg-kanin, som har boet hos grand-fætter Anders. Her sidder de to på Maries fødselsdag.
Marie er en rigtig blid og sød pige, som vader med træsko ind i folks hjerter. Altid glad og smilende. At hun så hjemme ind i mellem slår sine gnister, kan for nogen være svært at forstå..
Her lukker jeg en masse gas ud, en gas som er let antændelig. Der er et ordsprog der lyder: Du bliver hvad du spiser..helt sikkert ude af kontekst - men jeg tror jeg må pille lidt i min egen navle. Mine depoter er nok brugt op - hvilket Marie læser hurtigt.. Det er sikkert dén cirkel der skal brydes.
Nu vil jeg lige drikke et par koppe kaffe, komme lidt concealer på mine fine grå rander under øjnene og lægge det store overskudssmil på fjæset og bevæge mig afsted til dagplejebesøg.